#134928
TASARA

Jeg vil da glæde mig til at mine penge bliver mere værd. Det vil så være første gang det skulle ske i nyere tid.

Helt grundlæggende mener jeg inflationen der skyldes ændring i pengemængden skulle elimineres således at prisændringer på varer alene skyldes reel udbud/efterspøgsel.

Det er nok fordi jeg ingen gæld har men derimod en opsparing som hvert år bliver mindre og mindre værd på grund af inflationen. Hvis man derimod skylder mange penge væk er da det rart med noget inflation så ens gæld bliver “mindre".

Men fundamentalt er inflation på grund af øget pengeudbud at betragte som en skjult skat, da de penge jeg har tjent mister købekraft fordi de bliver mindre værd når centralbankerne pumper flere penge ud i økonomien. Det hjælper ikke at sætte pengene i banken da renten efter skat ikke engang kan dække inflationen. Man kan selvfølgelig investere pengene i eksempelvis aktier, men det er med en større risiko, og jeg kan ikke se hvorfor man skal “tvinges" til at tage en risiko for at undgå at de penge man har tjent mister købekraft på grund af en inflation der skyldes den pengepolitik der føres.