#133130
Anonym

Jeg ved ikke om du har fulgt med i dagspressen, men vi har ligenu den værste finanskrise i over 80 år. Det betyder, at selv mange gældfrie mennesker med nogenlunde gode indkomster bliver nægtet billån og boliglån mod sikkerhed. Hvordan forestiller du dig så du kan finde en bank der vil låne dig 250.000 kr. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Dernæst, så må vi holde fast i at det ikke er realistisk at opnå en rente på et forbrugslån af den størrelse på under 12,0%. En realistisk lånerente for et lån uden sikkerhed i bankerne, er nok ca. 15%

For at illustrere for dig hvad det betyder for dig, har jeg lavet nedenstående beregning:

1. Afdrag over 2 år: månedlig ydelse 12.249 kr.
2. Afdrag over 5 år: månedlig ydelse 5.996 kr.
3. Afdrag over 10 år: månedlig ydelse 4.055 kr.
4. Afdrag over 20 år: månedlig ydelse 3.298 kr.
5. Afdrag over 30 år: månedlig ydelse 3163 kr.

Med andre ord, hvis du ikke kan betale mere end 3.000 kr til din gæld pr. måned, jammen så findes der ikke nogen løsning på dit problem. Det er en matematisk umulighed.

Rentebyrden er så tung, at du skal op at betale mindst 5.000 kr til gælden pr måned.

Da du selv konstaterer, du ikke kan arbejde mere, så er den eneste løsning at du reducerer dine udgifter. Det eneste der rigtig batter noget er:
a) At du flytter, så du bor tæt på dit arbejde, og derved sparer på transporten.
b) At du flytter i noget billigere, eller eventuelt lejer et værelse ud i i din nuværende lejlighed.

Alt andet er peanuts, og batter ikke noget i det store billede.

Hvis du ikke er villig til at tage fat der hvor der virkelig er noget at hente, så skal du lade helt være med at prøve. Så skal du i stedet bare misligholde gælden og leve resten af dit liv som dårlig betaler. Halvhjertede forsøg er nyttesløse.