#130602
Anonym

For et år siden ville svaret formentlig være, at de fleste banker ville godkende et budget hvori der indgår indtægter fra en lejer. Dog således, at man hensættes en vis procentdel til “tomgang" mellem lejerskift.

I dag er det mere uvist.

Du skal tænke på at for eksempel kan 1,2 mio. forsyne 3 typiske ejerboligkøbere med boligfinansiering, fordi 80% finansieres med realkreditobligationer og kun 20% finansieres med banklån. Omvendt kan banken kun forsyne 1 andelsbolig med lån for dette beløb.

Givet likviditeten er knap, og banken er nødt til at prioritere i lånene, er der stor risiko for bankerne nærmest konsekvent afviser andelsboliglån begrundet i manglende kreditværdighed, selv om den virkelige grund er, at man prioriterer ejerboliger og nedprioriterer andelsboliger. Når du så ovenikøbet ligger på vippen, så ser det sort ud vil jeg sige.

For at sige det lige ud. Der er et kæmpe problem med at finansiere andelsboligkøb i øjeblikket, og hvis fundingproblemerne varer ved, så vil andelsboliger styrtdykke i pris, simpelthen fordi folk ikke kan belåne boligerne i praksis.