#125792
Anonym

Hej Henrik (2),

Et godt råd til, hvordan jeres økonomi kommer til at se ud…. SPØRG i banken!

Alle personers økonomi er forskelllig, og der eksisterer et utal af lånetyper til finansiering af bolig. Dertil kommer de ting I har, som ikke direkte har med huset at gøre, men som også kan påvirke skatten – kørselsfradrag, fri telefon, indbetaling på pension, børnepenge og så videre.

I kan derfor aldrig få et brugbart og ordentligt svar ud fra de få tal, som du har oplyst.

Så i stedet for det virvar af udregninger her på debatten, som I efter min overbevisning ikke kan bruge til noget som helst, skal I i stedet gøre følgende:

1: Finde følgende frem:
* oversigt over ALLE jeres faste udgifter – også på lån i finansieringsselskaber, billån hos forhandleren og stormagasin-kreditkort
* jeres seneste 3 måneders lønsedler
* jeres seneste årsopgørelse fra SKAT
* jeres seneste oversigt fra pengeinstitutter, pensionsselskaber og forsikringsselskaber over pensioner og personforsikringer.
…og så find ud af, hvordan I gerne vil have jeres økonomi skal være, hvis en af jer skulle dø eller bliver uarbejdsdygtig.

HUSK også at finde ud af, hvad I skal have til jer selv hver måmed – tag udgangspunkt i, hvad I bruger i dag til jer selv.

2: Herefter ringer I til jeres bank at booker tid for et møde.

Så vil I – måske allerede under mødet – få en beregning på, hvordan jeres økonomi ser ud efter boligkøbet.

Held og lykke med købet.