Fradrag ved huskøb

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88740
    AnonymForfatter

    Hej med jer.

    Kæresten og jeg står overfor et muligt huskøb. Mit spørgsmål, går på hvor meget større fradgag vi vil få efter huskøb. Altså hvor meget mere vil der stå på vores lønsedler hver måned?

    Vi har i dag tilsammen en gæld på 145000
    Har en samlet indtægt før skat på 480000 kr.

    Vi kigger på hus i omegnen af 1115000 kr.

    Så vidt jeg kan regne mig frem til vil ydelsen ofr huset ligget på ca. 6500 kr pr. måned ved et hus til det beløb.

    Men mit spørgsmål går altså på hvor meget mere kommer der i lønningsposen hver måned når man ser på vores økonomi?

    På forhånd tak.

    #125714
    thsvForfatter

    1) Hvis du kigger på ejd.mæglers nettoydelse, gælder den for standard-finansiering:
    80 % obl.lån 6-7% med afdrag (men vælg uden afdrag, evt. Flex)
    15 % boliglån til ca. 8-9% i rente (vælg en kassekredit-løsning)
    5 % kontant udbetaling (Skal I osse låne i banken)
    Denne netto-ydelse tager højde for jeres skattefordel af renterne+bidrag.

    2) Hvis du selv vil regne på det:
    Renter og Bidrag (ca. 0,5% årligt) er negativ kapitalindkomst, hvor skatten typisk er ca 33% (skattefar betaler altså en 1/3 af renterne). Renter af 900.000 i 6% obl.lån er 54.000 årligt, bidraget ca. 4.500 årligt. Renter til banken: 8,5% af 200.000 er 17.000 årligt.
    Ekstraskat: Ejendomsværdiskat tilkommer, typisk 1% af 2001-vurderingen eller ca. 6.000 for en bolig i jeres prisklasse.

    Så gælder om at afdrage den dyre bankgæld først, og derfor bør realkreditten være med 10 års afdragsfrihed. Vælg fastforrentet (obligation), hvis i går med livrem og seler; vælg Flekslån (evt. fastlåst i op til 10 år), hvis laveste ydelse er det vigtigste.

    #125716
    AnonymForfatter

    Ok.

    Men lyder regnestykket fornuftigt? Vil i tro at vi kan sidde i et hus til til 1150000 kr?

    Skal siges at vi har bil. Vil også have kabeltv + internet forbindelse. Vi vil fremover begge have 25 km hver vej til arbejde.

    #125720
    thsvForfatter

    Husstandsindkomst 480.000
    Tommelfinger-regel 3-3,5 gange er max.
    3 gange = 1.460.000 minus gæld = ca. 1,3 mill. er max.

    Så umiddelbart lyder det ok.
    Husk, der dog er flere omkostninger ved at bo i hus end i lejlighed.
    Men start med at lægge et fornuftigt budget og så ned og få et lånebevis hos bankrådgiveren.

    Så jeres lån bør være:
    80% realkredit afdragsfri i 10 år
    20% boliglån, gerne som kassekredit/boligprioritet, så jeres løn giver gode renter.

    Held og lykke med huskøbet.

    #125728
    AnonymForfatter

    Henrik, nu er det vel ikke en “gammel rønne" med dårlig beliggenhed, som andre ikke vil bo i, og som kan være svært at sælge igen. Eller også bor du langt ude i et udkantsområde, hvor priserne er lave.

    Personlig ville jeg først skynde mig og afdrage gammel gæld samt spare lidt op til udbetalingen med mindre du da er helt forhippet på købe et helt bestemt hus, som du bare ikke kan sige nej til.

    #125734
    AnonymForfatter

    Det er det ikke nej. Huset ligger i en by, på en relativ attraktiv vej. Det er et hus på 99 kvm + 99 kvm fin kælder.

    Jeg ved godt at det optimale ville være at komme af med vores nuværende gæld først. Men er snart ved at være træt af at bo til leje. Vi vil jo gerne have vores eget 🙂

    #125792
    AnonymForfatter

    Hej Henrik (2),

    Et godt råd til, hvordan jeres økonomi kommer til at se ud…. SPØRG i banken!

    Alle personers økonomi er forskelllig, og der eksisterer et utal af lånetyper til finansiering af bolig. Dertil kommer de ting I har, som ikke direkte har med huset at gøre, men som også kan påvirke skatten – kørselsfradrag, fri telefon, indbetaling på pension, børnepenge og så videre.

    I kan derfor aldrig få et brugbart og ordentligt svar ud fra de få tal, som du har oplyst.

    Så i stedet for det virvar af udregninger her på debatten, som I efter min overbevisning ikke kan bruge til noget som helst, skal I i stedet gøre følgende:

    1: Finde følgende frem:
    * oversigt over ALLE jeres faste udgifter – også på lån i finansieringsselskaber, billån hos forhandleren og stormagasin-kreditkort
    * jeres seneste 3 måneders lønsedler
    * jeres seneste årsopgørelse fra SKAT
    * jeres seneste oversigt fra pengeinstitutter, pensionsselskaber og forsikringsselskaber over pensioner og personforsikringer.
    …og så find ud af, hvordan I gerne vil have jeres økonomi skal være, hvis en af jer skulle dø eller bliver uarbejdsdygtig.

    HUSK også at finde ud af, hvad I skal have til jer selv hver måmed – tag udgangspunkt i, hvad I bruger i dag til jer selv.

    2: Herefter ringer I til jeres bank at booker tid for et møde.

    Så vil I – måske allerede under mødet – få en beregning på, hvordan jeres økonomi ser ud efter boligkøbet.

    Held og lykke med købet.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.