Selvfølgelig står man ikke med de bedste kort som låntager, men administrationsbidraget skal afspejle kreditinstitutionens faste omkostninger plus en risikovurdering. Og de faste omkostninger udgør nogenlunde 0,28-0,32 procentpoint af administrationsbidraget. Risikovurderingen er resten, og derfor kan og og skal den afspejle de reelle forhold.
Jeg vil give dig ret i at man som almindelig husejer ikke er i besidelse af de store trumfer, men alligevel er det vel i kreditforeningens interesse, at de har tilfredse kunder, der opnår en fair behandling, der handler butikken igen. Derfor skal man også tage fat i ærmet på sin kreditforening for at høre til situationen.
De store armbevægelser og dermed også de store økonomiske fordele kan man naturligvis kun gøre, hvis man har store lån – men lidt har også ret.
Man skal også huske på, at det er kreditforeningen, der selv har vurderet ejendom mv. og tilmed har pant deri – så de vil (næsten) aldrig opleve et økonomisk tab. De sidste ti år har kreditforeningerne ikke haft tab, viser analyser foretaget af nationalbanken. Nationalbanken har i deres kavartalsoversigter ogsåflere gange påpeget den manglende konkurrence på markedet,og dermed er der også sat fokus på området, som fohåbenlig vil medvirke til at løsne op for forhandlingsmulighederne. Prisstivheden på området har jo nemlig bevirket, at den generelle opfattelse er, at administrationsbidrag ikke kan genforhandles.
Til slut – ja, det kan lade sig gøre at forhandle sine satser ned.