Dette emne
Hvordan redder jeg min mor ud af RKI?

Hvordan redder jeg min mor ud af RKI?

12-07-2018 08:27
Jesper Jensen (2)
Min mor er en normal begavet kvinde på 68 år og enlig, men er endt i RKI, idet hendes økonomi er kørt galt i byen. Hun har kun sin folkepension på 6800 kroner om måneden, og har oparbejdet en gæld godt 500.000 kroner. Med den indtægt hun har vil aldrig kunne komme ud af en gæld til diverse inkasso firmaer hun har.

Hun har imellem tiden fået en blodprop i hjernen, og det er i denne forbindelse jeg har kigget hendes papirer igennem. Jeg vil meget gerne hjælpe hende, men magter ikke at skaffe 500.000 kroner. Nogle ideer til hvad jeg kan gøre?
12-07-2018 08:45
Michael
Kontakt den gratis gældsrådgivning som findes i flere af de store byer
12-07-2018 11:20
morsdreng
Den gratis gældsrådgivning kan lige så lidt som andre trylle.

Men du kan selv vælge at gøre det samme som gældsrådgivningen sandsynligvis vil gøre i denne situation. Skriv til din mors kreditorer og oplys om din mors situation, at hendes eneste indtægt er folkepensiont + ATP, at hun nu er blevet syg og oplyst hvad hun månedligt har udbetalt i folkepension og ATP efter skat, hvor meget hun betaler i husleje (når evt. boligstøtte er fratrukket) el og varme og hvor stort et beløb hun herefter har tilbage til dækning af sine leveomkostninger/rådighedsbeløb. Oplys også størrelsen på hendes samlede gæld, så kreditorerne kan se, at hun ingen chance har for at forrente eller tilbagebetale sin samlede gæld.

Ejer din mor hverken fast ejendom, bil eller andre ting af værdi, bør du også oplyse, at hun ikke ejer udlægsegnede aktiver og derfor vil afgive insolvenserklæring hvis hun indbringes for Fogedretten, hvorfor du henstiller til kreditorerne at undlade dette.

Slut af med at oplyse, at din mor gerne vil betale sin gæld, men at dette desværre ikke er muligt når hendes eneste indkomst er folkepension og ATP.

Til din orientering, regner man i en offentlig gældssanering med et mdl. rådighedsbeløb til en person på 6.290 kr. NÅR udgifterne til husleje, minus evt. boligstøtte, el, vand, varme m.m. er betalt. Beløbet skal dække kost, tøj, uforudsete udgifter, gaver, forsikringer, licens m.m. ER din mors rådighedsbeløb mindre end 6.290 kr. - hvilket den sandsynligvis er - har hun INGEN reel betalingsevne, hvilket også vil stå klart for hendes kreditorer.

Teoretisk kan hun også være et emne for offentlig gældssanering, men det forudsætter, at hun ikke har stiftet ny gæld de sidste ca. 3-5 år. Dit indlæg tyder desværre på, at dette har været tilfældet.
12-07-2018 18:51
Luca, Ung i Banken
Kontakt KFUM gratis gældsrådgivning. Skulle en gældsernering være den eneste løsning så får hun i det mindste ro i sindet om hvordan og hvorledes tingene skal foregå.
12-07-2018 23:40

Censoreret

20-07-2018 14:00
Dette indlæg er blevet fjernet af Mybanker.dk, da det ikke overholder vores debatregler.
19-07-2018 20:43
Mads Nielsen (1)
test,

Nu ved jeg ikke om du ved det, men det er altså ikke en joke at få en hjerneblødning. Det er noget man kan dø af eller med stor sandsynlighed aldrig bliver normal efter igen. Så det er måske en ret ufølsom kommentar at fyre af !
19-07-2018 21:38
test
Mads Nielsen , hvad glæde skulle familie ha af at hun optager flere lån? Hun optog i øvrigt låne før hun belv syg.