Dokumentation af indkomst ved optagelse af lån!

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87658
    AnonymForfatter
    #111610
    AnonymForfatter

    Jeg kom sgu til at trykke lidt for hurtigt på send kanppen så vi prøver lige igen.
    Jeg er ny bruger med et, åbenbart, velkendt problem.
    Skylder 82000 til Amagerbanken til en rente på 13 procent hvilket jeg syntes er i overkanten. Jeg undersøger derfor muligheden for at skifte bank i øjeblikket og forhøje lånet med 20 000, men støder på samme problem gang på gang. Min indkomst. Jeg er i gang med en videregående uddannelse, er forhåbentlig færdiguddannet journalist om et års tid og modtager derfor SU, supleret med et SU-lån de sidste to år(samlet 30 000). Derudover arbejder jeg sort for ca. det dobbelte af hvad jeg modtager af SU om måneden. Men det kan de forskellige bankrådgivere ikke tage med i deres betragtning når de skal stykke et lånetilbud sammen, og derfor har jeg kun modtaget nej indtil videre.
    Det skal nævnes at jeg løbende sætter den løn jeg modtager sort ind på min konto og har vedlagt kontoudskrifter til de forskellige banker som bevis derpå.
    Det, kombineret med en indtræden på arbejdsmarkedet som færdiguddannet indenfor en overskuelig fremtid, mente jeg ville gøre mig mere attraktiv for bankerne at få indendøre men åbenbart ikke. Har jeg misforstået noget, er jeg gået i de forkerte banker eller er den udelukkende fokus på min økonomiske situation ligenu et reelt billede af bankernes kreditvurdering?
    Håber der er nogen der vil sætte lidt tid af til at svare!!

    #111614
    AnonymForfatter

    En ‘indtægt’ på 30.000 hvoraf noget er løbende låneoptagelse, en uddannelse der ‘forhåbentligt’ bliver afsluttet og ‘måske’ fører til et job. Og et yderligere lånebehov. Næh, der ville jeg også sige stop og ‘Kom igen når du har fået dig et job’ hvis jeg var bank.
    Og så lyder du nærmest som om folk skulle rose dig for at arbejde sort derudover. Den indtægt tror jeg trækker den modsatte vej. Du fremtræder ikke bare som en (skatte)bedrager, men når du næsten praler af det, også som en med andre moral-normer end de accepterede. Hvem ved – hvis banken fx i fremtiden sender dig en rykker, så er du nok også af den der synes det er helt retfærdigt at tilbagebetalingerne stoppes indtil banken har lært ‘at opføre sig ordentlig’.
    Næh, se at få afviklet den gæld hurtigst muligt og vær glad for at du ikke bliver anmeldt. Så kommer du nemlig i en situation hvor du SLET ikke kan tilbagebetale noget som helst. Og hold så i det mindste kæft med dine lovovertrædelser hvis du ikke helt kan holde op med sort arbejde.

    #111616
    MichaelForfatter

    Du kan da ikke seriøst mene, at en bank skal tage din ulovlige indtægt med i en kreditvurdering?! Iøvrigt er du da ikke for kvik sådan at sætte sorte penge direkte i banken. Det er da den nemmeste sag for skattemyndighederne at falde over din konto og bede om dokumentation for indtægterne.

    Enhvers kundes forhold til banken handler i sidste ende om tillid. Når du stiller dig op og siger, at du modtager en ulovlig indtægt, ja så ødelægger du faktisk den tillid.

    #111634
    AnonymForfatter

    I følge talrige undersøgelser er danskerne et af de folkefærd der hylder sort arbejde mest, faktisk menes det ifølge en Gallup-undersøgelse fra 1998 at omkring 80 procent af danskerne har eller benytter sig af sort arbejde i en grad. At du åbenbart tilhører de sidste 20 procent som får tildelt en speiel nøgle til himmerige en dag får mig bare til at udbryde……TILLYKKE med det, selvom jeg dog inderst inde ikke tror på at dine moralske bestemmelser holder når det kommer til stykket. At indrømme det er dog en anden sag!!!!
    Det var dog ikke der var mit udgangspunkt for mit spørgsmål. Mener ikke banken skal inddrage sort arbejde i deres vurdering af min indkomst, det er nærmere spørgsmålet omkring det jeg betegner som værende det bløde perspektiv i sagen. At banken ikke kun vurderer udelukkende på min økonomiske situation som den er nu, men også kunne medregne fremtidige forandringer i deres betragtninger. Når jeg nævner forhåbentlig og måske overfor min fremtid er det baseret på at intet er stensikkert. I min situation kan jeg dog “prale" med at være gået igennnem uddannelsessystemet uden pauser som et eksempel på det vores nuværende regering fremskynder. Jeg vil altså dermed hurtigere kunne bidrage endnu stærkere til statsapparatet og i længere tid end så mange andre. Kan du sige det samme om dig selv, eller er dine moralske anskuelser anderledes på det punkt?
    Længe leve de moralske fordømmelser, heldigvis er etik subjektiv!!!

    #111638
    AnonymForfatter

    Michael dit bidrag holder en snært mere sober tone og kræver derfor et svar tilbage af samme kaliber. Som nævnt ovenfor mener jeg ikke bankerne skal medregne mit moralske forfald som led i deres vurdering, dog havde jeg håbet på at den pågældende bank havde vist mig en tilliden til at overkomme min gæld når min situation ikke umiddelbart forekommer umulig. Jeg er ikke i RKI, skylder en betragtelig sum (80 000) som jeg dog ikke antager for værende uoverkommelig, men må samtidig indrømme at det er her problemet ligger. Jeg har ikke formået at sætte mit forbrug ned i mine studieår, hvilket jeg er ærgelig over med tanke på at fornøjelsen ved den snarlige indtræden på arbejdsmarkedet dermed, de første år, vil være mere afdæmpet end hvis jeg stod uden gæld. Det er jeg sgu ærgelig over.
    Mht til at sætte sorte penge i banken er det ikke noget problem når beløbet indbetales i mindre mængder af flere gange. Det kan jeg fortælle dig er en metode som jeg ikke er den enste der anvender. Har stødt på en håndværker eller to på min vej der benytter sig af samme fremgangsmåde. Det forbavser mig faktisk at du påstår at det skulle være et problem i forhold til skattevæsenet.

    #111648
    MichaelForfatter

    andrespolle

    Det er da heller ikke sikkert, at Skat gider interessere sig for dine indtægter, da det jo ikke er enorme summer det drejer sig om. Sandsynligvis får du lov til at være i fred. Det jeg mente var, at SKULLE de interessere sig, så kan du få problemer med at forklare hvor pengene er kommet fra. Jeg kan ikke lige se, at det skulle hjælpe at indbetale mange små beløb istedet for ét stort, da Skat tager udgangspunkt i saldoen d. 31/12.

    Jeg vil da anbefale dig, at spænde livremmen ind det sidste års tid og lade være med at låne flere penge. 80.000 er hurtigt ude af verden når du har fast arbejde, forudsat at dine udgifter nogenlunde er som idag. Jeg tror det bliver meget svært, at få en anden bank til at æde din gæld med din nuværende indkomst. Banken løber jo en risiko for, at du ikke bliver færdig med uddannelsen og herved kan få svært ved at betale tilbage. Prøv at søge en anden bank når du har fået job – så er det garanteret en hel del nemmere.

    #111652
    fk2001Forfatter

    En af mine naboer arbejder i en bank. En dag hvor vi snakkede om hvordan nogle mennesker driver deres økonomi, fortalte han om en kunde der var kommet ind i banken for at låne en mindre sum penge til en bil. Min nabo regnede lidt på det. Der var ikke for meget at rutte med, men manden virkede økonomisk fornuftig. Min nabo spurgte manden om han kunne skaffe en kautionist. Det mente han ikke at han kunne, men han lavede en del sort arbejde som gav en stabil indtægt, og vupti kom der flere dokumenter på bordet der anskueliggjorde indtægten fra den sorte del, en ikke ubetydelig forskel. Min nabo sagde så at banken ville kigge på sagen og give besked.

    Min nabo fortalte mig at banken, som et led i terrorbekæmpelsen, er forpligtiget til at anmelde ulovlige, eller mystiske pengetransaktioner de får kendskab til ved kunder. Derfor blev sagen anmeldt. I dette tilfælde var der (nok) ikke tale om terrorlignende tilstande, men sagen ruller alligevel da Skat inddrages i sagen og holder derfor et vågent øje med den pågældende person. Det samme gælder for personer der indsætter større beløb eller gentagne gange mindre beløb på deres konti. Dette skal også registreres, og rapporteres.

    Så konklusionen bliver. Indkomst der ikke kan dokumenteres, eller man ikke ønsker at dokumentere, skal holdes væk fra det offentlig, ellers bliver man holdt øje med og kommer en eller anden dag til at stå til regnskab for pengene. Det bedste er derfor at købe noget ekstra for pengene, noget der ikke er synligt i det offentlige system.

    #111654
    AnonymForfatter

    fk 2001, selvfølelig er det mest sikkert at holde sorte penge udenfor bankernes system. Ingen tvivl derom. Mine erfaringer fortæller dog at når penge ligger løst f.eks derhjemme jo højere bliver forbruget også. Det nævner du jo også selv.Jeg har bare ikke råd til det. Tror der i mange tilfælde sker noget psykologisk ved, reelt at have sedler i hånden(eller under puden!) fremfor at have dem stående i banken. Det tog mig i hvert fald lang tid at få strikket et stabilt budget sammen udfra de penge der tjenes uden skattefars indgriben. Det skal tilføjes at mine erfainger alle er samlet fra unge studerende hvis, inklusive mig selv, økonomiske ansvarlighed ikke altid bunder ud i fornuftige dispositioner.

    Det var dog også først efter konsultation med min bankrådgiver hvor jeg blev forsikret om at de intet ville foretage sig, at jeg turde. Han sagde faktisk ligeud at det var han fløjtende ligeglad med når der var tale om så små beløb.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.