Indfrielse af gammel gæld. fordeling. Forlig.

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 8 svar.
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • hga
    Forfatter
    Indlæg
  • #95868
    hga

    Nordea v/Intrum Justita gjorde gældende, at jeg skyldte ca. kr. 40.000 ex renter.
    Incl renter i april d.å. kr. godt 62.000,-

    Har været mest tilbøjelig til at tage en retssag på det, da det går helt tilbage til 1983. Der er hverken dom dom eller forlig osv. ligesom der ikke er betalt af på “fordringen”.
    Dette blot til alm. orientering.

    Der er altid en procesrisiko. Gik derfor med til et forlig, hvor jeg til fuld og endelig afgørelse betalte ca. 31.000.

    Nu kvier både Nordea og Intrum Justitia sig for at oplyse, hvorledes de vil fordele/fordelere beløbet på “hovedstolen” og renterne.
    Det er klart, at jeg vil have en sådan fordeling, da renterne kan trækkes fra.
    Hvad gør jeg???

    #227332
    hga

    Forligsbeløbet lød IKKE på ca 31.000 men på 50% af “hovedstolen” og renterne.

    #227336
    test

    så har du jo selv svaret.

    #227338
    morsdreng

    Når du HAR indgået et forlig om betaling af ½-delen af det opgjorte tilgodehavende inkl. rente, har du dermed også anerkendt opgørelsen af gælden.

    At du aldrig nogensinde har betalt på en gæld der stammer fra 1983 lyder usandsynligt. I øvrigt var en påmindelse, f.eks. en årlig fremsendel- se af årsopgørelse eller kontoudtog nok til en 20 årig afbrydelse af forældelsen indtil de nye forældelsesregler trådte i kraft pr. 1.1.2008 med en overgangsperiode på 3 år. Indtil indførelsen af de nye regler blev renter forældet efter 5 år, nu efter kun 3 år.

    Har kreditor inden udgangen af 2007 sendt dig en afbrydelse af forældelsen efter de gamle regler, f.eks. ved at sendte dig en påmindelse blev kravet først forældet 10 år senere, dvs. en gang i løbet af 2017. Havde du ikke indgået et forlig og dermed anerkendt gælden, ville kreditor derfor have været nødt til at indbringe dig for fogedretten for at opfylde de nye regler for afbrydelse af forældelsen.

    At en uforældet hovedstol på ca. 40.000 kr. med 3 års uforældede renter kan opgøres til godt 62.000 kr. lyder IKKE usandsynligt, henset til at Nordeas rente for misligholdte tilgodehavender/fordringsrenten p.t er på 16,5 % hvis der afdrages og ellers på 19,5%. Du ville derfor ikke have fået andet end omkostninger ud af at indbringe spørgsmålet opgørelsen af gælden for retten.

    Indgår du en aftale med kreditor om betaling af en mindre del af den samlede gæld, en såkaldt akkord, fordeles din betaling forholdsmæssig mellem hovedstol og renter. Af din samlede opgjorte gæld på 62 tkr. er 22 tkr. eller 35,5% rente, mens resten 64,5% er hovedstol. Når din aftale med kreditor går ud på, at du kun skal betale ½-delen af gælden inkl. rente, får du naturligvis også kun fradrag for ½-delen af renten.

    Af din indbetaling på 31.000 kr. udgør ca. 11.000 kr. derfor rente, som du kan fratrække i din årsopgørelse for 2017, mens resten eller 20.000 kr. anvendes til betaling af hovedstolen og derfor IKKE er fradragsberettigede.

    #227344
    hga

    Det er egentlig ikke svar på det, jeg spørger om:
    Hvad gør jeg???

    Det er da fuldstændig klart, at SKAT ikke uden videre godkender og accepterer, hvad jeg skriver på den kommende selvangivelse.

    Når det drejer sig om bl.a. renter til bank, får SKAT jo indberetninger fra bankerne.

    Som udgangspunkter er jeg enig i dine betragtninger, men spørgsmålet er – og bliver – om SKAT er det, hvis de ikke får oplysningerne fra NORDEA.

    Ad

    Sagens fakta er korrekte som af mig oplyst, Så lad det ligge.

    #227346
    hga

    Ikke forstået.

    #227348
    test

    Mener ikke banken indberetter når det er resultatet af et forlig, men det ser du jo i din skatte mappe nå vi kommer så vidt.

    Du oplyser selv at forliget ikke er 31kkr, men halvdelen af renterne og hovedstolen. Dermed svare du dit eget spørgsmål.

    Hvorfor skulle skat ikke acceptere din beregning? Du har jo sikkert dokumentation på forliget.

    Tænker ikke Nordea gider at bruge mere tid på en sag der har kostet dem kassen.

    #227350
    hga

    Tsk. tsk.

    #227360
    thsv

    “Forligsbeløbet lød IKKE på ca 31.000 men på 50% af “hovedstolen” og renterne.”

    Og dette har du på skrift?

    Man kan altså sagtens selv indberette renteudgifter på selvangivelsen, men hvis det er sådant et stort problem kan du jo blot lade være.
    33,x% af de 11.000 kr i renter er jo kun ca. 3.700 kr så egentligt småpenge, når forliget er på mindre end det beløb du oprindeligt har lånt.

    Nordea indberetter ikke noget vedr. forliget. Man skal jo også selv indberette provision for evt. stillede garantier med løbetid under 24 måneder ved en ejendomshandel.

    Du skal kontrollere at de renteudgifter du ikke har betalt ikke er blevet indberettet undervejs, da du jo i så fald jo faktisk skal betale skat af de 11.000 kr i renteudgifter du ikke kommer til at betale.
    Du har jo sandsynligvis fået skattefordel af de 22.000 kr i tilskrevne renter undervejs.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.