Pensionsindbetaling overstiger ratepensionsgrænse –> livrente
-
Indlæg -
Hej
Ideelt set vil jeg selv administrere min pension via Nordnet. De tilbyder dog kun ratepension og ikke livrente.
Jeg har fået nyt arbejde, hvor min “tvungne" pensionsindbetaling overstiger ratepensionsgrænsen. Min tanke er derfor, at jeg vil maxe ud på ratepensionen på Nordnet (og deres Superfond) og herefter sende resten til en liverente-forvalter, hvis det er muligt at splitte betalingerne i 2 dele. Så…:
1) Er det korrekt forstået, at jeg derfor *skal* oprette livrentepension et sted?
2) Hvor er det billigst at oprette livrentepension?
3) Er der alternativt andre løsninger, der giver mere mening?Konceptuelt er jeg meget lidt fan af livrentekonceptet, fordi det slår mig som ret arbitrært og som et produkt lavet til folk, der intet selv aner om kapitalforvaltning eller har nogen interesse i det.
I relation til “billigst": Jeg har ingen tro på, at nogle af pensionskapitalforvalterne skulle være bedre end andre til at slå markedet, så derfor er omkostningsreduktion min klare præference (og ideelt set kunne jeg helt undgå det ved selv at gøre det via Nordnet).
Pft! 🙂
1. Det er også muligt at indbetale på en alderopsparing. Det giver god mening, hvis ikke du betaler topskat. Du bliver beskattet af indbetaling nu og her, men får til gengæld opsparing udbetalt skattefrit og uden at den vil give modregning i offentlige ydelser.
2. En livrente skal oprettes i et pensionsselskab & ift. omkostninger så er der nok ikke de store forskelle.
3. Hvis det handler om at du selv vil investere, så tilbyder flere pensionsselskaber medbestemmelse på investeringerne. Du vil dog ikke kunne vælge enkelt værdipapirer, men istedet nogle fonde. Det kan eksempelvis være en fond der hedder ‘japanske aktier’, som så består af en række firmaer som pensionsselskabet har valgt.
Handler det om at gøre det billigst muligt, så vælg nogle passivt forvaltede fonde. Det bliver ikke meget billigere end det.
Jeg sidder med samme problematik (lad os bare kalde det en frustration) som XKCD.
Min situation:
– Lønmodtager uden overenskomst i en virksomhed, hvor man selv vælger, hvilket pensionsselskab man vil have, og hvor meget man vil spare op.
– Tjener tilpas meget til, at jeg ville betale topskat, hvis jeg kun indbetalte op til ratepensionsloftet og ikke supplerede med livrenteindbetalinger.Problemet er helt grundlæggende, at politikerne – ved at begrænse størrelsen af fradrag på ratepensioner – tvinger os over i livrenteprodukterne. Dermed tvinger de os også til at være kunder i dyre pensionsselskaber. Det er ingen sag at investere en ratepension billigt i en bank, men hvordan i alverden skal man gøre det samme med en livrente?
I øjeblikket har jeg min livrente hos Danica Pension, og der ryger snildt 5000 kr./år i administrative omkostninger (dertil kommer omkostninger på selve investeringerne). Så kan det sådan set være fløjtende ligegyldigt, at jeg har investeret min ratepesion billigt, fordi pengene alligevel fosser ud hos Danica Pension.Det er en svær øvelse at sammenligne priser på pensionsselskaberne, men det er selvfølgelig også ligegyldigt, da de fleste af dem alligevel ikke er interesserede i at have mig som kunde, fordi jeg ikke lige tilhører deres faggruppe!
Det er et decideret sygt system, og hvis jeg stod for loven på dette område, kom der eddermame andre boller på suppen:
– Det skulle være forbudt at binde folk til et bestemt pensionsselskab
– Alle administrative omkostninger til pension skulle opkræves årligt via girokort, så folk blev opmærksomme på, hvor meget de betaler
– Der skulle selvfølgelig ikke være et loft over ratepensionsindbetaler, da man således helt kunne undgå pensionsselskaberne og deres komplicerede produkter.Er der nogen, som har fundet en løsning på ovenstående problem? Er der en ‘workaround’, så man kan spare billigt op trods de håbløse betingelser, som lovgivningen har skabt?
Hvis jeg var virksomhedsejer, kunne jeg sikkert bare bruge mit firma som en discount-pensionsopsparing, men den mulighed har jeg vel ikke som lønmodtager.
Hvis man er e i kollektiv aftale er der typisk en stor rabat på omkostningerne men jo sådan er reglerne
–
Jeg har haft undersøgt lidt mere omkring omkostninger og investeringsmuligheder for livrente.
I de fleste løsninger kan man vælge fonde/investeringsforeninger, men ikke enkeltaktier. Nogle steder (som f.eks. Letpension) kan man kun vælge risikogrupper, så der er mindre fleksibilitet.
Hos PFA betaler man 720 kr. om året i adm gebyr og derudover hvad fondene tager som gebyrer – deres gebyrer er offentlige.
Hos SEB betaler man 0,0208% af indestående – min 62 kr og max 250 kr per måned. Samme model med adm omkostninger i fonde. Derudover gebyr på indbetalinger, hvis det er automatiske betaler, som SEB sørger for. Hvis man bare selv overføre penge en gang imellem er der ikke gebyr på indbetaling.
Hos Skandia tager de 940 kr per år og 2.5% af indbetalinger.
Tjek om det er muligt at indbetale supplerende til din arbejdsgiveroprettede pensionsopsparing. Den vil der typisk stå et noget større beløb på i forvejen, hvorved omkostningsprocenten bliver lavere, hvilket får stor betydning på det lange sigt sammenlignet med i en årrække at have et mindre beløb stående på en livrente i en bank. Desuden er livrenten særdeles ufleksibel.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.