Hvem skal være långetager(e) vedr. familielån

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • ElkamForfatter
    Indlæg
  • #95686
    ElkamForfatter

    Hej alle,

    Mine forældre har en formue, af en vis størrelse, der gør, at min kone og jeg kan få afviklet vores bolig- og billån hos banken. Vi har derfor tænkt os at lave et familielån (vi har en skabelon).

    Hvordan fungerer det mht. lånetagere? Er det bedst at vi begge står som lånetagere (altså min kone og jeg), eller er det bedst at jeg (da det er mine forældre) står som lånetager? – jeg tænker: hvis nu en af os går hen og dør eller vi skal skilles (7-9-13).

    På forhånd tak for hjælpen.

    #225596
    testForfatter

    det er jeg sikker på en god advokat kan hjælpe jeg med for et ganske beskedet beløb. Der så mange til der potentielt kan gå galt at det er det eneste rigtige lige at betale for 2 timers advokat arbejdet.

    #225598
    AnonymForfatter

    Jeg tænker, at det er vigtigt at undgå en situation ved bodeling ved død eller skilsmisse, hvor aktiver deles lige, mens familielånet anses for dit alene.

    Det kan undgås ved enten at anføre begge som låntagere eller ved at oprette en ægtepagt, hvor der tages højde for problemstillingen.

    #225616
    morsdrengForfatter

    At det skulle være muligt at “kompensere for", at kun den ene af ægtefællerne er debitor på et familielån ved hjælp af en ægtepagt er næppe rigtigt.

    Ved hjælp af en ægtepagt kan man give sin ægtefælle gaver, aftale hvilken formueordning der skal gælde i ægteskabet eller særeje for en del af eller særlige aktiver ligesom man også kan aftale ændringer fra lovens regler, f.eks. fortsat ligedeling af rate- og kapitalpensioner.

    At manden i ægteskabet skal være låntager blot fordi lånet ydes af hans forældre kan ikke være rigtigt. Den mest nærliggende løsning er, at den der låner og bruger pengene også skal være debitor på familielånet. Skal de lånte penge bruges til indfrielse af eller nedbringelse af lån som i dag er optaget i begge ægtefællers navn, kommer familielånet BEGGE ægtefæller til gode og I bør derfor BEGGE være debitorer på familielånet, idet det forudsættes, at I begge også er medejere af både bolig og bil.

    Et familielån af en sådan størrelse, at det kan indfri jeres bolig- og billån i banken bør IKKE ydes alene på grundlag af en tilfældig skabelon for et rentefri familielån. Banken har sandsynligvis i dag både pant i huset og bilen og hvorfor skal hans forældre stilles ringere? I modsat fald vil familielånet være en rent blanco lån (et lån uden sikkerhed) som derfor vil blive “fortrængt" hvis I senere måtte optage lån med pant i bolig og/eller bil, eller hvis I har kreditorer der foretager udlæg heri.

    Når i alligevel skal til advokat for at sikre, at familielånet også får sikkerhed i bolig og evt. også i bilen, bør i lægge det hele frem, så I også får rådgivning vedrørende jeres samlede forhold som tager hensyn til jeres formueordning, hvem og hvad I skylder væk og hvem der ejer bolig og bil og jeres situation i tilfælde af død eller skilsmisse. Som det ganske rigtigt er oplyst, kan amatørarbejde få omfattende konsekvenser, set i forhold til det begrænsede beløb det vil koste at få professionel hjælp…

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.