Pension… garanti rente

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 3 svar.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • koden
    Forfatter
    Indlæg
  • #95573
    koden

    Jeg sad lige og kiggede på min pension, hvilket jeg ikke har gjort ret meget.
    Men nu sidst i 40’erne er det på tide at få sat sig ind i det.

    Normalt betegner jeg mig selv som rimelig ud i økonomi.
    Men her må jeg indrømme at jeg ikke fatter meget.

    Har en firmapension hvor firma indsætter 10% og jeg selv frivilligt 10% mere.
    Pt. er den på 1,4 mill. samlet.
    Det er en garanti rente på 4,5%

    Men når jeg logger på min pension og kigger så kan jeg ikke se den forrentes med 4,5% om året.
    har spurgt selskab om hvordan jeg ser det?
    Svar er længere nede.

    Samtidig undrede jeg mig over et meget stort årligt beløb i omkostninger på 22.000, som de dog over tlf. sagde reelt var 3200 kr.
    Det var fordi det var en firma ordning og så var de 22.000 ikke mine omkostninger.

    her er svar på mit spørgsmål om forrentning. Hvordan skal jeg forstå det?

    —————————————————————–

    Din aftale er oprindeligt oprettet på et garanteret ydelsesgrundlag på 4,5 %. Det er en teknisk ting der ligger bag, så jeg vil i det følgende forsøge, at forklare det grundlæggende.

    Et ydelsesgrundlag er det princip, som pensionsordninger oprettes ud fra. Det betyder helt konkret, at vi på tidspunktet for oprettelsen af din pensionsordning, har lovet dig en ydelse ved pensionering, som er beregnet ud fra en gennemsnitlig forrentning hen over årene på 4,5 %. Nogle år vil renten været højere, og andre år lavere. Det er dog underordnet i forbindelse med udbetaling af din pensionsordning, da ydelsen fra denne netop er garanteret.

    Din pensionsordnings udbetalinger og indbetalinger er beregnet ud fra en forudsætning om en konkret forrentning af vores investeringer. Størrelsen af den forudsatte rente afhænger dels af tidspunktet for etablering af pensionsordningen (1. januar 1996 i dit tilfælde) dels af tidspunkterne for forhøjelser af pensionsordningen som følge af reguleringer af indbetalingerne og anvendelse af bonus. I forudsætningerne indgår endvidere risiko og omkostningstillæg fastsat med visse sikkerhedsmarginer.

    I pensionsordninger som din, der er etableret i 1. januar 1996, er ovennævnte forudsætninger baseret på en gennemsnitlig rente på mere end 2,00% p.a. En del af denne forrentning er afsat som sikkerhedsmargin til risiko og omkostninger. Den resterende del af renten danner grundlag for beregningen af pensionsordningens garanterede udbetalinger.

    Det betyder derfor, at den rentetilskrivning du ser i kontooversigten, er et øjebliksbillede og viser dét du har sparet op, hvis du f. eks. ophævede aftalen før det aftalte tidspunkt (d. 1.11.2031) Det samme gælder for rentetilskrivningen. De 4,5 % er dét du har fået i årlig gennemsnitlig forrentning, hvis du lader pengene stå, ind til de er færdig-udbetalt.

    —————————————————————–

    Jeg er kun lige startet, men jeg har tænkt mig at bruge meget tid på det her og komme til bunds i hvordan jeg bedst forvalter min pension.

    de 10% fra firma er sikkert rimelig låst da de jo nok har en aftale.
    men måske skal jeg droppe mine egen 10% og starte min egen opsparing via nordnet eller andet.
    Jeg har en 500.000 jeg kan sætte ind som startkapital og som så kan vokse med en 6000 om mdr.

    #224140
    Bris

    Det er forholdsvis kompliceret at svare på her med garantirenten. Benyt en uvildig rådgiver til at gennem gå det.

    Om du skal spare op på din pension eller bare egen opsparing er afhængigt af bl.a.
    Nuværende opsparing og behov ved alderdom
    Skat og fradrag ved indbetaling og udbetaling
    Balancen imellem en evt. økonomisk fordel ved pension contra ulempen ved at binde pengene i en pensionsordning mange år frem

    #224144
    koden

    Ja..har siden fundet ud af at de 4,5% kun er på den oprindelige del og slet ikke de 10% jeg selv fylder på og startede med for 7 år siden.
    Så jeg skal have kigget rigtig godt på det.

    #224186
    test

    det er helt bestemt med mellemrum en rigtig god ide at gå sin pension i gennem. Jeg er så helt at jeg har et par forskellige ordning hvilket betyder at jeg tager alle min ordning og til revision med 5 års. Jeg har så mulighed for at samme-ligene de svar jeg modtager.

    Der kan være argumenter for at opgive garanti renten og gå i markeds rente.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.