Dækning ved ‘opsparingsbanker’

  • This topic has 2 stemmer and 2 svar.
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Steen (41)
    Forfatter
    Indlæg
  • #95476
    Steen (41)

    Som almindelig privat har man som jeg husker det en vis dækning for sine penge, hvis ens pengeinstitut skulle gå konkurs (?)

    Men gælder det også hvis man har pengene stående i f.eks. banknorwegian eller ikano bank

    #222682
    morsdreng

    Indskydergarantien tager sit udgangspunkt i EU-regler og derfor vil en bankkundes indskud på ca. 750.000 kr. (100.000 EUR) være dækket i stort set alle lande og banker i Europa.

    MEN om det er den danske indskydergarantifond (kaldes nu garantiformuen) eller en tilsvarende udenlandsk der skal dække afhænger af, om du har indsat dine penge i et dansk pengeinstitut eller direkte et udenlandsk pengeinstitut eller dettes danske filial.

    Du kan læse meget mere på internettet og på det enkelte instituts hjemmeside kan du også se, om der er tale om et dansk eller et udenlandsk pengeinstitut. Ikano Bank er filial af en svensk bank. Norwegian Bank er som også navnet antyder, enten en norsk bank eller en filial af samme. I begge tilfælde er det derfor den svenske og den norske pendant til den danske garantiformue, der skal dække dit indskud hvis banken krakker.

    #222684
    Michael

    Bemærk at der ikke gøres forskel på kundernes nationaliteter uanset det fx. er den norske indskydergarantifond der skal dække et evt. bankkrak. Spørgsmålet har været oppe flere gange herinde, men der er altså ingen grund til at have bekymringer i den retning. Det er vel nærmest kun i tilfælde af statsbankerot at man skal have den slags overvejelser og hverken Sverige eller Norge står ligefrem først i køen hvad det angår.

    Mig bekendt (ret mig hvis jeg tager fejl) har ikke engang græske bankkunder oplevet tab, men derimod fastfrysning af deres indeståender i en kort periode.

    Sagt med andre ord: Hvis almindelige bankkunder oplever tab på ganske almindelige indeståender så er hele landets økonomi komplet faldet sammen og så er tabet på indeståendet det mindste problem. Se blot på Grækenland.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.