Problemer med banken

Forside Fora Privatøkonomi Problemer med banken

  • This topic has 5 stemmer and 13 svar.
Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Joh_T
    Forfatter
    Indlæg
  • #95349
    Joh_T

    Hej, situationen er den at jeg tidligere har været involveret i en bedrageri sag, hvilket har fundet sted på en konto hos pågældende bank. Og jeg oplever ofte at jeg er uønsket i banken, hvilket jeg ofte er blevet fortalt af min rådgiver. Jeg bliver også ofte fortalt at hun absolut ikke stoler på mig, hvilket også er forståeligt, dog har jeg forsikret hende om at det ikke sker mere.

    Men hvilke rettigheder har jeg som kunde?

    Jeg bliver fortalt følgende: At jeg ikke kan få et hævekort dette til trods for at jeg bor 70km væk fra pågældende filial. Hver eneste gang jeg ønsker at hæve penge skal jeg gå fysisk ind i filialen og henvende mig til min rådgiver, da der er skrevet en intern note om, at jeg skal henvende mig til pågældende person.Jeg skal ligeledes redegøre hvor jeg modtager pengene fra. Eksempelvis at jeg sælger noget over DBA, ønsker de at jeg skal vise samtalen med køber samt kvittering fra køber, ellers vil jeg ikke kunne hæve penge.

    Er banken i deres gode ret til at afkræve alt dette?

    Tak på forhånd

    #221402
    Michael

    Banken er ikke blot i deres gode ret – de er FORPLIGTET til at afkræve dig oplysninger jf. Hvidvaskningsloven når du hæver penge. Du går i dette tilfælde ind under kunder der er under “særligt skærpet tilsyn” fordi du har en kedelig historik med kriminalitet.

    #221404
    Joh_T

    Tak for svar. Men kan de kræve at jeg kun kan få udbetalt småbeløb ved henvendelse til min rådgiver og fremvise kvittering for salg og fremdeles? Og at jeg ligeledes kun kan benytte pågældende filial? Når man bor langt fra filialen som i mit tilfælde er det et helvede ikke at have et bankhævekort? Har man ikke ret til det?

    #221406
    test

    Nej

    #221412
    thsv

    Skift bank, hvis du er utilfreds med den nuværende bank, der må da være en bank med en filial tættere på din bopæl?!

    #221414
    Joh_T

    Det er der skam også, men jeg har ingen synderlige aktiver, og er samtidigt studerende. Og samtidigt tænker jeg også at banken ikke skal have held til at presse mig ud

    #221416
    test

    vel vel vel.

    det du har ret til er en nemkonto og en mulighed for at hæve. Det har du.

    Det du ikke har krav på er en måde at hæve dine penge på som passer dig eller som er uden besvær eller omkostninger.

    hvis det du køber idag ikke passer dig så klag til den klage ansvarlige eller skift bank.

    Noget tyder på at bankdirektør vil vinke farvel i døren og stå med lommetørklædet og tåre øjnene.

    #221478
    morsdreng

    Banken har i henhold til hvidvaskningsloven en opmærksomheds-, undersøgelses- og underretningspligt, hvis man får mistanke om eller konstaterer forhold omfattet af lovens bestemmelser.

    Dine oplysninger tyder på, at du har været indblandet i bedrageri, fordi der på din konto i banken er indgået betalinger for varer som du har solgt, men aldrig har leveret til køberne. Man kan derfor godt forstå, at bankens tillid til dig er ikke eksisterende og at man er “oppe på mærkerne”, når man kan se, at du igen har fået betaling for solgte varer. Det er derfor fuldt forståeligt, at banken har spørgsmål til dig om hvad indbetalingen vedrører, men det er nok tvivlsomt, om bankens undersøgelsespligt går så vidt, at den selv skal begynde at lege detektiv og anmode om køberens kvittering for modtagelsen af varen, når man ved mistanke om overtrædelser af loven skal anmelde denne til Hvid-vaskiningssekretariatet. Men du skal tænke på, at alternativet til bankens handlemåde vil være en direkte anmeldelse af mistanken om din mulige overtrædelse af loven til sekretariatet.

    Finanstilsynet har udgivet en 123 siders vejledning til Hvidvaskningsloven,men i stedet for at jeg skal gennemlæse alle disse sider for at give dig et endeligt svar (som måske slet ikke fremgår af vejledningen) , bør du i stedet kontakte Finanstilsynet, som også er klageinstansen for bankens overtrædelse af reglerne for god skik, som det muligvis kan være tale om i dit tilfælde.

    Men den nemmeste løsning er uden tvivl at følge de råd som du allerede har fået om at skifte bank. Et andet PI er forpligtet til at give dig en løn-/nemkonto med mulighed for at du kan hæve på kontoen. Man er IKKE forpligtet til at udstyre dig med Dan- eller visakort, overtræk, netbank eller budgetkonto. Kun hvis PI ikke tilbyder sine kunder hævekort med dækningskontrol, er man forpligtet til i stedet at tilknytte dan- eller visakort til kontoen.

    #221480
    Joh_T

    Tak for det fyldestgørende svar

    #221482
    test

    At man har et til en NemKonto er uomtvisteligt. Men jeg kan ikke tolke finastilsynest retningslinje til at man har ret til mere ind en NemKonto. E.g. Har man man NemKonto i dag kan en ny bank afvise at oprette en.

    #221484
    morsdreng

    Enhver kan på http://www.nemid.dk afmelde eller slette sin NEM-konto, men trods dette mener Finanstilsynet, at et PI kan nægte at oprette en NEM-konto, hvis personen allerede har en sådan i forvejen.

    Trods dette et Finanstilsynets eneste eksempel på, at et PI kan nægte at oprette en NEM-konto, tilfældet hvor kunden har været truende eller har opført sig uhensigtsmæssigt i banken, og dette selv om situationen med en eksisterende NEM-konto vil være den mest forekommende. Jeg har haft en længere korrespondance med en fuldmægtig i Finanstilsynet, som tydeligvis aldrig havde været ude i de virkelige liv, ikke var bekendt med, at kunden selv kunne afmelde sin NEM-konto og som ikke kunne forklare, hvordan en kunde kan få en NEM-konto med overtræk til at udgå, hvis den pågældende er ude af stand til at indfri overtrækket.

    At Finanstilsynet fastholder, at et PI IKKE er forpligtet til at oprette en NEM-konto fordi personen har en sådan konto i forvejen, når personen til enhver tid kan slette/afmelde sin NEM-konto savner enhver fornuft og tangerer bevidst chikane. At man så oven i købet ikke fremfører situationen som et eksempel på, hvor et PI ikke er forpligtet til at oprette en NEM-konto, kan kun undre, og vil aldrig blive accepteret af Forbrugerombudsmanden, hvis der havde været tale om en erhvervsdrivende virksomhed.

    Når kontohaver til enhver tid kan afmelde/framelde en given konto som sin NEM-konto, tjener det intet formål at fremføre, at en PI kun er forpligtet til at oprette en NEM-konto, hvis kunden ikke allerede har en sådan i forvejen.

    #221488
    test

    Så vi er enige om at det faktisk er sådan at man ikke har krav på at kunne oprette en kontor når man har en i forvejen?

    Trådstarter er er jo, undskyld til trådstarter, tydeligvis et kunde forhold som ingen bank ønsker, besværlig og mulig svindel for et konto gebyr på 180kr.

    At trådstarteren stadig kan forsøge at skift bank eller klage i nuværende bank er klart.

    Jeg synes der ville være et indgreb i den privat næring hvis alle har krav på en konto i alle banker bortset fra undtagelse natuligvis.

    #221490
    morsdreng

    Det tjener INTET fornuftigt formål når Finanstilsynet fremfører, at en person ikke har krav på at få oprettet en NEM-konto, hvis han allerede har en sådan i forvejen, da personen til enhver tid selv kan afmelde den eksisterende NEM-konto på NEM-kontos hjemmeside og så er han uden NEM-konto og har dermed krav på at få oprettet en sådan i et andet PI.

    DERFOR tjener det heller intet formål at drøfte, om man har krav på at få oprettet en NEM-konto når man har en i for vejen

    #221534
    test

    Godt så konklusion må være at man kun har krav på en konto når man ingen har. Altså man har ikke krav på en konto i alle banker men i en bank. Så med mindre din nuværende bank lukker din konto kan du ikke bruge reglen om god skik til at tvinge en bank til at gi dig en ny.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.