Kan vi gøre os forhåbninger om et hus?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #95300
    AnonymForfatter

    Hej Forum,

    Jeg vil gerne starte med at undskylde mit ualmindelige lange indlæg!

    Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor attraktive vi vil være for en kommende bank/realkreditinstitut. Sagen er, at vi går med tanker om at investere i et hus. Familien tæller to voksne og to børn, hvoraf den ene stadigvæk er i alderen barselsorlov. Min kone er lige blevet færdig med hendes uddannelse og er sikret job, når barselsorloven er slut – jeg selv er i fast stilling. Vi er i 30’erne, hvis det gør nogen forskel.

    Jeg er netop blevet gjort opmærksom på, at jeg er tiltænkt en arv, der efter arveafgifter vil beløbe sig til i omegnen af 1,2 mio.
    Grundet uddannelse og børn, har vi gennem årene skabt nogen gæld, som vi for nuværende afbetaler ret heftigt på. Problemet er, at min årsopgørelse vil bære præg af denne gæld i form af renteudgifter. Vi taler renteudgifter på omkring 10.000. Hvor meget skeler en bank eller realkreditinstitut til dette? Gælden vil naturligvis blive betalt helt ud, inden vi kommer så langt. Med det efterlader vel alligevel et noget mudret indtryk?

    Vi kigger på huse i prisklassen 3,25 mio. Jeg tænker at skyde 725.000 i huset og dertil kommer der x antal kroner i udgifter til omkostninger i forbindelse med købet. Efter lidt nye møbler etc. Vil jeg altså, med lidt god vilje, stå tilbage med i omegnen af 250K. som vil agere sikkerhedsnet og lønforsikring, skulle en af os blive arbejdsløse.
    Ved vores nuværende lønniveau (uden eventuel bonus fra jobbet) vil vi have et rådighedsbeløb efter ALLE udgifter er betalt (inkl. Fastforrentet obligationslån med afdrag) på omkring kr. 14.000.

    Sammenfatning: Hvor hæmmet er vi af de relativt høje renteudgifter fremgår af årsopgørelsen. Og hvor realistisk er det, at vi kan låne til hus på 3,25 mio. med et rådighedsbeløb på kr. 14.000 efter alle udgifter er betalt og en likvidreserve på kr. 250.000.

    #220870
    testForfatter

    der er så mange forskellige måder at definere rådighedsbeløb på at jeg ikke tør gi noget bud ud fra hvad du oplyser.

    Men du virker som en med en plan. Så spørgsmålet er jo om du selv vurdere at i har råd til et hus eller ej.

    Alder uddannelse og villighed til at afbetale mener jeg bestemt spiller en rolle. Det at du har lagt en plan for tilbagebetalingen af jeres gæld er bestemt positivt.

    kik et par salgs opstillinger igennem og læg et budget. Viser budgettet at du mener i har råd er næste fase at analysere på dit bank behov og vælge den kombination af realkredit institut og bank som du har det godt med. Du skal efter min mening her også vælge om du går efter at være hel kunde eller eller vil være uafhængig. Jeg har selv været den tur igennem og er i dag tilfreds helkunde. Hvis jeg siger i hvilken bank kommer der en lang række indlæg for folk der har negative meninger om det valg, men sådan er det 🙂

    Så på med vanten, det er faktisk kun dig der har svaret.

    #220876
    MichaelForfatter

    Hvad der står af renteudgifter på årsopgørelsen er isoleret set ligegyldigt hvis I indfrier al jeres nuværende gæld inden eller i forbindelse med et huskøb, men banken vil naturligvis se på historikken i jeres økonomi. Et rådighedsbeløb på 14K er måske tilstrækkeligt, men det er så sandelig kun lige til øllet. Har I husket at indregne institutionsudgifter når dette bliver aktuelt? Hvis ikke vil det helt sikkert tippe læsset til den forkerte side. En vuggestueplads koster vel i omegnen af 3000 kr i en gennemsnitskommune.

    Men som udgangspunkt er projektet bestemt ikke urealistisk. Det er absolut positivt, at I kan lægge mindst 20% kontant og derved undgår dyre banklån oveni realkreditten.

    #220884
    AnonymForfatter

    Tak for jeres input begge.

    Mit budget er baseret på tre uafhængige salgsopstillinger, samt i det prisniveau der matcher, hvad vi kigger efter. Dertil har jeg forsøgt at beregne et gennemsnit med skelen til Bolia’s tommelfingerregler ved en husstand på fire personer. Jeg har budgetteret med i underkanten af 5.000 (Aalborg-priser) på daginstitutioner – hurra for børn. Dertil kommer alle andre udgifter inklusiv transport efter befordringsfradrag.

    Rådighedsbeløb skal altså i dette tilfælde dække husholdning, ferie og opsparing.

    Jeg vil naturligvis hade, hvis vi sætter os for dyrt. Omvendt håber jeg på, at vi som udgangspunkt køber huset i vores liv.

    @Test: Der er heldigvis divergerende meninger om, hvad en god bank er. Omvendt synes det at være de negative der råber højst. Hvis du alligevel tør vove pelsen, og sige, hvilken bank du føler dig godt behandlet i, vil jeg meget gerne høre mere. Men jeg kan naturligvis godt forstå, hvis du ikke orker at skulle stå på mål for en bank, du mener matcher dig 🙂

    #220922
    HalliHalloForfatter

    Til spørgeren:

    Har du slet ikke talt med din bank før du har skrevet ovennævnte indlæg?

    Personlig ville jeg i en tilsvarende situation da slet ikke have ro på mig før jeg kendte min banks holdning til et huskøb.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.