hvem kan give mig et råd
-
AnonymForfatter07-03-2007 16:13
Indlæg
-
7. marts 2007 kl. 16:13 #87560AnonymForfatter07-03-2007 16:13
vi er så heldige at min mand har fået tilladelse her i dk. og jeg har pengene der skal bruges for at lave den garanti men min bank vil ikke lave den da jeg uheldigvis er kommet i rki her i februar,, er der nogen der ved hvad mannså kan gøre.?
15. marts 2007 kl. 23:18 #110710AnonymForfatter15-03-2007 23:18Måske forstår jeg ikke dit spørgsmål helt. Det lyder som om, at du har kontanterne (svarende til garantibeløbet), men at banken bare ikke vil stille garantien. Måske en anden bank vil, for normalt så håndpantsætter banken så bare indeståendet på indlånskontoen til sikkerhed for garantien.
Men problemet er måske det, at en bank (jeg kender jo ikke din økonomi) måske alligevel ikke vil stille garantien, da du skal betale løbende garantiprovision, og kan du ikke det, så vil banken ikke have dig som kunde, da de jo ikke har et sted, hvor de kan foretage modregning. Men det kan du måske løse ved, at du foruden det fulde garantibeløb også indsætter så mange penge, så banken får sikkerhed for både garantibeløbet og den løbende garantiprovision.
Den løbende garantiprovision kan du få fradrag for, men du skal selv huske at trække den fra på din selvangivelse, da banker (og for den sags skyld alle andre långivere, fx. realkreditinstitutter) ikke har nogen indberetningspligt for den løbende garantiprovision iflg. skattekontrolloven. Fradraget svarer til den samme størrelse som et rentefradrag.
MVH/Nuser
16. marts 2007 kl. 12:31 #110730fk2001Forfatter16-03-2007 12:31Problemet er, at hvis du indsætter pengene i banken som sikkerhed for garantien, så kan din kreditor gøre udlæg i dette, og dermed har banken ikke længere pengene som sikkerhed. Derfor vil de ikke have noget med det at gøre.
Du er derfor nødt til at skjule at du råder over pengene. Måske kan noget familie hjælpe med at stille beløbet til rådighed, mens garantien stadig udstedes til dig. Det skal banken selvfølgelig godkende, men det burde jo ikke være noget problem hvis man har et godt forhold til banken.
Er du bekendt med http://www.aegteskabudengraenser.dk/ ? Her kan du måske finde lignede problemer – og forhåbentlig en løsning.
16. marts 2007 kl. 13:07 #110732AnonymForfatter16-03-2007 13:07Det er ikke rigtigt, at der kan gøres udlæg i kontoen, hvis banken har håndpantsat den sikkerhed for garantien. Skattevæsenet kan få noteret sig som sekundær panthaver. Dvs, at banken er nr. 1 og så er skattevæsenet nr. 2.
Således kan sikkerheden (d.v.s. den pantsatte indlånskonto)ikke bare tømmes af skattevæsenet, da banken har førsteret.
MVH/Nuser
16. marts 2007 kl. 15:15 #110736fk2001Forfatter16-03-2007 15:15Hvis du er helt sikker på det, skal jeg beklage mit svar. Jeg mener ellers at have læst om en situation hvor en RKI registreret blev nægtet en bankgaranti med det grundlag at gælden var stiftet først og kunne derfor inkasseres selvom banken pantsatte dem til en garanti.
Omvendt så ville gæld der forfalder efter garantien er oprettet ikke kunne inddrives denne vej da banken allerede har pantsat beløbet.
Måske er det forkert, i så fald beklager jeg.
16. marts 2007 kl. 15:50 #110738AnonymForfatter16-03-2007 15:50Det er simpelthen et spørgsmål om, hvem der kom først. Hvis der er oprettet en konto, og skattevæsenet begærer udlæg i kontoen, så har skattevæsenet 1. prioritet til pengene. Hvis banken har håndpantsat en konto f.eks. den 1. maj 2007 til sikkerhed for et eller andet engagement (det være sig lån, garantier osv.), og skattevæsenet kommer den 1. juni 2007 for at begære udlæg, så har banken stadig 1. prioriteret i sikkerheden (d.v.s. den håndpantsatte konto) og skattevæsenet har 2. prioriteret.
Men så er der regler om god og ond tro og omstødelse af indbetalinger (sidstnævnte er konkurslovens regler). Men jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det vil komme på tale i den omtalte situation, så det vil jeg tillade mig at lade være med at beskrive reglerne for . Håber det er OK 🙂
MVH/Nuser
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.