Hvordan gøres det mest hensigtmæssigt?
-
Indlæg -
Far har solgt huset (der stod i hans navn alene) og ønsker at give et arveforskud til hans to sønner.
1. Er der et “formuefællesskab", så far frit kan overføre halvdelen af overskuddet fra huset til mor? Eller skal der oprettes en “gaveægtepagt"?
2. Hvis far frit kan overføre pengene til mor, så kan både far og mor hver i år give sv.t. en afgiftsfri gave på ca. 60.000? Dvs. 120.000 pr. barn?
3. Evt. rest-arveforskud kan gives som et anfordringslån, og kan årligt “nedskrives" med et beløb sv.t. den afgiftsfrie gave. Er det korrekt forudsat at det nedskrivningen ikke er aftalt på forhånd?
4. Kan Skat have indvending mod ovenstående på nogen måde? Dvs f.x. at pengene først overføres til mor og dernæst til sønnerne?Hvem kan lige se om jeg overser nogle juridiske problemstillinger?
Du har IKKE ret i din antagelse om, at far uden videre kan overføre ½-delen af provenuet fra salget af huset til mor. Reglerne er som følger:
Ægtefæller kan hver for sig give hvert barn eller barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 60.700 kr. eller i alt 121.400 kr. pr. modtager. Derudover kan svigerbørn få 21.200 kr.
Det er uden betydning, om ægtefællerne har fælleseje eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje for modtageren.
Bemærk, at ægtefæller ikke automatisk er 2 givere. Gaverne skal reelt ydes fra hver ægtefælle. Hvis kun den ene ægtefælle står som ejer af midlerne (hvilket er tilfældet her, hvor huset og dermed salgsprovenuet ejes af far), skal der flyttes penge fra den ene ægtefælle til den anden, så også ægtefællen uden midler får råd til at være gavmild.
Denne pengeoverførsel mellem ægtefæller er fri for gaveafgift, men overførslen kræver en gaveægtepagt for at være gyldig overfor SKAT og andre.
Så når du alligevel skal bruge en advokat til at lave ægtepagten, kan du også spørge ham om anfordringslånet og de øvrige ting du er usikker på.
Tak for svar.
Jeg syntes ikke der er oplysninger nok til at besvare som “Metais" gør.
For hvis mor har egen opsparing, så kan hun jo selv forære samme beløb til sine børn.
Hvis far har pænt overskud hvert år i sin indkomst, så kan jo også forære sin kone de 60.000 kr. (1/2 delen af overskuddet)
Far kan også ordne det hele selv ved at lave 2 gældsbreve, som så udløber efter nogle år alt efter arveforskuddets størrelse.Så det vil da, efter min opfattelse, være helt hen i vejret at bruge penge på en abekat for at få lavet en gaveægtepagt. Mon iikke enhver kan se det? På nær dem der lever af det.
I øvrigt er det nok ikke et område skat beskæftiger sig særligt meget med, jeg tror nok de har andre og vigtigere ting at beskæftige sig med i øjeblikket.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.