Beskatning af hhv. båndlagte og “frie” medarbejderaktier

Med risiko for, at mine spørgsmål er lidt “off topic” i dette forum prøver jeg dog alligevel.

Jeg har af flere omgange købt medarbejderaktier i en virksomhed, hvor jeg på købstidspunkterne var ansat. Halvdelen af aktierne er givet fri, mens den anden halvdel stadig ligger i et båndlagt depot (så vidt jeg husker frigives de 5 eller 7 år efter anskaffelse). Aktierne er efter købstidspunkterne steget pænt – den første halvdel med en faktor 10 og den sidste halvdel med en faktor 4 i gennemsnitligt.

Nu står jeg og skal skilles fra min ægtefælle og vi skal i den forbindelse dele vores nettoformue (ingen særeje eller lign.). I den forbindelse påtænker jeg, at sælge den frie halvdel af aktierne for, at frigøre midler.

Jeg er bekendt med at der, i forbindelse med beregning af aktieavance, normalt skal lægge anlægges en gennemsnitsbetragtning i forhold til købspriserne i et givent værdipapir.

Jeg har følgende spørgsmål i relation til ovenstående:
a) Er medarbejderaktier omfattet af de “almindelige” skatteregler mht. aktieavancebeskatning eller er gevinsten skattefri?
b) Såfremt der skal svares aktieavanceskat, vil man da i en situation, hvor der er tale om papirer med forskellige vilkår (fri hhv. båndlagte) anse det som et og samme papir (grundet samme ISIN kode) eller vil beholdningen reelt opfattes som to forskellige (med deraf følgende forskellige gennemsnitspriser)?
c) Såfremt der skal svares aktieavanceskat (og likviditeten ikke i sig selv udgør et problem), vil det da give mening, at sælge aktierne i mindre portioner. Tanken med dette skulle da være, at kunne holde sig under den grænseværdi, der udløser den høje sats for den realiserede aktieavance?