Kan ikke bruge skattefradrag

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #95017
    AnonymForfatter

    Hej,

    Min datter har en større portion penge fra en patienterstatning stående i nogle investeringer. I øjeblikket ser det ud til, at investeringerne derfra giver et større negativ afkast og det giver hende umiddelbart et stort fradrag jeg ikke kan finde ud af om det kan bruges i nogen sammenhænge. Hun har ikke nogen indtægt i øvrigt.

    Kan man gøre noget smart fx fordele fradraget over år eller andet?

    Pft. for hjælp

    Jens

    #216562
    AnonymForfatter

    Skal lige siges, at hun er 5 år:-)

    #216564
    OBSForfatter

    Tab på værdipapirer giver ikke noget fradrag som kan udnyttes her og nu. Det fremføres blot til de følgende år og kan så modregnes i efterfølgende gevinster.

    Men det lyder heller ikke som om at tabet er realiseret endnu? Der opstår først et fradrag i det øjeblik at tabet er realiseret (papirerne er solgt).

    #216566
    AnonymForfatter

    super tak for svaret. Så kan jeg bedre få det til at hænge sammen:-) Ved ikke helt om nogle af papirerne vil blive solgt i år, men tror det ikke.

    Jens

    #216568
    peter holm larsenForfatter

    Er erstatningen ikke administreret af en forvaltningsafdeling. Lyder lidt særligt hvis i selv investere pengene?

    #216584
    AnonymForfatter

    jo peter, erstatningen er administreret af en forvaltningsafdeling, men her bliver pengene investeret på forskellig vis. Vi forældre har en vis mulighed for at medvirke til hvordan pengene skal investeres. Kan ikke huske fordelingsnøglen, men mener det er noget med 50% skal stå i sikre papirer (fx obligationer). Den øvrige del har vi indflydelse på og kan være med til at bestemme om det skal være aktier eller obligationer / andre værdipapirer. I foråret valgte vi i samråd med forvaltningsafdelingen (desværre) at hoppe med på aktiebølgen og nogle af pengene blev flyttet fra obligationer til aktier. Og det ses nu på den kedelige måde 🙁

    uanset hvor pengene administreres, så vil det stadig figurere på min piges skattebillet. Og det var her jeg tænkte om evt. negativt afkast kunne bruges på nogen måde.

    Jens

    #216622
    HalliHalloForfatter

    Det spørgsmål kunne Skat også have svaret på; selv jeg kendte svaret.

    #216632
    peter holm larsenForfatter

    Hvis det er aktietab er der ubegrænset fremførselsadgang til senere år – så det er blot afvente til aktierne stiger igen og så udnytte det realiserede tab – hvis det vel om mærke er realiseret.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.