Hvor meget må banken spørge om “i det daglige”?

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • GudhjemForfatter
    Indlæg
  • #94874
    GudhjemForfatter

    Jeg bliver – uden at der er nogen umiddelbar anledning i form af låneomlægning eller lignende – anmodet om forskudsopgørelse, årsopgørelse, lønseddel og årlig indtægt.

    Jeg synes det er utidig omhu – men hvad siger reglerne?

    #214358
    peter holm larsenForfatter

    Der er heldigvis ingen lov ellerregler om det forhold. Men det gavner dig nok ikke meget. Men ligesom du har fuld ret til ikke at ville give disse oplysninger – så er banken jo også ultimativt berettiget til at ophæve dig engagement i overensstemmelse med den indgåede aftale.

    Men du kan nok sagtens komme videre som kunde selv ved ikke at give disse oplysninger. Har du lønkonto i banken kan de jo næsten regne sig selv frem til din indtægt.

    #214364
    morsdrengForfatter

    Der findes faktisk regler på områder, bl.a. i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og i det enkelte penge- instituts alm. forretningsbetingelser eller i dets alm. betingelser for lån og kreditter.

    Spar Nord har bl.a. følgende regel i deres almindelige forretningsbetingelser (og noget tilsvarende gælder for andre PI):

    “I følgende tilfælde er hele gælden straks forfalden til betaling uden hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed eller opsigelses-frist:
    ….
    g – hvis kunden ikke på forlangende overgiver Banken sin seneste årsopgørelse og oplysning om alle indgåede kautionsforpligtel-se"

    Så hvis du følger ovennævnte råd risikerer du, at banken opsiger dit lån eller kredit. Påstanden om, at banken selv kan regne sig frem til din indtægt nytter ikke, hvis banken afkræver dig økonomiske oplysninger som du er forpligtet til at indlevere jfr. den indgåede aftale/de alm. forretningsbetingelser. Konsekvensen af din manglende opfyldelse af kravet kan være opsigelse af dit engagement.

    MEN undersøg indholdet af de gældsbreve og kreditkontrakter som du har underskrevet og de almindelige betingelser for netop din bank, som sandsynligvis vil minde meget om ovennævnte eksempel.

    Prøv at læse afgørelse 39/2001 fra Pengeinstitutankenævnet, hvor kravet om indlevering af årsopgørelse var berettiget, selv om kunden kun fik oprettet en almindelig konto med tilhørende dankort.

    At fraråde dig at indlevere materiale, hvis du er forpligtet hertil ifølge aftalen/de alm. forretningsbetingelser, er både useriøst og uansvarligt

    #214398
    peter holm larsenForfatter

    Hej morsdreng,

    Mit svar skal bestemt ikke tolkes som man skal undlade at indlevere de forespurgte oplysninger.

    Som jeg klart skriver vil banken kunne opsige kunden engagement – og ja det er der da en ikke usandsynlig risiko for vil være udgangspunktet, da som jeg skriver “i overensstemmelse med den låneaftale kunden har indgået"

    Men der er ikke et lovkrav !

    Synes da bestemt det er fornuftigt at indlevere dette, kan ikke se hvad argumentet for det modsatte skulle være.

    Hvis du Gudhjem var bank ville du så ikke selv sikre dig bedst mulig at de penge du har lånt ud – ville kunne blive tilbagebetalt – og sikre dig løbende at låntagers økonomi ikke blev forringet væsentligt uden din vidende.

    #214416
    morsdrengForfatter

    PHL – du er vendt 180 grader siden dit forrige indlæg, hvori du skrev:

    Du har fuld ret til ikke at ville give disse oplysninger

    Men du kan nok sagtens komme videre som kunde selv ved ikke at give disse oplysninger.

    Hvis det fremgår at det pågældende PI´s almindelige forretningsbetingelser eller af selve gældsbrevet/kreditkontrakten at låntager efter anmodning er forpligtet til at indlevere nærmere angivne økonomiske oplysninger, er dette en del af den indgåede aftale og dermed forpligtende for låntager.

    Om et PI i den enkelte situation rent faktisk kan opsige eller ophæve et ydet lån eller kredit, hvis kunden ikke efter anmodning har indleveret1 de krævede økonomiske oplysninger er en helt anden sag. Hvis man opsiger/ophæver, skal opsigelsen/ophæ-velsen være begrundet jfr. god skik bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning.

    #214418
    HammerenForfatter

    Ah mors dreng – når du citerer fra andres indlæg, så vil det pynte dig at tá det hele med…..
    Og såbehøver du ikke nødvendigvis at læse andres indlæg med skyklapper på.
    Jeg læser Peters indlæg nøjagtig som dit – jeg mener i er enige. I sender bare på forskellige frekvenser.

    #214420
    testForfatter

    Bortset fra bankes foretningsbetingelser er der så ikke noget med at Finanstilsynet kræver at banke løbende gennemgår deres kunder økonomi? E.g. Vurderer risikoen for tab på udlån?

    #214440
    HalliHalloForfatter

    Samme spørgsmål bliver stillet igen og igen, men en bank har da løbende ret til at anmode om oplysninger til at afdække risikoen i forbindelse med deres långivning.

    At der kan være tvivl om det er for mig uforståeligt.

    #214456
    peter holm larsenForfatter

    Kære morsdreng,

    Det er god citatskik aldrig at citere mindre end en sætning – og det er eksakt det du gør. Læk mærke til min sætning nedenfor:

    Men ligesom du har fuld ret til ikke at ville give disse oplysninger – så er banken jo også ultimativt berettiget til at ophæve dig engagement i overensstemmelse med den indgåede aftale.

    Du citere det med “du er i din fulde ret til ikke at ville give diss oplysninger" , men dermed undlader du den væsentligste del af sætningen, som netop er den resterende del af sætningen.

    Jeg læste en gang en vidergivelse af et citat som oprindeligt var " Alle bjørne er hvide på Grønland" , dette blev videregivet således " Alle bjørne er hvide" . Da en forsker efterfølgende dokumenterede at brørne i Nordnorge var brune – fremførte han at den fremsatte påstand var forkert og ukkorkte – kom personen på banen igen og gentog helt sammen udsagn “alle bjørne på Grønland er hvide" med det resultat at han blev anklaget for at ændre sin udtalelse.

    Så citer ærligt – og hvis du ikke gør det så lad være at drage konklusioner af din tolkning af ufuldstændige videregivelse af andres udsagn.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.