Pensionsselskabets interesse i ændring?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • fred’rikForfatter
    Indlæg
  • #94840
    fred’rikForfatter

    Har fået brev fra mit pensionsforsikringsselskab. De opfordrer mig til at tage imod en skatterabat på min kapitalpensionsopsparing ved at betale skatten på 37,3 pct. nu i stedet for at vente til udbetalingen til sin tid, hvor skatten vil være 40 pct. Jeg skal betale et engangsgebyr på knap kr. 700,- for ændringen.

    Umiddelbart et godt tilbud!

    Men jeg kan ikke gennemskue konsekvensen.

    De skriver, at kapitalpensionen efter beskatningen vil overgå til at blive en aldersopsparing, og at den kundekapital, jeg ligeledes har oparbejdet, og som forrentes pænt højt (fordi det er en risikovillig kapital), ligeledes vil blive overflyttet til aldersopsparing, hvortil der ikke er tilknyttet en særlig, høj forrentning.

    Selv om pensionsforsikringsselskabet – efter at have regnet på det på mine vegne – anbefaler mig at tage imod tilbuddet, så er jeg i tvivl om de reelle konsekvenser …

    Er det i virkeligheden et godt tilbud for mig på lang sigt? (Kapitalpensionen er på ca. kr. 400.000,- KundeKapitalen er på knap kr. 12.000,- og der er mindst fem år til, at jeg kan få noget udbetalt).
    Og ikke mindst: Hvilken interesse har pensionsforsikringsselskabet i at overtale mig til at gøre, som de foreslår?

    #214004
    testForfatter

    Behøver der at være en skjulte dagsorden? Den kunne jo være at rådgive dig bedste muligt. Men jo det er kompliceret og der for at de jo sendt dig deres beslutningsgrundlag

    #214022
    fred’rikForfatter

    Naturligvis behøver der ikke være for mig negative skjulte dagsordener i tilbuddet.

    Men jeg havde håbet, at nogen herinde kunne give mig nogle tips til, hvordan jeg kan gennemskue deres anbefaling af, at jeg bør ændre min kapitalpension og min kundekapital til ældreopsparing.

    Jeg kan selvfølgelig også bare skrive til firmaet og be’ om en skriftlig begrundet anbefaling, hvor præmissen er tydeliggjort – jeg vil mene, at det børe være afgørende for mit valg om at beholde eller ændre, om jeg har flere eller færre penge mellem hænderne fra forsikringen den dag, jeg fylder 62 og kan gå på efterløn.

    Eller er der andre parametre, jeg skal være opmærksom på?

    #214062
    testForfatter

    Evt forsikringer eller bonusse der kun gå tabt.

    Men det faktisk som hoved regle en fornuftig ide

    Den side regeren har en interesse i at fremrykke skatte for ar få statsbudget til at se bedre ud. Derfor til yder de os denne skatte rabat for at få skatten nu.

    Så jo der er en skummel bag tanke men ikke fra selskabet

    #214126
    HalliHalloForfatter

    Sig mig, fik du ikke mulighed for at konvertere sidste år?

    Stort set alle gjorde det i 2014, da det først sidst på året blev besluttet, at forlænge muligheden for at omlægge til en alderspension.

    Ved en evt. omlægning sparer du jo ca. 37,3% i omkostninger, hvorved pensionsinstituttet mister et tilsvarende beløb.

    Hvis du er omfattet af en garantirente, så bør du overveje ikke at omlægge, men er i sidste ende din egen beslutning.

    #214134
    fred’rikForfatter

    Ved nærmere eftertanke, jo – jeg har nok fået henvendelsen også sidste år …

    Men dels jobskifte i forbindelse med omfattende organisationsændring på mit arbejde samt omlægning af lån i fast ejendom holdt mig “beskæftiget” med økonomiske her-og-nu-overvejelser gennem det meste af 2014, så brevet er nok endt i en bunke, der ikke siden er blevet rørt …

    Men svarene her på siden har da fået mig til at tænke på, om ikke den der Kundekapital, som jeg er omfattet af, er så godt forrentet, at jeg i sidste ende vil miste penge på at konvertere, selv om jeg slipper billigere i skat …

    #214162
    HalliHalloForfatter

    En besparelse på 2,7% af omkring 400.000 kr. er nok noget mere end et lidt større afkast på en kundekapital på 12.000 kr. eller hvad?

    Kundekapitalen kan vel i øvrigt godt bevares selv om der konverteres til en aldersopsparing?

    #214374
    AnonymForfatter

    Jeg har selv stået i lignende overvejelser.

    Det er så langt fra altid optimalt at tage imod tilbuddet.
    Blandt andet afhænger det af, hvilke rettigheder man opgiver og om man forventer at skulle betale topskat af sine pensionsudbetalinger.

    Jeg fik hjælp og vejledning til mit valg af Klaus fra Seren Pensionsmægler (5373 6611).
    Prøv evt. at give ham et kald og høre hvad han vil foreslå.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.