Boliglån af familien
-
AnonymForfatter16-02-2007 20:27
Indlæg
-
16. februar 2007 kl. 20:27 #87521AnonymForfatter16-02-2007 20:27
Hej,
Min kone og jeg står og skal til at bygge hus inden sålænge. Vi har for nyligt, af den nærmeste familie fået tilbudt at låne de 20% vi skal ligge i efterfinansiering (80% finansieres af kreditforeningslån). Er der noget vi skal være specielt opmærsom på ved at låne penge til efterfinansiering af den nærmeste familie, det skal lige bemærkes at der ikke er renter på lånet og det er ikke planen at lånet skal tinglyses. ?
Jeg har selv spekuleret over, hvis der en dag opstår en situation hvor långiveren selv skal bruge pengene – så skal vi naturligvis over og låne penge i banken istedet – men hvordan beviser vi over for banken at de 400.000 kr vi nu står og vil låne, at de ikke går til eget forbrug men til boliglån (lånet er ikke tinglyst og vi betaler ikke renter på lånet, derfor fremgår lånet heller ikke af nogen skatteopgørelse).
Håber i forstår problemstillingen, ellers vil jeg forsøge at uddybe.
Mvh Chris.16. februar 2007 kl. 20:51 #109966AnonymForfatter16-02-2007 20:51Jeg ved der findes en formular der hedder “Rentefrit familielån" der ikke skal tinglyses, men den sætter ligesom det juridiske på skinner, og skulle også være gyldig overfor skat. Der står også at det er et lån på anfordring, og mon ikke også den kan bruges overfor banken når situationen om tilbegebetaling opstår.
16. februar 2007 kl. 21:23 #109968fk2001Forfatter16-02-2007 21:23Der er også en anden ting der er vigtigt mht at lave et lånedokument. Du skal kunne bevise over for $kat at det er et lån ellers bliver til en skattepligtig indtægt da $kat meget hellere vil betragte pengene som en gave, den del der ligger over ca. 50.000 kr. som er max beløbet man må give til nærmeste familie skattefrit.
Der er intet i vejen for at lave et lånedokument med 0% i rente. Tinglysningen er også kun for långiverns skyld – ja og $kat selvfølgelig, det koster jo en pæn afgift)
Hvis du afdrager mere end 50.000 kr årligt skal du være sikker på at du kan bevise over for $kat at du faktisk betaler pengene – ellers kunne du komme i samme situation som jeg skriver om i første paragraf.
17. februar 2007 kl. 9:31 #109976AnonymForfatter17-02-2007 9:31Forskellen på forbrugslån (aka ‘Blankolån’) og boliglån er sikkerheden, ikke hvad pengene har været brugt til. Det var dog nok ikke smart at sige til banken at pengene skulle gå til narko og spillegæld). Så når/hvis I senere skal hente pengene i banken så er det godt for rentesatsen at kunne tilbyde sikkerhed i et tinglyst pantebrev. Så blir det nemlig til boliglåns-rente.
Jeg kan ikke se hvor dit nuværende lånedokument skulle tinglyses? På ejendommen? Nej. I ‘Personbogen’ i Århus? Næh, det gør de vist ikke. Det skal derimod givetvis stemples – ikke for at være gyldigt, men for at være lovligt.
Derimod er det vigtigt at det overholder visse krav. Det skal være et ‘anfordringslån’ som kreditor kan kræve indfriet når han/hun vil og der skal vist være bestemmelser om hvornår/hvordan det under alle omstændigheder skal afvikles.
Jeg ved ikke så meget om dette. Prøv http://www.jp.dk -> ‘Økonomi’ -> ‘Privatøkonomi’ -> ‘Spørg om penge’ de har tit noget om familielån
17. februar 2007 kl. 21:02 #110006AnonymForfatter17-02-2007 21:02Tak for svarene på mit indlæg. Efter at have undersøgt nærmere mhs. “rentefrit familielån" kan jeg forstå at der ikke er noget at være nervøs for der (her tænker jeg på om skattefar vil blande sig). Vi sørger selvfølgeligt for at der i gældsbrevet vi laver klart fremgår at långiver har mulighed for at opsige lånet med tre måneders varsel og at lånet er rentefrit.
Hvis vi tilføjer et punkt der hedder at lånet fremskrives med nettoprisrente (inflation) + 0.2 % – vil det så blev betragtet som renter ?
Hvis långiver beslutter sig for at opsige lånet og vi derfor skal erstatte dette lån med et banklån går jeg ud fra at banken ser denne efterfinansiering som boliglån (og ikke som et forbrugslån) – jeg går ud fra banken sammenholder alle lån i huset (dvs. reelt kun kreditforeningslånet) med husets salgsværdi og de derefter vil efterfinansiere det sidste beløb op til salgsværdien. Er denne betragtning korrekt. -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.