Nyt rækkehus, men banken er skeptisk

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94686
    AnonymForfatter

    Vi er et par omkring starten af de 30. Vi bor i Kbh og købte for nogle år siden en lejlighed som vi har tjent godt på hvis vi solgte den nu. Vi vil komme ud med 800.000 til 1 mil. i plus. Nu står vi gerne og vil videre da vi har fået 2 børn. En er 1/2 år og den anden 4 år. Vi vil gerne købe et nyt række hus til 4.4 mil.

    Vi tjener pt 66000 før skat. Vi har ikke bil og vi har udgifter for ca. 7000 kr om mdr. udover bolig. Banken har svært ved at sige ja selvom en af vores forældre gerne smider 300-400.000 kr i huset som en forskud på arven.

    Hvad gør vi? Rækkehuset skal stå klar i slutningen af 2016.

    Vi ønsker dette hus da den tilbyder alt vi har behov for og vi kan se os selv bor der de næste 15-20 år uden problemer.

    #212346
    thsvForfatter

    Husk at der skal betales gaveafgift af ca. 300.000 kr hvis I modtager en så stor gave på en gang.

    En ejerbolig til 4,4 mill. med ca. 1,2 mill. i formue og indkomst på 660K med 2 børn lyder som om I spænder buen ca. en million for hårdt. Der er jo ikke ubetydelige udgifter til børnepasning med 2 børn i vuggestue hhv børnehave.

    I skal finde en billigere bolig, det burde bestemt være muligt at finde noget til 3-3,5 mill. istedet for.

    http://www.boliga.dk/bolig/1045819

    En bolig som denne burde kunne dække jeres behov uden at I binder hele jeres indkomst i afdrag på gæld og boligudgifter og kun har råd til havregrød i hverdagen.

    #212348
    thsvForfatter

    http://www.tax.dk/pjecer/gaveafgift.htm

    Læs om gaveafgiften her, beløbsgrænsen er 60.700 kr i 2015.

    I har muligvis en mulighed, hvis aftalen laves om til en 10-årig aftale med 60.000 kr årligt, selvom budgettet stadigvæk er stramt. Banken vil sikkert kræve et rådighedsbeløb omkring 15.000 kr for et par med 2 børn.
    Nu har I allerede brugt 22.000 kr af jeres nettoindkomst, så hvor meget er der så tilbage til boligen inkl. alle udgifter, såsom ejd.værdiskat, ejd.skat, fællesudgifter, forsikring, varme, vand og finansiering mm.

    Muligvis I kan få lov at købe via en kautionisterklæring, men banken er ikke meget for disse nu om dage.

    #212350
    AnonymForfatter

    Pengene vi modtager kommer ikke fra Dk og kan ikke forbindes med en arv, men en lille hjælp.

    Banken sagde ok til lån af sommerhus i 2013 til 895.000 kr, men det droppede vi.

    Hvis vi kan sælge vores bolig med en gevinst på 800.000 kr, vi får 400.000 kr i støtte udefra og banken tidligere har sagt ok til lån på 895.000 til et sommerhus hvor man får dårligere lån i forhold til huskøb, så er det vi ikke kan se hvor problemet er. Vi har 2 børn, men når huset står klar er en i vuggestue/børnehave og anden starter i skole 6 mdr efter.

    #212352
    MichaelForfatter

    Jeg forstår udmærket bankens skepsis. Et RK-lån på ca. 3,5 mio lyder til at være lige i overkanten når man tjener knap 800K om året. Det kan godt være at I ikke har bil nu, men behovet kan sagtens opstå særligt når man har 2 børn og det vil der ganske enkelt slet ikke være penge til.

    I må se jer om efter en anden bolig og være mere realistiske. thsv’s bud på 3-3,5 mio lyder fornuftigt.

    #212354
    MichaelForfatter

    I kan ikke bare modtage 400K selvom det kommer fra et andet land. Det er skattepligtigt.

    #212358
    thsvForfatter

    Michael, du skal lige læse de faktuelle oplysninger korrekt.
    800K fra lejligheden, 400K fra arven minus 50K i gaveafgift, 100K i handelsomk. for kæb og salg
    Køb til 4,4M, så bliver lånet “kun" på 3,35 mill. hvilket dog påvirker ydelsen lidt.
    Dette koster 12.400 kr om måneden at finansiere i følge Nordea. Hvilket dog er ca. 600 kr mindre end 3,5 mill.

    Men værre er den ejd.værdiskat, der følger med en bolig til 4,4 mill. denne falder jo proportionalt med boligens pris.
    http://www.nordea.dk/Privat/Lån/Bolig/Boliglånsberegner+hvad+kan+jeg+købe+bolig+for/25371.html?lnkID=top-user-goals_bolig-balance-test_21-03-2012
    Nordeas beregner kommer til maksimalt 3 mill. at købe for selv med den høje udbetaling.

    Men I kan jo selv prøve at taste ind.

    #212366
    AnonymForfatter

    Netop selv været inde og beregne på Nordea og med de oplysninger jeg taster ind så siger den 4.4 mil.

    Hvis vi ved købet af rækkehus kan undgå at skulle lave boliglån og kun nøjes med realkreditlån så burde det da være ok.
    Vi betaler i dag 5900 kr på vores 2 lån om mdr. Udover det har vi efter ALT er betalt hver mdr. små 17000 kr. + børnepengene på 7900 i kvartalet. Alt dette er til os selv, børnene, fornøjelser, opsparing og ferie.

    Jeg synes vi har en ok økonomi nu og vi har ikke optaget andet lån end på vores lejlighed.

    Det kan godt være at man beregner 3-4 gange ens indtægt man kan købe for, men banken må da også kigge på vores daglige økonomi og omkring hvordan vi bruger den.

    #212368
    AnonymForfatter

    Hej Lunden,

    Jeg kan godt forstå jeres frustration, men det er vigtigt at I ikke sætter jer for hårdt. Jeg vil undlade at komme med forslag til andre rækkehuse, da jeg fornemmer at det er dét rækkehus I har set jer lun på – har selv været der 🙂

    Mit forslag går på at fjerne nogle ubekendte i ligningen. Spændet du beskriver er:

    Formodet provenu fra salg af lejlighed DKK 800.000,- til 1.000.000,-
    Formodet arveforskud: DKK 300.000,- til 400.000,-
    Samlet: 800.000,- til 1.400.000,-

    Bankerne er ret konservative omkring estimaterne. De ser på tallene, og rådgiver ud fra dem. Hvis jeg var bank ville jeg sætte de 800.000,- ind i ligningen, og også give jer afslag!

    Derfor:
    1) Få solgt lejligheden og konkretiseret provenuet – der er kæmpe forskel på 800.000,- og 1.000.000,- – og hvem ved, det kan være I ender med endnu mere.
    2) Få det afgiftsfrie arveforskud, som jeg får til 163.800,- pr. år. (to gange 60.700,- til barnet per forældre = 121.400, samt to gange 21.200,- = 42.400,- per forældre til svigerbarnet. Læs:http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1789721). Hvis I også modtager det maksimale i 2016 vil det nærme sig 340.000,-. Helt uformelt kan forældre jo også glemme et par tusind kroner i kontakter på bordet – det sker jo…
    3) Sæt alle sejl ind ved årets lønforhandling. Husk på, at for hvér tusind kroner I får ekstra i årsindtægt, kan I låne 3-4.000,- mere – det bør give blod på tanden.
    4) Øg jeres opsparing, så banken kan se at I mener det.

    Hvis I kan komme ned under 3 mio DKK i realkreditlån på rækkehuset, bør det være inde for rækkevidde. Der er I slet ikke endnu, og derfor vil I blive ved med at få et nej fra bankerne, ind til dette er ændret.

    Held og lykke! Og giv lige en update.

    #212370
    AnonymForfatter

    Tusind tak for jeres svar og begrundelser, det kan alt sammen bruges.

    #212378
    thsvForfatter

    Så I har ialt ca. 10.500 kr pr måned ved RB=15.000 kr til finansiering og de forøgede udgifter ved et dyrt rækkehus i forhold til en billigere lejlighed?

    Så forstår jeg godt at banken siger nej, I har ca. råd til 2 millioner i RK-lån udover jeres kontante udbetling, så min første udregning til maks. 3½ million er helt korrekt.

    Afrunder man alle beløb for at nå størst muligt lånebeløb og sætter RB til 10.000 kr, kan I måske nå de 4,4 mill., men I bliver altså ikke godkendt på de betingelser som et par med 2 børn.
    Vær kun glade for at banken ser realistisk på jeres muligheder, så I ikke havner i Luksusfælden eller lignende program om 3-5 år.

    #212406
    HalliHalloForfatter

    Lunden skrev: Tusind tak for jeres svar og begrundelser, det kan alt sammen bruges.

    Prøv at beskriv hvad du kan bruge det til?

    Men banken har da ikke sag endeligt nej endnu, idet du blot nævner at de er skeptiske.

    Jeg håber også, at du får det ønskede hus på den ene eller andet måde evt. ved at nogen kan smide flere penge
    i foretagendet.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.