Er der nogen som kan anbefale en bank???

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87505
    AnonymForfatter

    Hej.

    Min mand og jeg står over for at skulle sælge vores hus.
    Og overvejer i den forbindelse at skifte bank.
    Vi har nu Danske Bank.

    Det vi har brug for er billån, forbrugslån, budgetkonto, samt 2 lønkontoer.
    Vi har begge to kapitalpension i Danske Bank som så også skal flyttes.
    Dernæst noget boliglån evt.
    Og så selvfølgelig et kreditforeningslån til nyt hus.

    Her hvor vi bor er der et stort udvalg af banker, men vi har svært ved at vurdere dem.

    Vi kan vælge mellem Sydbank, Jydske Bank, Nordea, Lån og Spar Bank, Spar Nord, Sparbank Vest, Fionia Bank, Middelfart Sparekasse og Brørup Sparekasse.

    Vi synes det er svært at vælge.

    Men da vi har et lidt træls forbrugslån på 250000 kr. er det selvfølgelig heller ikke sikkert at de er helt vilde.
    Vi har dog begge to nu gode indtægter, men alligevel!!

    På forhånd tak…

    kbmb

    #109884
    AnonymForfatter

    Hej

    prøv at tjekke http://www.pengepriser.dk se hvilke banker der er de bedste priser i jeres område, men tag højde for at ikke alle banker tilbyder alle produkter.

    Se på det prisspænd banken kommer med.

    #109890
    AnonymForfatter

    I skal selvfølgelig vælge den bank der kan fedte jeres forbrugslån på 250.000,00 ind i et boliglån – ellers vil det jo have en afdragsprofil der er ret lang. ( og dermed en formue i renter )

    Et forbrugslån har typisk en rente på 10 % og skal helst afdrages inden 5-10 år ( afhængig af bankernes kreditpolitik ), dvs. ca 3.300 / md på et forbrugslån. Det må være ret deprimerende at betale 3.300 / md for klatgæld…

    Så det er ligemeget hvad banken hedder, tag den der kan lave et realkreditlån og et boliglån. Glem forbrugslån – det er noget man har som studerende og max 30 tkr. Efter man har fået job sætter man tæring efter næring – dvs. låner ikke til tv, dvd og rejser..

    – er gælden pga. ludomani eller fordi i er blevet svindlet beklager jeg min tone

    #110194
    AnonymForfatter

    Tak for jeres svar.

    Og til dig Gspot. Nu ved du jo heldigvis ikke hvad vores forbrugslån er gået til.

    Det er træls uanset hvad, men vi er altså ikke alle sammen født med en guldske bagi, eller en hjerne hvor man kan blive hvad som helst.

    Nå nok om det.
    Men med et sygt barn har jeg lånt de penge der skulle til for at vi har kunne få den rette behandling i udlandet.
    Ved ikke om det går under din kategori der hedder frås i hverdagen, men for os var der ikke noget at diskutere.

    Hilsen en med et stort lån og nu et raskt barn.

    #110206
    AnonymForfatter

    Hvis forbrugslånet er gået til alternativ behandling eller lægebesøg i udlandet ( sådan læser jeg dit indlæg )- alt sammen med henblik på at få et sundt og rask barn synes jeg ikke det er et “træls" forbrugslån – som du anfører. I den sammenhæng er penge kun papir – og papir tørrer man sig i r…. med.

    Når jeg læser “træls" var den min overbevisning at lånet var brugt til rent forbrug. Så herfra skal der da kun lyde, godt gået ! Nogle gange skal penge bruges, også selvom det efterlader en irriterende gældsbyrde.

    Uanfægtet dette ville jeg stadig forsøge at få en ny bankforbindelse til at tage lånet med i boliglånet. Alternativt efterfølgende vælge et boliglån hvor man kan låne op til 110 % af handelsværdien ( fx. logf.dk ). Her er renten stadig ok – fra 6-9 %

    De banker hvor man kan få en fleksibel løsning, som det er at få forbrugslånet ind i et boliglån er de “store" banker. De er dyrere end SkandiaBanken, BasisBank og SEB, som er de billige banker – til gengæld er deres kreditpolitik mindre restriktiv.( simpelt pga. deres indtjening, rentemarginal og gebyrindtægter )

    #110212
    AnonymForfatter

    Jeg er enig i Gspots kommentar om at sørge for at få jeres forbrugslån ind under boliglånet, men de nævnte billigere banker kan nu også godt finde ud af at få forbrugsgæld pakket ind i boligen og dermed overtage engagementet når der er sikkerhed i boligen. Det er korrekt at de er mere restriktive mht. f.eks. rådighedsbeløb, men prøv at spørge alligevel, der kan være mange penge at spare for jer!
    /madsen

    #110220
    AnonymForfatter

    Du skriver intet om hvorfor du vil skifte bank – Har I fået en dårlig behandling i Danske Bank? Hvis ikke – Hvorfor så ikke prøve at forhandle jer frem til nogle bedre vilkår i Danske Bank?

    Det er da forsøget værd…..

    #110232
    AnonymForfatter

    I jeres situation ville jeg nok personligt traske hen til de mest lovende murstensbanker med budgettet under armen – ikke fordi det er billigst, det vil internetbankerne formentlig være, men fordi i kan tale med rigtige levende og mennesker og derfor også potentielt få en mere individuel/fleksibel løsning. Men det kommer selvfølgelig an på hvordan i vurderer behovet.

    Sådan helt ud i det blå – og udfra det udvalg du stiller, ville jeg starte min rundtur i Middelfart og Brørup Sparekasser, dernæst sjoske videre i Spar Nord…

    Og på min vej ville jeg aldrig sætte benene i Nordea, Jyske Bank, Sydbank eller Danske Bank.

    #110242
    AnonymForfatter

    Jeg kan ikke forstå ham Morten der. Så det du siger er, at du gerne vil betale en masse i gebyr, for den samme vare som de store banker, som er billigere???? Forklar lige hvordan det hænger sammen, belåner du friværdien for at være kunde der

    #110260
    AnonymForfatter

    Nej, Morten Svensgaard skriver ikke at de store banker er billigere. Tværtimod.

    Groft sagt:
    Internetbanker er billige og giver ikke megen rådgivning. Morten Svensgaard’s anbefaling til kbmb er derfor at tage fat på en lille eller mellemstor bank for at få lidt rådgivning i form af en ‘samlet vurdering’ om den optimale løsning, selvom det koster en smule på prisen. Og Morten Svensgaard sluttes så med at fraråde stor-bankerne. Rådgivningen i de sidstnævnte fire banker er næppe bedre men prisen er sandsynligvis højere.

    Må jeg for egen regning minde om at kunder med et stort forbrugslån ikke er dårlige bankkunder. Tværtimod. Men kunder med et stort forbrugslån og en stram eller ligefrem problematisk økonomi, DE er dårlige kunder for banken.

    #110262
    AnonymForfatter

    Tak for det anonym – det var præcis, hvad jeg prøvede at sige.

    I den konkrete situation lyder det som om, der er behov for lidt mere rådgivning og en mere fleksibel løsning, end internetbankerne formentlig kan levere. Og, til det formål er de små og mellemstore banker oftest både billigst og mest til “at tale med". Det var såmænd bare det 🙂

    #110270
    AnonymForfatter

    Hej vi har nordea og ønsker at flytte trods vores bankrådgiver er ok men man skal bare blive sur på hende så er hun til at have med at gøre men hun er “gid" til at lave dyre løsninger. Ja penge er kun papir og jeg ville også gøre alt om jeg så skulle sælge alt jeg ejer for at mit barn kunne blive rask ville jeg gøre det har selv 3børn i alderen 4½år-8mdr og den mellemste er syg han er hjertebarn og jeg har fravalgt alt der hedder job og bruger al min energi på mine børn men det betynder også at vi ikke har ret mange penge at gøre med når man har hus,bil og en masse gæld, men vi får mad hver dag og ungerne får nyt tøj så må vi voksne drømme om nyt tøj,sko og en kærstetur i byen uden børn

    #110274
    AnonymForfatter

    trofast >> Spørgsmålet gik på at anbefale en anden bank. Kan vi bruge din oplysning om at du ønsker at flytte fra Nordea til noget i den sammenhæng? Det er selvfølgelig en trist historie du fortæller, men kom i stedet tilbage når du HAR skiftet bank og fortæl os om det.

    #110294
    AnonymForfatter

    I er altid velkomne til at ringe til mig i Sparekassen Østjylland. Jeg kigger forbi når I har tid. 40458254.

    #110320
    AnonymForfatter

    UNDSKYLD!!! At jeg skriver at jeg også vil skifte bank men min hensigt var at de nok ikke lige skulle gå hen og vælge nordea da de er en af de dyre banker at være kunde i når man samligner priser!!!

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.