Flytte kapitalpension fra arbejdsmarkedspension til bank ifm. igangsætning af pension?

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • johnla
    Forfatter
    Indlæg
  • #94558
    johnla

    Hej

    Jeg påtænker at påbegynde udbetaling af min livsvarige arbejdsmarkedspension i forbindelse med overgang til efterløn. Ud over den løbende udbetaling er der også en alderssum (kapitalpension, som der i 2014 er betalt 37,3% skat af). De penge vil jeg godt gemme lidt, men de kommer automatisk til udbetaling, når jeg starter den løbende udbetaling.

    Jeg kan selvfølgelig bare sætte dem i banken (til en elendig rente). Men min bankmand mener, at beløbet (ca. 85.000 kr.) kan overføres til en privat aldersopsparing, som jeg allerede har i banken. Det vil jeg hellere bl.a. fordi jeg så kan få en bedre forrentning i deres puljeinvestering. Grunden til, at det vil være smart bare at flytte pengene er, at jeg så ikke er begrænset af max-beløbet for indskud på aldersopsparing (28.100 kr.).

    Men pensionsselskabet siger, at det kan man ikke. De kalder det en “deludbetaling” og det må man ikke.

    Hvem har ret? Banken eller pensionsselskabet?

    Venlig hilsen John

    #211088
    Anonym

    Hvis der er tale om en kapitalpension – der er ændret til en alderspension – og der er indeholdt en friholdt saldo, hvor du ikke betaler de 15% i realrenteafgift – så kan du ikke lave en deloverførsel.

    #211090
    johnla

    Hej Svend

    Tak for svaret. Om der er tale om en friholdt saldo, ved jeg faktisk ikke. Det er bare en ganske almindelig arbejdsmarkedspension i PKA, som der er indbetalt til i mange år i forbindelse med mit arbejde. Den består dels af en livsvarig pension og så en “alderssum”. Men det er nok rigtigt nok, at jeg ikke kan overføre den til banken.

    Så nu vil jeg indsætte så meget jeg kan i år på aldersopsparing i banken og så yderligere de 28.600 næste år.

    Vh. John

    #211138
    HalliHallo

    Man kan da selvsagt normalt ikke flytte en arbejdsmarkedspension over til en bankordning, så det lyder mærkeligt at du har fået det råd i banken.

    Det er også lidt underligt at man ikke kan bevare en alderspension i samme selskab selvom den løbende pension er påbegyndt, men så er det åbenbart i nogle selskaber, hvilket man ikke kan gøre noget ved udover at klage til sin evt. fagforening.

    #211144
    johnla

    Tak for svarene. Jeg har erkendt, at den går ikke og må så bare tage pengene ud. Og ja, det lidt mærkeligt, at man ikke kan lade alderssummen stå, når man påbegynder udbetaling af den løbende pension. Det omvendte – altså tage summen og gemme de løbende udbetalinger – kan man godt.

    Vh. John

    #211660
    HalliHallo

    Hej igen Johnla, jeg ved ikke hvor du har fra at du ikke kan lade aldersopsparingen stå, når du går på pension, men jeg kan oplyse dig om, at det kan man altså godt nu om dage. Det var sådan tidligere for kapitalpensionens vedkommende, men er blevet ændret i PKA og i andre selskaber samtidig med indførelse af det nye produkt “aldersopsparing”.

    Dette blot til din orientering, hvis du stadig følger med herinde.

    #211688
    johnla

    Hej

    Løbet er kørt nu. Jeg har fået pengene ud og startet min pension. Jeg har indbetalt max-beløb i 2014 på min aldersopsparing i banken og vil ligeledes indbetale i 2015.

    Jeg mener altså ikke, jeg kunne gøre andet på PKA’s hjemmeside ifm. igangsætningen af pensionen. Men skidt med det – nu er det som det er.

    Tak for svarene.

    Venlig hilsen John

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.