Budgetkonto i minus

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94537
    AnonymForfatter

    Hej
    Min kæreste og jeg har hver sin bank, vores faste udgifter bliver betalt via budgetkonto i hans bank. Dette betaler vi 800 kr for om året. Da vi startede kontoen afstemte vi budget og overførsel. Det er egentlig min kærestes budget konto som han havde før han mødte mig, som vi bare videreførte. Dengang havde han en anden bankrådgiver, som kontaktede ham og informerede om ændringer i overførsel mm. Det betød, at min kæreste ikke behøvede at gøre noget. Jo netop det man betaler gebyret for (går jeg da ud fra).
    Der sker så det, at der er lavet en fejl i det oprindelige budget, som vi selvfølgelig har fået til godkendelse (han har et lån i samme bank, hvor der overføres 1000 kr om måneden til). Fejlen er, at denne overførsel i budget kun er sat til 1 måned om året. Vi havde sat den til hver månKunne ed, men da banken skal “overføre" den til deres budget går det galt. Dette skulle vi selvfølgelig selv have opdaget, men det har vi desværre ikke. Derudover sker der jo det, at mange regninger med tiden stiger, fx husleje, tv abb. mm.
    Nu er vi så blevet kontaktet af banken, at der er et MEGET stort minus på budgettet. Og jeg ved selvfølgelig godt at vi også selv skulle være opmærksomme (jeg har altid selv holdt øje og rettet til, og har derfor aldrig betalt for denne ydelse, men min kæreste fik mig “omvendt", kunne godt se det tiltrækkende i, at jeg ikke behøvede at regne efter hver måned og hele tiden tjekke). Der er ikke lavet nogle reguleringer i de sidste tre år. I og med de primære ting vi har i hans bank er budgetkonto og hans lån, har han ikke været opmærksom på dette….

    Hvad kan man forvente, når man betaler banken for sådan en ydelse? Jeg er godt klar over at vi kommer til at betale, men jeg ville høre om der overhovedet var nogen ide i at klage over dårlig “hjælp"… Kunne vi hente noget ved at klage?

    På forhånd tak.

    #210772
    HalliHalloForfatter

    Hvis du ikke mener at banken gør det godt nok, så burde du måske selv gøre arbejdet fremover? Og spare denne lille skilling til en god middag eller lignende.

    At klage over dette kommer du ingen vegne med udover måske en flaske rødvin.

    Få udlignet minusset snarest muligt, så der er orden i tingene.

    #210780
    HammerenForfatter

    ud fra forklaringen er deet svært at se hvem der har skyld i det. Banken kan fx ikke gennemskue at jeres udgifter stiger.
    Hos mig er de generelle udgifter faldende. Forsikringer, abonnemter osv.
    I kan jo løbende følge jeres konto, og se om det står godt nok til.
    Hvordan kan det være du bruger så mange linier på dine forklaringer uden at komme med tallet, som den er i minus???

    Jeg tænker at I formentlig er over 18 år – og dermed er myndige. Så er i selv ansvarlige for jeres egen økonomi, herunder hvordan jeres budgetkonto udvikler sig.

    #210786
    morsdrengForfatter

    Du fortæller ikke, hvilken ydelse banken er forpligtet til at give jer for det årlige gebyr I betaler for budgetkontoen.

    MEN de fleste PI tilbyder 2 slags budgetkonti, en hvor kunden selv skal stå for det hele og en anden, hvor banken tilbyder løbende at holde øje med om budgettet holder, giver jer adgang til budgettet via netbank og mulighed for løbende ændringer.

    Selv om banken evt. ikke har levet op til sin forpligtelser iht. aftalen med jer om det årlige gebyr, hænger I selv på overtrækket, der jo også er gået til betaling af jeres udgifter.

    PI-ankenævnet har i sin afgørelse 82/2008 taget stilling i en problemstilling, der kan minde om jeres og har i sin afgørelse sagt:

    “Det påhvilede som udgangspunkt M som kontohaver at sørge for, at der var dækning for de betalinger, der var tilmeldt kontoen. Det forhold, at banken gennemførte betalingerne uden, at der var dækning, kan ikke i sig selv medføre, at banken har pådraget sig et ansvar. Det lægges til grund, at betalingerne ikke blev afmeldt af M, og at betalingerne heller ikke blev afvist i forbindelse med de månedligt udsendte betalingsoversigter."

    Om jeres evt. klage til PI-ankenævnet vil føre til et andet resultat, bl.a. fordi I har betalt for en ydelse som banken ikke har ydet, er svært at sige. Men resultatet vil næppe blive, at banken skal betale jeres meget store overtræk på budgetkontoen. I kan i bedste fald forvente et mindre “plaster på såret" evt. i form af godtgørelse af det betalte gebyr for budgetkontoen og/eller lavere lånegebyr og rente på et lån til inddækning af overtrækket. Så der er kun småpenge at hente på at klage.

    Da en klage først skal indgives til bankens klageansvarlige, kan det da også være, at det der kan ende med en flaske rødvin.

    #210802
    MichaelForfatter

    Jeg er enig i, at det man kan “hente" ved at klage til ankenævnet er i småtingsafdelingen. Ikke noget der overhovedet er værd at starte en sag på.

    Derimod ville jeg kigge indad og spørge hvorfor man overhovedet ønsker at betale 800 kr årligt for noget man skal bruge måske 1 time på maksimalt årligt? Lav et budget og hold det vedlige selv og overfør så det nødvendige beløb. De 800 kr. kunne smides på det lån der afdrages i stedet.

    Helt generelt er budgetkonto noget skidt fordi rigtig mange luller sig selv i søvn da det jo “bare kører af sig selv". Nej, det gør det altså ikke. Faste udgifter er ikke mere faste end de ændrer sig mindst én gang årligt. Forbrugsafregninger som el, vand og varme kan budgetkontoen heller ikke tage højde for hvis man fx. får en ekstra varmeregning på 1500 kr.

    #210808
    AnonymForfatter

    Ydelsen vi betaler for er, at banken holder øje med budgetkontoen, vi har ikke adgang til at ændre, tilføje eller slette betalinger, vi kan ikke overføre fra budgetkontoen, faktisk er det eneste vi kan, at se transaktioner. Min kæreste fortæller, at dette gjorde hans tidligere bankrådgiver, problemet er opstået efter han fik en ny. I gebyr oversigten står det sådan her: service, kontrol af budgetskema, ekstra skema/revison (denne ydelse betales pr.gang og det er det vi har betalt 1 x årligt).

    Til HalliHallo, jeg kan ikke se relevansen af, at der er brug for jeg skriver hvor meget den er gået i minus, jeg skriver det er meget, det ændrer vel ikke på svaret hvor meget det er?

    Jeg er udemærket klar over, at vi selv kommer til at dække det minus der, men jeg bliver noget harm over, at vi har valgt at betale for en ydelse for selv at slippe for det, om nogen mener det var nemmere og kunne gøres ved en kort indsats hver måned er vel sagen irrelevant? (og jo selvfølgelig er det den løsning vi vælger fremover ingen tvivl om det)

    #210810
    morsdrengForfatter

    Mon ikke I også har kunnet afmelde og afvise betalinger der foretages via Betalings-Service?

    Men da banken ikke har leveret den aftalte ydelse, er der ikke andet at gøre, end at tage spørgsmålet op med banken. Først med bankrådgiveren/den relevante filial og hvis det ikke fører til noget positivt resultat, med bankens klageansvarlige. Men som allerede oplyst, skal I ikke forvente meget mere end at få godtgjort det betalte gebyr.

    I kan først gå til PI-ankenævnet når sagen har været for bankens klageansvarlige, men det vil tage 9 måneder eller mere og næppe føre til meget mere end godtgørelsen af det betalte gebyr.

    Du har i øvrigt ret i, at du ikke skal fremkomme med alle oplysninger på dette forum, idet der er skribenter, der har en helt anden dagsorden end at komme med korrekte svar på de spørgsmål der bliver stillet. Se bl.a. følgende link: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article5054737.ece

    #210858
    HalliHalloForfatter

    Sans, jeg har ikke spurgt om hvor meget din konto er gået i minus. Jeg undrede mig selvfølgelig godtnok over at du skrev at der var et MEGET stort minus på kontoen, men det må være en anden der har spurgt, måske mors dreng.

    Apropos morsdreng: Der må være gået et eller andet helt skævt i hans opdragelse, jeg tror moren altid har givet ham ret og hvis han ikke har fået det andre steder, så har mor sikkert sagt: “Så må vi have fat i vores advokat for det skal du da ikke finde dig, min lille morsdreng".

    Han henviser nemlig i hvert andet svar til den klageansvarlige i banken og til ankenævnet osv.

    #210886
    HammerenForfatter

    Præcis HalliHallo

    Morsdreng er en rigtig svans.

    Man kender altid hans svar.
    Jeg tror han er vant til at blive benhandlet uretfærdig når han skal have sine ydelser nede ved kommunen.

    #210888
    morsdrengForfatter

    Der er et gammelt ordsprog der siger at “når man kaster en sten, hylder den køter der er blevet ramt", og det har vist sig at være fuldstændig rigtigt i det aktuelle tilfælde – endda 2 gange.

    HalliHallo og hans alter ego Klammeren (hammeren) er hvad man forstår ved internet trolde, hvis eneste formål er at provokere, udfordre og skade andre – og slet ikke at hjælpe eller rådgive spørgerne. At andre giver spørgerne på dette forum sagkyndige svar, kan de slet ikke forstå.

    Se bl.a. dette link: http://www.b.dk/globalt/internettrolde-psykopater-sadister-og-ganske-soelle-typer. Hvorfra der her følger et ganske kort uddrag:

    ”Man kan finde den slags kommentarer alle vegne, hvor der foregår en virtuel debat, man kan finde dem på avisernes blogs og på Facebook og YouTube, og de gemmer sig bag lag af dæknavne, og spørgsmålet er – hvem i himlens navn er de pågældende? Nogle af dem er uden tvivl plaget af en vis goldhed mellem ørerne og kan ikke gøre for deres lavmålthed, men andre kan lige så utvivlsomt gøre for det – og faktisk er det hele formålet, kan man have mistanke om. At slå så lavt og dybt som muligt og gøre ondt.

    Og mistanken er korrekt, fastslår tre psykologer og forskere fra University of Manitoba. De offentliggjorde for nylig i tidsskrif-tet »Personlity and Individual Differences« den første personlighedsundersøgelse af troldene – hvem er de, og hvorfor gør de, som de gør – og deres konklusion er klar: Troldene er utiltalende mennesker.”

    Ord er overflødige, jeres indlæg taler for dig selv. I er kværulerende, uintelligente og bedrevidende. Tvivl I bare på, hvad jeg skriver. Ligesom I altid betvivler, hvad andre skriver. Hvad er jeres rolle egentligt i et forum som dette, andet end at ødelægge folks indlæg og hænge andre ud. I er ganske enkelt ikke værd at diskutere med – I bliver ved til I får det sidste ord!

    #210894
    AnonymForfatter

    Tak for de relevante svar jeg har fået…
    Jeg vil samtidig lige kommentere, når jeg vælger at lægge mit spørgsmål herind, så er det altså ikke for at få jeres dom over, om jeg burde havde gjort det på en anden måde, eller en analyse af mine bevægegrunde til at betale for en ydelse. Hvorfor vi valgte den model på det tidspunkt angår ikke andre end os… OG så er det vel egentlig også sagen uvedkommende?

    Jeg synes det er problematisk at banken sælger en ydelse, vi tilkøber den ydelse og betaler, banken leverer ikke det vi betaler for, vi står på grund af dette med gæld/renter men kan INTET gøre. Begrundelsen, vi skulle selv have holdt øje (men det var jo netop den ydelse vi købte!).

    Nu HAR vi fremadrettet mulighed for selv at holde øje og styre vores økonomi (at vi har været så naive at tro, at når vi betale andre for at hjælpe os med det, så ville de rent faktisk levere den ydelse er jo bare læring til os). Men hvad med dem, der rent faktisk vælger at betale for det ud fra en erkendelse af, at de ikke selv magter det/har overblikket???

    #210898
    MichaelForfatter

    Men hvor svært ER privatøkonomi lige så det er nødvendigt at få “professionelle" til at styre det? Vi taler formentlig om en gængs række udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringer osv. Sæt det op i et budget og del med 12. Så ved du hvor meget du skal lægge til side hver måned. Virkelig ikke raketvidenskab.

    Hvad banken angår BURDE de slet ikke sælge en sådan “ydelse" netop fordi en lang række udgifter ændrer sig og/eller er variable i ét eller andet omfang. Det er kun personen selv der er i stand til at forudsige hvordan fx. en varme- eller el-regning ender. Det har banken ingen chance for.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.