Skal jeg erklære mig konkurs?

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #94429
    Anonym

    Jeg ved godt dette ikke er et gældforum eller et helbreds-forum, men jeg prøver at skrive alligevel.

    I 2005 startede jeg som 21 årig på at læse til ingeniør på et universitet her på Sjælland. Det gik godt i staten og jeg fik et de første 3 semestre et job på Universitet som bestod at jeg skulle rette opgaver for yngre studerende. Idet jeg havde en fast indtægt fra Universitetet + SU, så blev jeg tilbudt diverse kreditter deriblandt kreditkort, hvilket jeg var så letsindig at tage imod.

    Men midtvejs under studiet fik jeg pludselig en blodprop i hjernen ud af det blå. Lægerne sagde dengang, at det var forudsaget af en gammel idræts-skade. Jeg måtte søge orlov fra Universitetet og et halvt år blev til et helt år og efter et års sygeorlov blev jeg skrevet ud af Universitet.

    Tilbage stod jeg så med kreditkort gæld og gæld til min bank og kunne hverken få dagpenge da jeg som studerende ikke havde været med i en a-kasse og kontanthjælp kunne jeg så hellere ikke få, idet kommunen ville sende mig ud i aktivering på trods af min læge udtalte at jeg ikke magtede dette på grund af de efterfølgende hovedpiner efter hjerneblødning. Derfor for at betale mine kreditkort og banklånsafdrag, så fik jeg hjælp af mine forældre og er ernæret mig som privatlærer. Plus jeg har haft et par lærervikar job i Folkeskolen. Men efter kravene blevet strammet,så modtager jeg ikke længere opkald om lærervikarjob. Hvor jeg så efterfølgende er tilbage på at leve af penge fra mine forældre plus at hovedpinerne er blevet værre. Jeg har undersøgt mulighederne for førtidspension, men efter de nye regler så er det praktisk talt umuligt for en person på under 40 år (er 26) at få førtidspension. Jeg har p.t. en gæld på 148.000 kroner som som det ser ud til nu aldrig kan betale af, idet jeg ikke kan få et fast job på grund af min ingeniøruddannelse aldrig blev gjort færdig. Jeg er derfor i en umulig situation hvor jeg ikke kan bunde og ikke ved hvad jeg skal gøre.

    Skal jeg forsøge at få mig selv erklæret konkurs? Hvad synes I ? Jeg ved godt der er masse ting som jeg sikkert kunne have gjort anderledes, men gjort gerning stå ikke til at ændre.

    #209204
    Anonym

    og jeg er 30 år gammel, skulle der stå, sorry 🙂

    #209206
    Michael

    Kort svar: Det gør ingen forskel om du er personligt konkurs eller ej. Gælden forsvinder ikke af den grund.

    #209208
    Anonym

    Hvad vil du foreslå jeg gør?

    #209210
    Michael

    Kontakt den gratis offentlige gældsrådgivning

    #209212
    thsv

    Du lyder som et oplagt tilfælde for gældssanering.

    Hvor bor du nu?

    Lidt rodet indlæg, ved du ikke om du er 26 eller 30 år gammel?

    Lyder bestemt som om du skulle tale med en fra kommunen om mulighed for skånejob eller evt. omskoling så du kan få et job du kan passe.

    #209214
    Anonym

    Jeg ved godt hvor gammel jeg er, men det var blot en trykfejl med de 26 som jeg rettede nedenfor. Jeg bor i Slagelse.

    Jeg har fået tjekket hovedpinerne hos lægen og for gøre situationen endnu værre, så frygter min læge at jeg måske har en tumor under opsejling inde i hovedet.

    Derfor er mit spørgsmål. Jeg er ikke gift har ingen formue og har kun den gæld på de 148.000 kr. Hvis det ulykkelige skete og det var en tumor og jeg gik hen og døde, hvad så min gæld? Ville mine forældre hænge på den?

    #209216
    Michael

    Nej, dine forældre hænger ikke på din gæld medmindre de har kautioneret for dig.

    #209218
    HalliHallo

    Helt ærligt, når du har kunnet bestride et krævende job som lærervirkar med dine hovedpiner m.v., så undrer det mig at du har søgt om førtidspension bare fordi kravene til virkararbejdet er blevet lidt større.

    Er der så ikke andre muligheder for dig for at finde tilbage på arbejdsmarkedet? Din historie lyder nemlig nok så syret på mig.

    Når dine kreditorer evt. kalder dig i retten, så erklærer du dig blot insolvent. Men prøv dog at få en ordning med dem, og hvis du får en førtidspension på et tidspunkt, så er det jo ingen sag at betale dette relativ lille beløb tilbage.

    #209230
    Anonym

    Halli-hallo – nu bliver jeg vred. Han skriver ikke, at “kravene til vikararbejdet er blevet lidt større”. Han skriver, at han ikke får nogen henvendelser!

    At historien lyder “syret” på dig, er dit eget problem. I årenes løb har jeg læst mange af dine svar og tænkt meget over deres mulige grad af autenticitet. Sommetider har det været ret morsomt, hvilket bl.a. Michael har bemærket. Men her overskrider du en empati-grænse. Du sparker på én, der ligger ned. Så hellere Michaels barske svar, som meddeler facts uden at være uforskammet.

    #209232
    morsdreng

    Spørgeren er IKKE et emne til offentlig gældssanering, idet
    1. gælden IKKE er stor nok, en tommelfingerregel siger mindst 300.000 kr. hvis i arbejde og mindst
    100.000 kr. hvis pensionist. Og spørgeren er ingen af delene.
    2. de økonomiske forhold er uafklarede, da spørgeren ikke er i arbejde.

    Konkurs dur heller ikke, for som det ganske rigtigt bliver oplyst, får en konkurs IKKE gælden til at forsvinde, idet formålet med denne alene er, at fordele skyldnerens formue ligeligt blandt kreditorerne efter faste og kendte regler. Af samme årsag vil en skifteret ALDRIG erklære spørgeren konkurs, idet dette ikke vil tjene noget fornuftigt formål når spørger er uden formue.

    Eneste løsning er, at få dig en indkomst. Hvis du ikke er i stand til at arbejde og ikke kan få sygedagpenge, bliver det sandsynligvis kontanthjælp. Men at blive forsørget af forældrene som 30-årig dur ikke, der må være andre muligheder. Glem alt om gældsrådgivning, p.t. kan de ikke hjælpe dig, men prøv om du kan finde nogen der kan tage med dig og være din bisidder under et møde med jobcentret om kontanthjælp eller anden form for offentlig forsørgelse.

    #209234
    HalliHallo

    Kaalund: Fint første indlæg efter at du har fulgt debatten igennem mange år, men har du evt. selv et forslag til at hjælpe vores spørger?

    Jeg har ikke til hensigt at genere noget, men jeg syntes da stadigvæk at spørgsmålet er lidt mærkeligt, hvilket man vel må skrive uden at få skyld for manglende empati. Her tager jeg selvfølgelig hans gode uddannelse i betragtning omend han endnu ikke har afsluttet den.

    Vedr. evt. indgivelse af konkursbegæring: Husk at det koster ca. 30.000 kr. i sikkerhedsstillelse for sagens omkostninger, og som tidligere skrevet, så er gælden jo alligevel ikke væk.

    God bedring *Anders og held og lykke fremover og lad dig nu ikke gå på af din relativ lille gæld.

    Gå så i dialog med din kommune, der kan hjælpe dig videre evt. med et resurseforløb, fleksjob eller hvad ved jeg, men husk at hvis du bare kan klare 1 times arbejde om ugen, så er der ingen tilkendelse af pension nu om dage iflg. de netop vedtage nye regler.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.