Vildledende reklamering på nettet

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87492
    AnonymForfatter

    Der reklameres stadig og med nye annoncer, for fupfirmaet Rki-sletning:

    http://www.pulterkammeret.dk/visannonce.asp?id=8752

    (Oprettet 29. januar 2007.)

    Gad vide, hvor længe det går at reklamere for en gratis service, som viser sig at koste penge sidenhen?

    #109590
    AnonymForfatter

    Jeg ved ikke rigtigt.

    Du har ret i, at det er en fjollet service at købe. Men såvidt jeg har set annonceres servicen ikke som gratis – og der ydes jo faktisk en service, såvidt jeg kan se. Ganske vist kunne man have ordnet sagen gratis selv, men ikke desto mindre.

    Svarer det ikke blot til en advokat der annoncerer skødeskrivning, uagtet at man let kan gøre det gratis selv….eller alskens andre ting, som man kan købe sig til – fordi man af den ene eller anden grund hellere vil betale end have ulejligheden med at gøre det selv gratis.

    Correct me if im wrong?

    #109674
    AnonymForfatter

    Jeg synes det problematiske ligger i at der reklameres med en gratis service på Rki-Sletnings hjemmeside (og diverse reklamer lagt ud på diverse gratissider)- mens en henvendelse til Rki-Sletning afslører at der er tale om at der skal betales for servicen.
    Kan her henvise til email, som en anden debattør på mybanker.dk (Michael) har modtaget.

    Mig bekendt er det ikke tilladt at sige noget er gratis og når folk så kommer, koster det penge. Det er lusk.

    Er vi uenige i det?

    #109680
    AnonymForfatter

    Hej Mette

    Nej, det princip er vi ikke uenige om.
    Men flere steder på hjemmesiden står der ting som: “100% lovlig service 100% garanti eller pengene tilbage." – det indikerer for mig, at servicen koster et eller andet.

    Hjemmesiden er dog stærkt forvirrende, hvad det angår – under priser står der 0kr – men efterfulgt af et “gratis rådgivning". Det kan enten betyde helt gratis, eller at man kan få råd gratis – men skal betale for noget andet (selve sletningen velsagtens, eller hvad de nu kalder det)

    Så jeg er stadig lidt ambivalent – hjemmesiden ligner bestemt ikke et mønstereksempel på lødig forbrugeroplysning, men modsat kan “pengene tilbage" garantien nærmest kun udlægges sådan, at det koster noget – det virker så blot temmeligt dunkelt, at man ikke angiver prisen på dette produkt, men kun angiver at man kan få gratis rådgivning om produktet før et køb.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.