Bolig laan mellem venner

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94328
    AnonymForfatter

    Sagen er den, at min ven har et bolig laan paa omkring 7% og jeg har et forholdsvis stort indlaan som udloeber snart.
    Vi har snakket om at han istedet for boliglaanet laaner af mig og vi deler 50/50 i rentefordelen.
    Dvs. med nuvaerende hoejest indlaans rente jeg kan opnaa paa ca 2.5% vil jeg istedet laane til min ven til 4,75% saa vi begge tjener 2,25% paa omlaegningen.
    Er der nogle juridiske / skattemaessige ting vi boer vaere opmaerksomme paa og i saa fald hvilke?

    #207838
    MichaelForfatter

    I skal helt afholde jer fra den løsning fordi penge mellem venner/familier aldrig en nogen god idé.

    Og hvis I alligevel gør så skal der laves et gældsbrev, tinglyses sikkerhedhed i boligen og hvad angår renterne så skal du svare skat af renteindkomsten ligesom din ven kan trække renteudgifterne fra. Din reelle gevinst vil derfor være kun en anelse over 1%-point hvilket slet ikke opvejer ulemperne og risikoen.

    #207844
    testForfatter

    Hvad tilføjer tinglysningen af aftalen i grunden til gyldigheden af aftalen mellem parterne?

    #207846
    MichaelForfatter

    Tinglysningen giver pant i boligen således at vennen er sikret at kunne hente sit indestående.

    Men det afhænger naturligvis af boligens værdi i forhold til gælden og derudover skal boligen jo så likvideres. Vennen skal med andre ord kræve boligen tvangssolgt. Hvor sjovt er det lige at gøre overfor en ven? Hvilket er årsagen til at jeg altid fraråder den slags her.

    Manøvren kræver muligvis også noget advokathjælp = flere omkostninger hvorved den fælles gevinst smuldrer endnu mere.

    Så igen: Lad være!

    #207848
    morsdrengForfatter

    Kære spørger, tænk på hvordan det er gået mange banker, med dårlige lån og tab på private kunder, og så er bankerne endda professionelle på området. Det burde skræmme, når du nu ønsker at “lege bank" og overtage vennens boliglån.

    Som det ganske rigtigt bliver sagt, er penge mellem venner sjældent en god ting, og slet ikke hvis det går galt, idet du i så fald kan blive nødt til at sætte din vens ejendom på tvangsauktion.

    Du kommer ikke udenom professionel bistand til udformningen af gældsbrev, ejerpantebrev og pant-sætningsdokument eller til et pantebrev, samt til tinglysning af den valgte sikkerhed, der i dag sker som digital tinglysning. Alt dette kan en privat næppe klare og slet ikke med sikkerhed for, at det hele bliver lavet rigtigt. Endvidere er udfærdigelse af og tinglysning af pant ikke gratis, da der – udover udgiften til rådgiver – også skal betales stempel og tinglysningsafgift.

    At yde lån uden gælds- eller pantebrevbrev eller uden sikkerhed er ren galimatias. Men selv om du får sikkerhed i vennens ejendom, er det prioritetsmæssig efter de eksisterende kreditorer, hvorfor du IKKE kan være sikker på, at dit tilgodehavende er fuldt dækket i tilfælde af tvangsauktion eller salg af ejendommen.

    Prøv at undersøge hvilken rente du kan opnå, hvis du køber et pantebrev i fast ejendom med prioritet efter et maksimalt kreditforeningslån. Mon ikke det bliver mere end de 4,75% du
    oplyser og så undgår du fremtidige problemer på vennefronten?

    Så den ordning du skitserer er ikke uden problemer og om det er en god ide og om regnestykket går op vides først, når gælden er indfriet. Men det kan også ende skidt, og så mister du både penge og vennen.

    #207858
    testForfatter

    Jer ikke uenig med de øvrige skribenter. Jeg lånte privat da jeg købte mit første hus, uden tinglysning. Løbetiden var så kun aftalt til 5 år men jeg afdragene på 2 så vidt jeg husker. Det er nu mere ind 10 år siden. Så det kostede hverken tab eller venskab.

    #207860
    MichaelForfatter

    Hvad vi skal vi bruge én solskinshistorie til test? Ændrer det grundlæggende på det der er skrevet tidligere?

    #207878
    testForfatter

    Ja Michael det synes jeg faktisk. Der er virkeligt grund til at huske at noget faktisk nogen gange går godt.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.