Ægtefællepension??

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94161
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg prøver at hjælpe min svigermor med at få styr på hvordan hendes økonomi ser ud, når hendes mand ikke er her længere, idet han er meget syg.

    Den største og nærmest eneste indtægt hun kommer til at få er en ægtefællepension, men hun kan simpelthen ikke gennemskue deres regnestykke og har både snakket med dem og skrevet med dem, uden at blive klogere.

    De sender hende flg. oversigt:

    Alderspension inkl. tillæg fra depot 19570,10
    Folkepensionsens grundbeløb 5804,00
    Samlet beregningsgrundlag 25.374,10
    Samlet ægtefællepension 15.224,50
    Folkepensionens grundbeløb – 5.804,00
    Ægtefællepension fra Danica inkl. tillæg fra depotkonto 9.420,50

    Som bemærkning skriver de:
    Folkepensionens grundbeløb indgår både i egen og ægtefællepensionen, således at ægtefællen sammen med sin egen pension vil få 60% af alderspensionen inkl. folkepensionen.

    Hun kan se at de regner det ud til at hun skal have 9.420,50 kr. i ægtefællepension, men hun kan ikke forstå regnestykket, hvor de lægger folkepensionen til og trækker den fra. Hun skal have 60% af hans alderspension, siger hun, og det mener hun ikke hun får med det regnestykke.

    Når jeg læser det, fortolker jeg det dog anderledes, idet jeg læser det som om at det hun vil få udbetalt er 60% af hans samlede alderspension og folkepension. Dog fratrukket hendes egen folkepension således at hendes folkepension og ægtefællepension tilsammen giver 60% af hans alderspension.

    Er der nogle der kender til disse ordninger og kan fortælle mig om de regner forkert eller om det forholder sig sådan som jeg fortolker det? Eller måske har ingen af os fattet hvad de mener.? Umiddelbart ser det ud til at det kan være de par tusinde kroners forskel på hendes og deres måde at regne på, der gør forskellen ift. om hun kan blive boende i deres hus eller ej.

    God aften.

    #205174
    thsvForfatter

    Beregningen viser jo tydeligt at din fortolkning er den som Danica benytter.
    Som enlig bør din svigermor også kun få pensionstillæg. Formentligt omkring 4.500 kr/md med den pensionsindkomst du nævner, men er bestemt ikke ekspert i dette.

    #205176
    AnonymForfatter

    Hej thsv og tak for svar.

    Jeg tror nu ikke at hun kan få et tillæg som enlig, når hun får den ægtefællepension. Umiddelbart bortfalder al form for hjælp ud over folkepensionens grundbeløb, hvis man har en indtægt på mere end 66.500 kr. om året, da den personlige tillægsprocent så er 0.

    Dvs. at pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og alt andet ikke er en mulighed, så vidt jeg kan læse mig frem til på borger.dk

    Så vi må bare krydse fingre for at hun kan blive boende i huset 🙂

    #205178
    thsvForfatter

    Det forstår jeg ikke, da mit pensionstillæg beregnes til ca. 50.000 kr årligt oveni folkepensionen på ca. 70.000 kr årligt og dertil kommer samlet pensionsudbetalinger på ca. 140.000 kr årligt.

    Har en fin graf og tabel, der viser indkomst på ca. 270.000 kr årligt, mens ratepensionen udbetales (over 15 år) og derefter gives fuldt pensionstillæg på 70.000 kr årligt og samlet ca. 180.000 kr i 2014-krone, og er jo fyldt 82 år til den tid.

    En beregning på Borger.dk giver:
    Månedlige ydelser (beløb i kr.)
    Din pension

    Grundbeløb *)5.908

    Pensionstillæg *)4.883

    Månedlig pension før skat10.791

    Og har endda indtastet 9.600 kr som pensionsudbetaling.

    #205180
    AnonymForfatter

    Der lyder mærkeligt. Jeg tjekkede nemlig borger.dk inden jeg skrev og derudover siger kommunen også at hun ikke er berettiget til personligt tillæg pga den personlige tillægsprocent.

    Kan du linke til den side på borger.dk hvor du har fundet de udregninger så vil jeg lige kigge nærmere på det.

    #205188
    HalliHalloForfatter

    Det ser ud til at alt er blandet sammen i en pærevælling. Pensionskasserne blander sig da ikke i hvad de offentlige ydelser andrager, så jeg tvivler på at Danica nogen steder nævner noget om folkepension etc. Normalt skriver de kun på der dækningsoversigter at en evt. ægtefælldepension udgør 60% af alderspensionen. Er herefter meget nemt at regne ud hvad en månedlige ydelse andrager.

    For at beregne tillægsprocenten tæller de offentlige ydelseer af gode grunde ikke med, kun alle andre indkomstarter.

    Desværre tilkommer din svigermor, så ingen yderligere ydelser fra det offentlige, da tillægsprocenter er 0, når indkomsten udover fokepensionen er omkring 70.000 kr., så vidt jeg husker. Bor hun i lejebolig er mulighed for at modtage boligydelse.

    Det er ikke kommunen, der har med den slags ting at gøre mere, men Udbetaling Danmark i Hillerød.

    Du må da nemt kunne google dig frem til det program, der beregner folkepension m.v. Det kan gøres på under 1/2 minut.

    #205190
    HalliHalloForfatter

    Jeg ser lige at hun bor i hus, så ikke aktuelt med boligydelse.

    Ring evt. Danica Pension, der hurtigt kan oplyse, hvad svigermor tilkommer i pension, hvis du ikke selv kan finde ud af det ud fra policen.

    #205196
    HalliHalloForfatter

    Her er lige linket til beregneren, hvis du nu ikke skulle kunne finde den:

    https://www.borger.dk/Sider/Beregn-din-pension.aspx

    #205198
    AnonymForfatter

    Hej 🙂

    Den beregning jeg har skrevet øverst er den som Danica pension bliver ved at sende. Og der har de jo tydeligvis medregnet folkepensionen.

    Hun har desværre ikke policen længere da det jo sikkert er 50-60 år siden min svigerfar fik den.

    Men ja, jeg må have hende på besøg med sit nemid og andre papirer så vi kan regne præcist ud hvordan det hænger sammen.

    #205202
    HalliHalloForfatter

    Jeg har lige googlet det, og fundet frem til at f.eks PROSA har en aftale med Danica med den reglen, som du beskriver i dit spørgsmål, idet der står:

    Ægtefællepensionen udbetales livsvarigt.
    Folkepensionens grundløb p.t. xxx kr. er indregnet.

    Med jeg tror det er meget atypisk aftale.

    PROSA er dog ikke kunde længere i Dancia, da de tilsyneladende har fået en bedre aftale med SEB-Pension.

    Det er endvidere også atypisk, at din svigerfar slet ikke har andre indkomster udover den relativt høje pension, ikke engang f.eks. lidt renteindtægter. Og at din svigermoder aldrig har været på arbejdsmarkedet og ikke har lidt ATP eller lignende.

    Men alt er da muligt, men jeg håber meget at din svigermor nu kan blive i huset med en indkomst på knapt 20.000 kr. mdl, netto knapt 14.000 kr., hvis det værste skulle ske.

    Hav en god dag.

    Hilsen

    HalliHallo

    #205216
    AnonymForfatter

    Nu er det SAS min svigerfar arbejdede hos i sin tid, og tror da også det er en særlig aftale.

    Min svigermor har arbejdet hele livet, og gik på pension for nogle år siden, men umiddelbart får hun kun et par tusinde udbetalt fra sin ratepension da hun vist har brugt sin kapitalpension på noget gæld og nyt badeværelse mv. Det melder historien ikke så meget om, andet end at pengene ikke er der mere.

    Men ja, der er atypisk. Både at de har så meget gæld i huset og banken i den alder og at der ikke er blevet tænkt så langt fremad igennem årene.

    I øvrigt har de aldrig haft helt fælles økonomi, og det gør det jo ikke nemmere at overskue, da det tætteste de nogensinde kommer på fælles økonomi bliver når min svigerfar ikke længere er her. Ulempen er jo at de så ikke har lavet en fælles plan for alderdommen og nu er han jo i 80’erne og hun i 70’erne så det er da ikke for tidligt at få kigget på det.

    Man bliver helt stresset ved tanken…

    Vi må regne lidt på det og se om ikke det hele kan hænge sammen og i øvrigt håbe at faderens børn fra tidligere ægteskab lader hende sidde i uskiftet bo 🙂

    God dag til dig også.

    #205220
    smokeyForfatter

    Lige et lille indspark (som I måske allerede er opmærksom på)!

    Hvis ikke der allerede er lavet et testamente,der tilgodeser din svigermor mest muligt, er det med få dette gjort straks.
    Men skal aldrig regne med, at den andens særbørn går med til uskiftet bo, så hvis din svigermor skal have de bedste mugligheder for at blive siddende i huset, kræver det et testamente selvom de er gift!
    Kontakt en advokat (eller Advokathjælpen) for rådgivning!

    PS! Man kunne måske frygte at der i dette tilfælde, allerede er et testamente, der begunstiger svigerfars særbørn!

    #205222
    AnonymForfatter

    Hej Smokey

    Tak for input.

    Heldigvis er der helt på plads med testamentet 🙂 Men man kan jo ikke skrive sig helt ud af det og eftersom de skylder en del i huset, skal der ikke meget til at vælte læsset. 🙂

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.