65 med hus og opsparing – hvad er fornuftigt at gøre?

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • JohnDoe
    Forfatter
    Indlæg
  • #94155
    JohnDoe

    En ven, som skal pensioneres i år, sidder med en lille formue på måske omkring en mio kr. plus lidt privat pension og det meste af friværdien i et nyere mellemstort hus til måske 2,5 mio. Vennen har haft den samme bank i mange år og en del af formuen er også placeret i denne banks investeringsfonde. Planen er at leve af pensioner plus penge, og måske efterlade huset til arvingerne, eller noget af det. Min ven har ikke den store interesse i disse sager, og er måske heller ikke så skarp på det med penge.
    Spørgsmålet er hvad der er et godt setup, så at man man får et rimeligt afkast, har adgang til pengene, og som ikke kræver det store vedligehold, uden at blive flået af banken eller andre. Hvad skal man overveje?

    #205064
    thsv

    Mine forældre sidder i andelsbolig, som er gældsfri, med mulighed for at trække på friværdien via et prioritetslån, så de f.eks. kan købe en ny bil kontant eller tage på jordomrejse, hvis de har lyst til det.
    Meget svært at vejlede yderligere uden præcis kendskab til den samlede økonomi.

    #205098
    HalliHallo

    Sprøger skrev: “Planen er at leve af pensioner plus penge”.

    Hvis pensionerne er gode nok, så er der jo ingen problemer, og huset vil så bare gå i arv på normal vis. Hvis ikke pensionerne rækker til vennes levestandard, så optager han jo blot den herinde nok så berømte og anbefalede boligkredit eller prioriteslån eller hvad det nu kaldes fra bank til bank.

    #205108
    JohnDoe

    Pensionerne plus opsparingen rækker rigeligt til det, så længe at huset er betalt ud. Min ven vil gerne efterlade huset i arv til sine to børn, men de har mere gavn af noget arv nu end om 20-30 år, plus at der er noget skattemæssigt ved at give det man kan skattefrit om året. Men det vil betyde at min ven vil spise lidt/ noget af sin opsparing. Hvad plejer folk at gøre i den situation?

    #205110
    JohnDoe

    Spørgsmål nummer to er lidt mere:
    En fri opsparing – hvor investeres den med det bedste årlige afkast (pt placeret i en banks investeringsforening).
    Pensioner af forskellig karakter, bla en rate, en kapital og noget livrente. Bør de flyttes og til hvor?
    Min ven overvejer at flytte alle sine forretninger inkl. ovenstående til Ringkjøbing Landbobank, ikke den værste, men nok heller ikke det klogeste at gøre?

    #205132
    HalliHallo

    Vedr. arveplanlægning vil jeg anbefale at opsøge en avekat, så det bliver helt korrekt.

    Der er nemlig flere muligheder, som f.eks. at sælge ejendommen med det samme og så give børnene de ca. 60.000 kr. hvert år, som de ikke skal betale skat af. Efter et antal år, måske 15, er ejendommen så helt og holdent børnenes.

    Din ven skal selvfølgelig sikre sig at han kan blive boende mod enten at betale en passende husleje, der dækker udgifterne til ejendommen og så måske lidt til, eller denne værdi kan evt. kapitaliseres i købsprisen, så den bliver lavere og der så ikke skal betales husleje.

    Detaljeret rådgivning tilrådes naturligvis.

    Hvorfor vil din ven pludselig over til Ringkøbing, når du siger at han hverken har interesse i den slags ting eller er særlig skarp? Det harmonerer da ikke rigtigt sammen, hvorfor kan han ikke blive i den bank han kender? Du skrev også at han har lidt pension, men pludselig har han næsten tegnet samtlige mulige pensionsorninger på markedet, så passer også dårligt sammen, eller hvad?

    Hvis han skal flytte bank, så indhent dog tilbud, alle elsker Nordnet herinde, så start med den. Jeg kender den ikke personlig.

    #205146
    test

    en avekat er det det som andre kalder en abekat?

    at give sine børn det skattefri beløb pr år kræver ikke advokat bistand

    #205158
    HalliHallo

    Ja, vi kan godt stave avekatten med b, men man udtaler det jo oftest med v.

    Man kan også kalde ham savskærer, sagfører, men det mest korrekte er at kalde ham for en advokat.

    Nej, det kræver ikke meget advokatbistand og stikke hvert af børnene f.eks. 59.800 kr. i cool cash.

    Men nu er det jo ikke det spørgsmålet går på, men om at spørgerens ven vil lade sit hus gå i arv til sine børn, idet han selv vil bruge sin opsparede million og så sin løbende pension.

    Og i dette tilfælde mener jeg nok det er forsvarligt at tilråde juridisk assistance, idet der her er nok så mange faldgruber, som man skal være opmærksom på. Jeg kunne da godt nævne flere, men nu har jeg bare løseligt oplyst en model for hvordan det kan gøres.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.