Gældsbrev/anfordringslån/familelån. Er nedenstående juridisk OK?

Forside Fora Privatøkonomi Gældsbrev/anfordringslån/familelån. Er nedenstående juridisk OK?

  • This topic has 15 stemmer and 37 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 38 i alt)
  • Den interesserede
    Forfatter
    Indlæg
  • #94105
    Den interesserede

    Jeg vi gerne spare advokatudgifterne til oprettelse af et gældsbrev/anfordringslån/”familelån”.
    Jeg har fundet nedenstående på nettet og vil spørge om nedenstående orslag er juridisk helt anmærkningsfrit Hvis ikke, vil jeg spørge om det er nogle, der vil give et forslag på et der er helt i orden. På forhånd tak.

    Sted og dato

    GÆLDSBREV (ANFORDRINGSBREV)

    Navn:_____________________________ CPR NR: ___________________
    (i det følgende kaldet debitor) erkender herved at være nedennævnte beløb skyldig til:

    Navn: _____________________________ CPR NR:____________________
    (i det følgende kaldet kreditor).

    Beløbet andrager kr. _________________________ danske kroner.

    Beløbet i ord:_______________________________________

    Gælden er rentefri.

    Kreditor kan til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel.

    Debitor kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvis uden varsel.

    Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.
    Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

    Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på nærværende dokument.

    Dato: Som debitor:__________________________________________

    Dato: Som kreditor:_________________________________________

    Til vitterlighed om dateringens rigtighed, underskriftens ægthed samt underskriverens myndighed for så vidt angår debitor:

    Dato: Dato:
    Navn: Navn:
    Stilling: Stilling:
    Adresse: Adresse:

    #204290
    Den interesserede

    Jeg synes, at det forslag jeg har skrevet nedenfor opfylder alle formaliteter.
    Husk, at ved oprettelsen af et gældsbrev, er det åbenbart vigtigt, at punkterne
    1. Der skal være tale om et reelt gældsforhold.
    2. Der bør oprettes og underskrives et gældsbrev.
    3. Gældsbrevet skal være på anfordring – dvs. at man indsætter et vilkår om, at man til enhver tid kan kræve hele restgælden indfriet med kort varsel, fx. med 14 dages skriftligt varsel

    alle er opfyldt.

    NB! Det er IKKE nødvendigt at indsættelse bestemmelser om afviklingen af familielånet i gældsbrevet. Man kan, som det også er gjort i det tidligere viste forslag, blot skrive, at familielånet forfalder til indfrielse på anfordring.

    Ønsker såvel du som barnets anden forældre – fx din ægtefælle – at give barnet en økonomisk fordel, anbefales det, at I hver især yder jeres barn et rentefrit familielån.

    I kan nemlig hver især give fx jeres barn en årlig, afgiftsfri pengegave på 59.800 kr. – (2014) eventuelt ved een gang årligt at blive spontant gavmilde og eftergive et afdrag på hvert af de to rentefri familielån.

    Man skal være opmærksom på, at restgælden forfalder til betaling ved din død. Du bør eventuelt tage højde for denne situation i et testamente.
    Jeg hører gerne, hvis der er nogle, der har faktuelle bemærkninger eller forbedringsforslag til det viste gældsbrev/anfordringslån/familelån.

    #204292
    Anonym

    Man kan jo ikke bare eftergive afdrag, da man dermed risikerer at der stilles spørgsmålstegn ved realiteten i gældsforholdet.

    Det er vigtigt, at gavebeløbet rent faktisk skifter hænder. Beløbert skal derfor reelt udbetales til børnene, der så kan anvende det til at afdrage. Alternativt risikerer man beskatning af lånebeløbet.

    Jeg vil understrege, at beløbet skal rent faktisk skifte hænder. Meget vigtigt, f.eks. i form af bankoverførsler, hvilket nemt kan dokumenteres.

    #204294
    Anonym

    Man kan jo ikke bare eftergive afdrag, da man dermed risikerer at der stilles spørgsmålstegn ved realiteten i gældsforholdet.

    Det er vigtigt, at gavebeløbet rent faktisk skifter hænder. Beløbert skal derfor reelt udbetales til børnene, der så kan anvende det til at afdrage. Alternativt risikerer man beskatning af lånebeløbet.

    Jeg vil understrege, at beløbet skal rent faktisk skifte hænder. Meget vigtigt, f.eks. i form af bankoverførsler, hvilket nemt kan dokumenteres.

    #204328
    Den interesserede

    Jeg er ganske enig med Mrfabricius, når du pointerer, at
    • gavebeløbet rent faktisk skifter hænder. Beløbet skal derfor reelt udbetales til børnene, der så kan anvende det til at afdrage
    • det er en god ide altid at kunne dokumentere overførsler f.eks via bankudskrifter.
    Det er også derfor jeg fremhæver, at der skal råde et REELT gældforhold.

    NB! Det er IKKE nødvendigt at indsættelse bestemmelser om afviklingen af familielånet i gældsbrevet. Man kan, som det også er gjort i det tidligere viste forslag, blot skrive, at familielånet forfalder til indfrielse på anfordring.

    Og husk gave”finten”:
    Ønsker såvel du som barnets anden forældre – fx din ægtefælle – at give barnet en økonomisk fordel, anbefales det, at I hver især yder jeres barn et rentefrit familielån.
    I kan nemlig hver især give fx jeres barn en årlig, afgiftsfri pengegave på 59.800 kr. – (2014) eventuelt ved een gang årligt at blive spontant gavmilde og eftergive et afdrag på hvert af de to rentefri familielån. Husk at dokumentere denne eftergivelse!!!
    Man skal være opmærksom på, at restgælden forfalder til betaling ved din død. Du bør eventuelt tage højde for denne situation i et testamente.

    Jeg hører forsat gerne, hvis der er nogle, der har andre gode faktuelle bemærkninger eller forbedringsforslag til det viste gældsbrev/anfordringslån/familielån.

    #206710
    Den interesserede

    Fra Berlingskes økonomiske brevkasse kan man læse følgende beroligende ord:
    Kan gældsbrev nedbringes uden kontant betaling?
    4. august 2013, 13:38
    Er det skattefrit blot at reducere gælden?

    SPØRGSMÅL:
    Jeg har i 2009 lånt et større beløb af min far, og der ligger et gældsbrev på dette.
    Vi har siden 2010 nedskrevet gælden med det afgiftsfrie beløb, han må give til mig. Nu har jeg dog fået at vide, at der skal foretages en faktisk pengeoverførsel.
    Det vil sige, at jeg skal give ham 58.700 kroner som afdrag på lånet, og dette bør dokumenteres som en bankoverførsel, og dernæst fører han disse retur som en gave. Blot at nedskrive gælden, som vi har gjort siden 2010, er åbenbart ikke godt nok – eller hvad er rigtigt?
    Med venlig hilsen C.

    SVAR:
    ! Du skal ikke være urolig. Der er ikke noget krav om overførsel af et beløb.
    Juridisk har du en gæld til din far. Hvis han giver dig en gave og anfører på en kvittering, at din restgæld nedbringes med 58.700 kroner ved gave, så gælden nu er nedbragt til X kroner, så er det i orden, fordi der så faktisk er givet en gave – gaven består i, at din gæld er blevet mindre.
    Det er rigtigt, at der skal være tale om gaver. Hvis for eksempel din far havde skrevet under på, at han skyldte dig et beløb på 58.700 kroner, men ikke betalte dig dem, så ville det ikke være gyldigt.
    Nogle gange har jeg i dødsboer mødt arvinger, der kommer med ti gældsbreve fra afdøde og tror, at de så kan spare afgift. Men det gør de ikke, for gaven er ikke ydet. I din situation er der jo først givet dig et lån, og derefter får du gaven som en nedbringelse af lånet, hvilket er helt i orden.

    Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), http://www.ForumAdvokater.dk

    #206712
    Den interesserede

    Og endnu et godt gældsbrevsspørgsmål (og svar)fra Berlingske:

    Må vi skattefrit hjælpe vores barn?
    27. maj 2013, 13:30

    Hvor store månedlige gaver må vi give, og hvordan kan vi afvikle gæld fra barnet?

    SPØRGSMÅL:
    ? Hvordan får man formelt gennemført nedskrivningerne på et rente- og afdragsfrit familielån ydet på anfordringsvilkår?
    Et barn modtager i 2012 fra sine forældre 234.800 kroner i form af et rente- og afdragsfrit familielån ydet på anfordringsvilkår. I 2013 ønsker begge forældre at yde barnet en gave på kr. 58.700, svarende til den maksimale gavesats. Lånet skal herefter nedskrives til kr. 117.400.
    Er det et krav, at overførslerne de facto gennemføres – først til barnet og så tilbage til forældrene – eller er det tilstrækkeligt, at nedskrivningerne påføres med blæk på det originale gældsbrev (hvis ordlyd i øvrigt ikke sammenkæder betingelserne for selve lånet med de årlige gavebeløb)?
    Vores barn har af flere årsager mistet sin ret til at modtage SU, men læser stadig på sin længere, videregående uddannelse, der er at betragte som et fuldtidsjob. Barnet har følgelig ikke mulighed for at arbejde særlig meget, hvorfor forældrene tilbyder at hjælpe sit barn med en fast månedlig overførsel på 2.500 kroner.
    Kan barnet skattefrit modtage denne hjælp fra sine forældre? Og kan forældrene yde hjælpen uden at komme i problemer med Skat?
    Med venlig hilsen R.

    SVAR:
    ! Normalt vil der være udstedt et gældsbrev fra barnet. Når forældrene i 2013 vil give en gave, kan der på gældsbrevet noteres en bemærkning herom, for eksempel: »Restgælden er ved afgiftsfri gaver fra undertegnede nedbragt fra 234.800 kroner med 117.400 kroner til ny restgæld 117.400 kroner.«
    Hvis der ikke er et gældsbrev, kan der udstedes en kvittering på et løst ark papir med samme tekst.
    Dette er tilstrækkeligt. Det forudsætter, at der reelt er ydet et lån, og at lånet er ydet med lige store bidrag fra hver af forældrene.
    Jeg har i et dødsbo været ude for, at et gældsbrev var kvitteret flere år ud i fremtiden, det vil sige flere år efter at kreditor var død. Den slags holder selvfølgelig ikke.
    Forældrene kan hver især yde en årlig gave på pt. 58.700 kr, forudsat der er likvider til det. Den månedlige støtte kan derfor gives uden problemer, men gældsbrevet kan så ikke nedskrives i samme år med det fulde beløb (idet jeg forudsætter, at det er samme person i begge tilfælde).

    Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), http://www.ForumAdvokater.dk

    #206970
    nielsens

    Spørgsmål: jeg har i årevis givet min datter et årligt beløb på de 58.700 kr. (reguleret), som hun har brugt til at afdrage på sin gæld til mig. Der blev i sin tid oprettet gældsbrev helt efter ovenstående regler, men det undrer mig, at ingen myndighed åbenbart kender til ordningen. Da hun i sin tid af mig lånte et større beløb til boligkøb, spurgte nemlig ingen, hvor hun havde de mange penge fra. Og ingen har heller spurgt, hvor jeg har gjort af min egen formue.

    Er der grund til, at vi fortsætter med den årlige procedure, hvor jeg forærer hende 58.700, som hun så finder på at afdrage på sin gæld, hvilket omhyggeligt noteres. Det har vi nok gjort i 15-20 år, og hun skylder mig stadig en del.

    Hvem skulle egentlig finde på at spørge til arrangementet?

    mvh.

    #206974
    test

    i praksis nok ingen, ligesom muligheden for en fart bøde er meget lav i forhold til antallet af kørte kilometer.

    Hvordan det kunne blive en tvist er naturligvis i forhold til arv. Her er spørgsmålet om du synes det skal trækkes fra i arven eller ej jo relevant i forhold til mulighed for at placere aftalen i blive væk skuffen eller ej. Er der andre søskende? eller en kone? Bliver det et privat skifte?

    #206980
    nielsens

    Min datter er eneste barn. Min kone er død. Men da jeg er en ærlig mand, søger jeg ikke boligsikring, for med min “udlånte formue” kan jeg ikke få noget. Hvis jeg da fortæller, at jeg har denne formue!!!! Og fortæller jeg det ikke og får boligsikring, ja, så er der jo tale om snyd. Indrømmet: det er et dilemma mellem ærlighed uden tak og grådighed uden problemer!!!!!

    #206998
    test

    enig så ville jeg personlig nok vælge det princip ikke at ta boligsikringen på et falsk grundlag, forsætte med at skrive ned på gældsbrevet men fortælle datteren at hun rolig kan smide det ud når dag kommer eller selv gøre det hvis der da, er en saldo tilbage.

    Det er et tyndt argument men vi betaler skat når vi tjener penge, vi betaler skat når vi bruger penge og vi skal gudhjælpende også betale skat af de penge vi ikke når at bruge. Jeg betaler min skat med glæde men glæden nå også ha grænser.

    #210096
    Anonym

    Jeg er også ved at oprette et gældsbrev, blot et mere specielt eksemplar, da låntager befinder sig i Rusland. Jeg kan ikke bare forære pengene væk, da det så vil være hjemfalden til dansk gaveafgift, da skattegribbene har udformet reglerne om gaver så stramt at hvis en tysker giver en franskmand en pengegave, så er den hjemfalden til dansk beskatning.

    Det rejser så et par spørgsmål.

    Kan jeg anføre gælden i russiske rubler. Lånet er selvfølgelig rentefrit, men fordi det ydes i rubler, må man nok forvente at værdien i danske kroner vil falde en del. Men det er jo principielt ikke forskelligt fra at give et dansk lån rentefrit, her falder købekraften af lånet jo også.

    Vi forventer at lånet betales tilbage, men nu er det at sagen først for alvor bliver speget. Omkostningerne ved at sende pengene frem tilbage er så store, at pengene muligvis bliver i Rusland i form af investeringer. En del vil naturligvis også kunne bruges ved ferierejser til Rusland, samt internatinale køb i øvrigt. Flyrejser skal ofte købes med kreditkort. Derved kan der spares på omkostningerne, ved at betale direkte fra Rusland fremfor at sende pengene via Danmark.
    Alt sammen helt lovligt. Der er bare det med dokumentationen hvis Skat begynder at rode i det og påstår at lånet aldrig er betalt tilbage, da de ikke vil anerkende tilbageføringstransaktionerne.

    #215272
    Anonym

    Jeg er selv ude at lede efter info om familielån, og jeg kommer lige fra forskellige hjemmesider om det samme, dvs. Minadvokat, Familieadvokaten og Ret og Råd.
    Hos Familieadvokaten kan dokumentet købes og downloades for 200,-

    En mulig rettelse til din tekst ovenfor er da vist nok, at der ikke behøver være vitterlighedsvidner på. Det har jeg ikke set nogen steder, at der skal være.

    Noget andet er, at det kunne det være rart at vide, hvad det betyder, at gældsbrevet kan indrives “ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.” Kan det mon skrives på lidt mere almindeligt dansk, og i så fald hvordan?

    🙂 Filia

    #215274
    Anonym

    Jeg har desuden et spørgsmål mere:

    Hvis långiver dør, skal gælden omgående forfalde til boet. Låntageren skal/kan i den forbindelse begunstiges i långivers testamente.
    Men hvordan?

    Jeg synes, jeg læste et sted, at långiver kan anføre i et testamente, at dersom lånet ikke er indfriet ved långivers død, eftergives lånet, så låntager er gældfri og ikke skyldig for nogen del af beløbet på nogen måde.
    I så fald er der ingen afgifter på restgæld/arveafgifter – eller hvad det så bliver.
    Det forudsætter formentlig, at restgælden svarer til eller er mindre end det afgiftsfrie gavebeløb (til børn m.fl.) på omkring 60.000.

    Men jeg kan ikke finde stedet igen.

    Er det rigtigt, at det er en mulighed?

    🙂

    #215278
    Anonym

    Jeg er en enlig far på 37år, har 2 drenger på 11 og 8år.
    For nogen år siden inden jeg blev skilt, jeg kom til at optage nogle dyre lån ca.90.000kr. Og jeg fortryder det rigtig meget. Da jeg kan ikke betale så meget om måneden. nu vil jeg gerne høre derude om det er muligt at samle alt min dyre lån på et sted…??

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 38 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.