Gæld til bank

Viser 4 indlæg - 16 til 19 (af 19 i alt)
  • Indlæg
  • #204236
    AnonymForfatter

    Jeg har her på tråden indsat ordlyden fra gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, hvoraf fremgår, at afdragsperioden for gældssanering er 5 år og for gældssanering under konkurs 3 år.

    Der er IKKE mere at tilføje – sådan er reglerne, uanset hvad du mener at have læst flere steder.

    #204238
    HalliHalloForfatter

    Jeg fandt hurtigt dette på nettet som dokumentation for min påstand:

    “Borger i Faxe bliver pensionist med gældssanering i bagagen
    Lørdag 25. maj 2013 kl. 16:11

    Skifteretten i Næstved har afsagt kendelse om gældssanering for xxx. Han
    fylder om et par måneder 65 år og bliver således folkepensionist med en
    gældssanering i bagagen. Kendelsen betyder, at hans gæld stiftet frem til
    18. december i fjor godt og vel halveres.

    Over de næste 3 år skal han betale sine kreditorer 43% af den oprindelige
    gæld til dem.”

    Bemærk venligst, at bekendtgørelsen netop nævner, at perioden kan være
    kortere eller længere end 5 år, hvis der er særlige forhold der taler for dette,
    hvilket domstolene anser alderen for at være.

    Indrøm derfor at du har taget fejl, og der er IKKE mere at tilføje, sådan er
    reglerne uanset hvad du mener og hvordan du fortolker loven.

    #204258
    AnonymForfatter

    Ret skal være ret.

    Hverken konkursloven eller gældssaneringsbekendtgørelsen angiver andet, end at afdragsperioden for en gældssanering normalt er 5 år og 3 år – hvis gældssanering under konkurs, med bemærkning om, at perioden under særlige forhold kan være kortere eller længere.

    Der ER imidlertid en praksis hvorefter folkepensionister kan nøjes med at afdrage over 3 år. Hvor denne praksis stammer fra, kan jeg ikke umiddelbart se. Den fremgår ikke af betænkningen fra 1977(fra før gældssaneringsreglerne kom) eller fra en senere betænkning fra 1988. Så vidt jeg kan se, nævnes den første gang med 1 linje i betænkningen fra 2004, der førte til de ændrede regler der kom i 2005.

    Den nævnes også med 1 linje i Lillian Hindbogs bog “Gældssanering i praksis” i 1999 udgaven og i senere udgaver.

    Så konklusionen er, at HalliHallo har ret, men det beror på en retspraksis og ikke på ordlyden i hverken konkursloven eller gældssaneringsbekendtgørelsen. Om den aktuelle praksis alene skyldes den 1 linje i bogen Gældssanering i Praksis, eller om den 1 linje i bogen er baseret på en ældre retspraksis vides ikke.

    #204500
    HalliHalloForfatter

    Metais, rigtig dejligt at høre at du erkender, at du har taget fejl.

    Hvad har du egentlig beskæftiget dig i de 25 år du var i banken? Nok ikke med gældssaneringer og frivillige akkorder, måske med pengetransport eller bokstjeneste eller lignende vigtige opgaver?

    Spøg til side, du minder mig i øvrigt utroligt meget om General Prier, der ikke mere skriver herinde.

Viser 4 indlæg - 16 til 19 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.