Hvor gør man af kortkassen??

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • nordstenForfatter
    Indlæg
  • #94020
    nordstenForfatter

    Vi er 2 par som spiller kort og har en hel god opsparing til den store rejse om 4-5 år.
    Vi kom til at tale om at oprette en konto med 4 ejere, fremfor at gemme pengene under hovedpuden, vi er alle halvvejs gennem livet og der kunne jo ske at en af os faldt bort inden vi fik brugt formuen.
    Mit eget pengeinstitut forlanger små 1000 kr i årligt adm gebyr for en forenings konto, det er mange penge at forærer væk set i forhold til en indbetaling på Ca. 16000 om året.
    Har nogen et godt råd om en god anbringelse???

    #202988
    AnonymForfatter

    Så vidt jeg har forstået, kan man i Handelsbanken oprette en foreningskonto for et gebyr på 25 kr. om måneden + transaktionsomkostninger.

    Der kræves dog visse formalier, herunder godkendte vedtægter og et CVR-nr.

    Kunne I ikke blot oprette en separat konto i en af deltagernes bank og under pågældendes cpr-nr?

    Måske kunne I så i fællesskab underskrive et dokument, som beskrev råderetten over denne konto. Det sikrer ikke mod tilfælde af bevidst svig, men er vel mindst ligeså godt som deponering under hovedpuden!

    Hilsen

    Thomas

    #203134
    AnonymForfatter

    Kald det bare en ‘konto med flere ejere’. Det betyder at een får kontoudtog, men renteindtægter opgives med 1/4 på hver årsopgørelse.

    Jeg har aldrig betalt ekstra for den slags.

    #203150
    HalliHalloForfatter

    Nemlig, henrikkrebs, og det har ikke noget med en foreningskonto at gøre.

    #203184
    AnonymForfatter

    Det er ikke noget jeg er 100% inde idetaljerne om. Derfor – hvis det er væsentligt, så få det bekræftet.

    Men mon ikke det hænger sådan sammen:

    Ligesom der ikke nødvendigvis er nogen formalia forbundet med at oprette en firma, så er der heller ikke nødvendigvis formalia forbundet med en forening. Men hvis firmaet bliver f.eks momspligtigt, så skal det have et CVR-nummer og hvis foreningen bliver erhvervsdrivende så skal den også registreres.

    En ikke-erhvervsdrivende kortspilsforening kan lave en bankkonto. Banken kontrollerer foreningens vedtægter vedrørende tegningsrettigheder, hvem der er kasserer etc og renterne der løber på er skattefrie. Vælges på en generalforsamling en ny kasserer, så indleveres det godkendte referat til banken der ændrer kontoen. Den slags giver naturligvis lidt administration for banken og koster derfor foreningen gebyr-penge. Til gengæld sikrer aftalen med banken at der kun kan hæves efter de vedtagne retningslinjer.

    Fire privatpersoner kan oprette een konto. Renteindtægterne fordeles når banken indberetter til Skat mellem de fire privatpersoner med 25% til hver, men de fire kan så eventuelt aftale en anden fordeling og selv rette deres selvangivelse (over en lille bagatelgrænse som jeg ikke kender vil det afføde at der på selvangivelsen åbnes en rubrik så du kan skrive en bortforklaring om hvorfor du afviger fra det indberettede). Hver af de fire kan normalt disponere over kontoen og kan derfor løbe med det hele. En sådan konto koster normalt det samme som en konto med kun een ejer – oftest nul. Det er ikke anderledes end at hverandet ægtepar i Danmark deler en konto hvor de begge står som ejere.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.