Leje pakken?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Per TorpForfatter
    Indlæg
  • #93966
    Per TorpForfatter

    Nu er der så kommet en flekslåns pakke der skal redde folk med flekslån hvis renten stiger. Kommer der mon også en pakke der skal redde udsatte lejere hvis huslejen stiger og folk ikke kan betale lejen?

    Til oplysning: Jeg bor selv til leje, men kan godt finde ud af at sætte tæring efter næring. Synes bare det var en diskussion værdig om gud og hver mand skal reddes fordi de sætter sig for dyrt.

    Som du måske kan ane er jeg sur over at folk der tager risikoen ved et flekslån nu også skal reddes. Er det fordi det giver en masse billige point til politikerne i folketinget eller fordi næsten alle disse politikere selv har en ejerbolig? Dit bud er lige så godt som mit så ser frem til at høre din mening.

    #202356
    NultopskatForfatter

    Din husleje stiger vel hvert aar med inflationen..
    Der er pt. ikke udsigt til at inflationen stiger voldsomt närmest tvärtimodsat deflation hvilket dog näppe bevirker at din leje falder 🙂

    Du skal dog ikke se det nävnte indgreb som hjälp til boligejere, det er en hjälp til Realkreditten. Boligejere er malkekväg til statskassen.

    #202358
    MichaelForfatter

    Per Torp: Prøv venligst at uddybe hvori “redningen" består eller sagt med andre ord: Hvilken del af lovforslaget betyder, at andre end boligejerne selv skal betale?

    #202366
    Per TorpForfatter

    Jeg indrømmer da gerne at jeg ikke har fået læst så meget om lovforslaget og derfor måske har misforstået det.

    Det jeg mener med “redningen" er at mange boligejere formodentlig vil have svært ved at klare en rentestigning på bare to-tre procentpoint. Det vil så give store tab til kreditforeninger og banker. Hvis det sker vil diverse politikere hurtigt komme rendende med forslag om endnu en bankpakke eller realkreditpakke (formentlig skatteyderbetalt eller i form af højere priser i banker mv.) Kommer der højere priser i f.eks. banker vil det vel ramme alle og ikke bare boligejerne.

    Jeg er på ingen måde ekspert i renteforudsigelse, men hvis USA stopper seddelpressen – som de vist har planer om næste år – tror jeg på stigende renter.

    #202368
    HalliHalloForfatter

    Hvad er en leje pakke?

    #202382
    Per TorpForfatter

    Leje pakken eksisterer ikke endnu selvom der er sat nogle tiltag i gang for at hjælpe lejere der ikke kan betale huslejen. Økonomisk hjælp er der mig bekendt ikke tale om.

    En leje pakke var bare mit indskud til debatten. Endnu en pakke oveni de mange bankpakker.

    #202384
    KrisserForfatter

    Jeg kan forestille mig flere måder at hjælpe lejere på.

    En mulighed er at staten vedtager regler der holder lejen på et kunstigt lavt niveau.

    En anden mulighed er at kommunen giver gratis penge til folk der bor til leje.

    Begge dele sker jo sådan set i dag.

    Bum.

    #202386
    Per TorpForfatter

    Krisser: Hvad er det for nogle regler der holder lejen på et kunstigt lavt niveau?

    Gratis penge til lejere må du vel tænke på bolig sikring eller bolig ydelse. Det er da også rigtigt, men stadig er der mange der ikke kan betale huslejen og derfor må flytte ud af lejligheden.

    #202388
    MichaelForfatter

    Når man lejer en bolig så er der én og kun én regning man skal sørge for at betale altid og det er huslejen. Uanset hvilken anden post på budgettet man misligholder vil man aldrig blive smidt ud af sin lejebolig. Så hvorfor bliver nogen stadig smidt ud?? Ja, det kan jo så kun skyldes at de vælger at bruge huslejen på noget andet mindre vigtigt og så kan jeg ikke lige se hvad en “lejepakke" (??) skulle hjælpe. Almindelig dumhed er svært at sikre sig mod.

    En boligejer derimod kan miste huset fordi vedkommende skylder 25.000 kr. til banken for et misligholdt forbrugslån eller 5000 kr. til en ubetalt telefonrregning fordi enhver kreditor kan kræve huset tvangssolgt via fogedretten.

    Så hvem er egentlig bedst stillet Per Torp??

    Til din information så går lovforslaget i al sin enkelthed ud på, at flekslånet konverteres til et fastforrentet lån såfremt refinansieringsauktionen fejler eller renten stiger mere end 5%-point. Der er derfor kun én der skal betale her og det er boligejeren. Staten og skatteyderne skal ikke have én krone op af lommen.

    #202392
    KrisserForfatter

    Per: Der er ret kraftige begrænsninger på hvilket husleje langt de fleste udlejere må opkræve, og hvor meget huslejen må stige, almennyttige som private.

    Boligsikring forhindrer ikke at folk bliver smidt ud, men det er der så sandelig heller ikke nogen der gør for boligejere. Til gengæld giver det gratis penge til lejerne, så de lettere kan betale den i forvejen lave husleje.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.