Omlægning af lån eller hva

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • jhjorsalForfatter
    Indlæg
  • #87449
    jhjorsalForfatter

    Vi lavede sidste år om i den ene halvdel af huset (en landejendom) og havde estimeret det til 250.000,- men af forskellige grunde endte det i det dobbelte en ½ million, inden vi gik i gang havde vi en aftale med banken om at oprette en Danske priotetkonto på 400.000,- for så var der til en anden bil når den tid kom uden at vi skulle ud at låne yderlig og betale for det, og så længe vi ikke havde brugt pengene skulle vi jo ikke betale for det, det lød alt sammen ganske fornuftig for mig men nu blev prisen for ombygningen jo lidt anderledes end forventet og jeg er blevet i tvivl om hvad der er bedst, jeg fremlægger her vores økonomiske sitiuation og vil gerne have nogle forslag til hvad der vil være smart at gøre.
    Vores nuværende sitiuation er lidt presset, hver gang der kommer en uforudset udgift er vi lidt på røven (og tro mig de kommer på en nedlagt landejendom og når man har to gamle biler) og ferie med ungerene kommer vi ikke så meget på, men vi er glade for at bo der hvor vi bor. Der ud over forventer vi en lønnedgang det kommende år da der formentlig vil blive et karriereskift for at skabe lidt fornyet arbejdsglæde. Så det gælder om at få nogle penge fri.

    Boliglån 1.091.000kr
    Obligationslån m/afdrag 3,96923% p.a

    Danske prioitet 400.000kr
    Effektiv udlånsrente 5,45%

    Lønkonto en konto hvor der maks står 15.000kr men aldrig går i minus
    Indestående i interval
    0,00 DKK – 25.000,00 DKK
    25.000,00 DKK – 50.000,00 DKK
    50.000,00 DKK – og derover
    Rente pr. år
    0,625 %
    1,250 %
    2,500 %
    Rente af gæld: 8,750 %

    Budgetkonto en konto hvor der maks står 25.000kr men aldrig går i minus
    Indestående i interval
    0,00 DKK – 25.000,00 DKK
    25.000,00 DKK – og derover
    Rente pr. år
    0,125 %
    0,500 %
    Rente af gæld: 10,000 %

    Der ud over har vi en forsikringspost på knap 20.000kr
    for 2 biler samt en landejendom m/1000m2 udhuse.

    Det jeg er i tvivl om er om der findes en bank eller lign hvor man får noget for at ligge sin forsikringsposter der?

    Skal jeg omlægge lånet på de 400.000,- til et kreditforeningslån, og til hvad? hvis jeg omlægger skal jeg så have mit nuværende kreditforeningslån med i samme omgang? og hvad er den generelle holdning til afdragsfri lån, hvis de er en mulighed hvad skulle det så være?

    Vores ejendom ville formentlig kunne vuderes til 2,5-3 millioner, så der er formentlig stadig lidt friværdi men det hjælper jo ikke meget når vi ikke kan betale mere af, grunden til alle disse spekulationer var at jeg læste i Penge & Privatøkonomi at danskr Priotet var en rigtig dyr løsning. Og at det ville være en god ide at få tilbud fra et andet kreditforeningsinstitut når man skulle omlægge lån for så ville der komme en ny vudering, de anbefalede så BRF + et mere ,da de brugte uvildige ejendomsmæglere og det ville somregel give en højere vudering, dvs udlånsgraden derved blev mindre og det vil kunne give en besparelse i afdraget.

    #108916
    AnonymForfatter

    Jeg ved godt, at dette ikke er hvad du spurgte om, men for mig at se så beskriver dit lange spørgsmål en situation hvor udgifterne overstiger indtægterne. Sikkert ikke så meget, og I kan sikkert holde den kørende i et godt stykke tid. Men hvis I fortsætter i for lang tid i retning mod afgrunden, så ..

    Du har tydeligvis fornuftigt greb om tingene, men du bør som udgangspunkt ikke have ‘at lappe på en presset situation’ (= at tisse i bukserne), men at finde en permanent løsning hvor indtægter overstiger udgifter, bare lidt.

    Selve dit spørgsmål: Ja, det er jo lidt dumt at have indskud til 0,625 % / 0,125 % og så samtidig betale 5,45% for at låne pengene igen. En fornuftig bank ville lade dig slå det sammen til en ‘kassekredit’ (fortsat med sikkerhed i bolig). Mange banker er *ikke* fornuftige når det gælder om at skrue ned for bankens renteindtægter.

    Ja, der er sikkert mange steder hvor du får ‘helkunde’fordele ved at forsikre dig i det selskab din bank samarbejder med. Men ofte er det vist i de dyrere banker det kan lade sig gøre. Du kan iøvrigt nok spare flere penge ved at forhandle forsikringspris. Vi kom 27% ned ved at skifte selskab og så – indenfor fortrydelsesfristen – skifte tilbage igen.

    Jeg ser ikke andre muligheder end at du tar din nydelige oversigt med i 5 banker og spør hvad de kan gøre.

    #108934
    AnonymForfatter

    Sådan umiddelbart ser renten på Danske Prioritet jo ikke helt vanvittig ud, men det kunne jo aldrig skade at få lavet en samlet sammenligning af renteudgifter/månedlige betalinger ved en kreditforeningsløsning på hele beløbet, eller en 2-delt løsning i en anden bank.

    Hvis i decideret er i problemer over hver eneste uforudsete udgift, så er budgettet jo nok strammet en skrue for meget.

    Decideret afdragsfrihed ville jeg personligt være lidt betænkelig ved, da det jo godt nok giver større råderum i dagligdagen – men tilgengæld er problemet potentielt det samme ude i horisonten. Men hvis situationen eksempelvis er så desperat, at det står mellem afdragsfrihed og et dyrt forbrugslån til en uforudset udgift, ja så er afdragsfriheden stadig klart at foretrække.

    En mellemting kunne være at fortsætte med kreditforeningslån med afdrag, og så den anden halvdel som en kassekredit, der kan afdrages mere frit – eller et boliglån med mulighed for afdragspauser efter behov (det koster jo det hele, men det er langt langt bedre end alskens desperado løsninger).

    Forsikringen lyder ikke horribelt dyr, men det kan da umuligt skade at få et tilbud hjem fra forskellige forsikringsselskaber.

    Mvh
    Morten

    #109088
    jhjorsalForfatter

    Jeg takker for indputtene og samler alle tallene sammen så må vi se hvad banken siger

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.