Jeg troede ikke man kunne blive for gammel til sin bank.

  • This topic has 9 stemmer and 19 svar.
Viser 5 indlæg - 16 til 20 (af 20 i alt)
  • Indlæg
  • #201734
    Anonym

    Du fik ret thsv. Kravene til HalliHallos evner var for store.
    Så tager vi den da bare en gang til…
    Hvad bidrog dit indlæg den 31.08.13 med til debatten. En perfid kommentar om at du håbede at firmaet ikke mister kunder pga. et indlæg på Mybanker. Hvad har samleverens kollegaer med spørgsmålet at gøre? Hvorfor gør du det til et tema, at manden havde et billede på sin profil?
    sluttelig, men absolut ikke mindre latterligt, vælger du at citere filmen ‘blå mænd’ da du forsøger at gøre grin med mandens titel.

    Det mest absurde er dog, at det stadig er det mest fornuftige indlæg du har skrevet til dato.

    #201750
    Anonym

    Jeg har i nogen tid læst mybankers brevkasse og har konstateret, at en
    lille kreds ikke kan lide Halli Hallo.

    Det er svært at se hvorfor nogen ofte er så negative overfor denne mand,
    når han nogle gange forsøger at få nogle uddybende oplysninger fra
    spørgerne osv.

    Jeg håber ikke at han lader sig gå på af sådan en usaglig kritik.

    Personlig kan jeg nemlig rigtig godt lide hans indlæg og har også flere
    gange lært af dem.

    #201774
    HalliHallo

    Tak for dit indlæg Jero, og jeg kan oplyse, at jeg ikke tager mig af Laursens eller andres perfiditeter.

    Det kan selvfølgelig ikke undgås at spille ind i et kundeforhold, hvis en kunde opdager, at firmaets forhandler ikke kan købe et yderst beskedent sommerhus til under 500.000 kr., men lade det nu ligge.

    I Allan Mogensens første indlæg skulle han ansøgt om en kassekredit til dækning af udbetalingen samt handelsomkostningerne ca. 30.000 kr. tillige med 170.000 kr. dækkende købesummen mellem 61-95%

    I spørgerens indlæg nr. 2 kan han pludselig finansiere både udbetalingen og handelsomkostningerne, så min konklusion er, at han, trods angiveligt en fin stilling, god løn, en samlever med arbejde på Christiansborg samt en ventende udbetaling af dels efterlønsbidrag og seniorskattenedslag på omkring 250.000 kr., ikke ejer en klink, hvorfor banken med rette
    har afvist at hjælpe ham.

    Dette har sikkert kun taget banken 5 minutter at træffe den beslutning efter at have vurderet mandens indkomst, aktiver og passiver.

    #201792
    Anonym

    Da jeg for mange år siden begyndte på bankskolen, hed en af de første lektioner “kundernes økono-miske livshorisont” der bl.a. omhandlede, at en 30 årig normalt ikke får problemer ved at købe et hus med 30 årige kreditforeningslån, mens det modsatte vil være tilfældet, hvis køber er 60 år, da hans indkomst normalt vil falde væsentligt efter det fyldte 67 år. Så låntagers alder har absolut betydning, når hans kreditværdighed skal vurderes.

    At forbrugerombudsmanden har udtalt, at PI ikke må give afslag ALENE på grund af alder, er en anden sag. Når alder ikke må lægges til grund for afslaget, skal dette begrundes på anden vis, f.eks. med ansøgers formueforhold, eller mangel på samme. Jeg er enig i, at medmindre pengeinsti-tuttet har foretaget en fejlvurdering, skal grunden til afslaget sikkert findes her.

    Jeg har som kreditansvarlig mange gange set bankrådgivere undre sig over, at de tabte penge, når deres langvarige kunde afgik ved døden. Men bor kunden i en lejebolig med almindeligt indbo og er kunden uden formue, vil dennes dødsbo blive udlagt som boudlæg (hed tidligere udlæg til begravelse-somkostninger) og i så fald har PI tabt hvad den afdøde skyldte på lånet. Så at låne penge ud til ældre mennesker uden formue, er som at spille roulette. Bliver lånet tilbagebetalt inden låntager afgår ved døden er det fint, hvis ikke, har långiver tabt alle sine penge.

    Så eneste fornuftige grund til pengeinstituttets afslag i den aktuelle sag, må være ansøgers formueforhold.

    #202016
    HalliHallo

    Hej Allan, er det noget nyt i din lånesag i Himmerland Sparekasse?

    Det undrer mig stadig, at du ikke kan låne til et beskedent sommerhusmed fuld sikkerhed i et ejerpantebrev, idet du oplyser, at du både har til handelsomkostningerne og til udbetalingen, ligesom du er vellønnet i god stilling m.v. samt ikke mindst udsigt til skattefordele samt udbetaling af efterløn.

    Giv dig venligst til kende, og jeg kan ikke forstå at du ikke selv ønsker at deltage i debatten.

Viser 5 indlæg - 16 til 20 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.