Rådgivning om økonomi – hvem/hvor?

Svar
  • This topic has 5 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Solsort
    Forfatter
    Indlæg
  • #93775
    Solsort

    Hej allesammen,
    Jeg søger en anbefaling af en virksomhed/person, som for en rimelig penge kan kigge på min økonomi udefra – som en bank.
    Forhistorien er at jeg har selvstændig virksomhed (startede i 2010), og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan blive godkendt til et realkreditlån (har selv den øverste del, så jeg har ikke brug for banklån), da jeg selv synes min økonomi er ganske glimrende.

    Nu har jeg fået afslag fra to – og det må der være en god grund til 🙂 Samtidig får jeg det selv til et rådighedsbeløb på 16.000 til mig selv og to halvstore børn. Ingen gæld, heller ikke i form af billån eller andet. Og det er jo nok til os. Har ikke været registreret i RKI de sidste 30 år – og der var jeg ganske ung, men fik hurtigt betalt gælden ud efterfølgende.

    Jeg har selvfølgelig spurgt hvorfor: jeg får forskellige svar – og noget af det giver simpelthen ingen mening (Nordea ville f.eks. ikke medregne kmpenge – men jeg lever jo af at køre rundt til virksomheder og tjene penge – og opkræver kunderne direkte for kmpenge – de ville godt, hvis jeg ikke fik det udbetalt som skattefri kmpenge, men lod det gå ind som en del af overskuddet, der så skulle beskattes. Og det giver ingen mening).

    Derfor tænker jeg, at mine tal / min skattemappe fortæller noget, som jeg ikke selv ser/ved. Og derfor har jeg brug for at hyre en person, der for et fast beløb kan kigge det hele igennem og fortælle mig, hvordan jeg kan trimme økonomien, alternativt: hvad det er jeg ikke fortæller, når jeg søger om godkendelse. Endnu en mulighed: jeg har søgt de forkerte steder….

    Hvem kan jeg henvende mig til? Nogen der har prøvet det samme og som kan anbefale nogen?

    På forhånd tusind tak for hjælpen!

    #199748
    HalliHallo

    Spar penge til den rådgiver, da han ikke kan gøre noget for dig.

    Banken(erne) må jo skønne at din indkomst, som selvstændig, er for svingende, hvorfor de ikke tør løbe risikoen at låne dig penge.

    Som selvstændig skal man – efter min opfattelse – have en særdeles god egenkapital for at købe fast ejendom, og det er nok også det du får afslag på.

    Har du overhovedet opsparing? Og hvor stor?

    Hvad skulle din skattemappe fortælle, som du ikke selv kan se? Nogen forslag?

    #199754
    Solsort

    Hej HalliHallo – og evt. andre 🙂

    – Ja, banken skønner – og derfor har jeg brug for rådgivning for at kunne forstå det, alternativt lave om på noget. Dette kunne være en vurdering af, hvor meget mere jeg skal skaffe selv, f.eks. gennem familie. Har svært ved at få svar fra banken.
    – Ved du hvor stor soliditetsgrad man skal have – alternativt har du selv konkret erfaring med at søge finansiering som selvstændig / rådgiver du selvstændige eller andet? For så kan jeg rigtig godt bruge konkrete tal.
    – Ja, jeg har opsparing – skrev i mit spørgsmål, at jeg ikke havde brug for banklån, kun realkreditlån, så jeg dækker selv resten.
    – Hvis jeg vidste hvad min skattemappe eller regnskab viste, som virker som et advarselsflag, ville jeg jo ikke have brug for eksterne øjne…. Jeg har blot en fornemmelse af, at jeg ikke får den egentlige grund at vide. Men den må jo være der, grunden. NB! har en bogholder der laver mit regnskab. Hun er lige så uforstående ift. afslag. Derfor skal det være en, der tænker som en bank(!) og som er vant til at se og vurdere papirerne professionelt.

    NB! Jeg søger som sådan ikke rådgivning herinde – jeg søger referencer til vurdering af min økonomi og/eller hjælp til at henvende mig til (den rigtige) kreditforening/bank.

    #199756
    HalliHallo

    Ja, det lyder meget mærkeligt, at du ikke kan blive godkent i kreditforeningen, når du tilsyneladende har en pæn opsparing og ikke behøver at låne i banken.

    Er det den samme ejendom du har fået afslag på i 2 forskellige kreditforeninger?

    Måske de skønner at ejendommen ikke er det værd, som du vil give for den?

    Handles den gennem en autoriseret ejendomsmægler eller er tale om en privathandel?

    Du snakker om din skattemappe, men den har kun du og skattevæsenet jo adgang til, så jeg kan ikke forstå at du vil have nogen til at gennemgå den, da det vel ikke kan hjælpe dig?

    Og du er sikker på at der ikke er lig i lasten, som du ikke har oplyst i dit indlæg? For et eller andet sted ligger hunden jo begravet.

    #199770
    pppede

    Hvor meget ændrer din økonomi sig med ved køb af bolig og hvad er din samlede gæld og årlig indkomst?

    #199772
    Anonym

    Hej Solsort.

    Jeg skulle mene at jeg tænker som en bank…

    Det jeg umiddelbart tænker når jeg ser din forhistorie er at det fortsat er en relativt nystartet virksomhed du har. Har du kunne påvise positive regnskaber hvert år. Banker vurdere altid evnen, viljen og risikoen for at udefrakommende faktorer kan vælte økonomien. Jeg tænker her at de nok kigger på din mulighed for at servicere gælden hvis du f.eks. ryger på dagpenge.
    Hvor dyrt hus køber du. Hvor ligger det og hvad tjener du. De 16.000 i RB. Hvilket lån er det beregnet på.

    Mvh Mads.

    #199774
    Solsort

    Tak for svarene,

    Der er et hav af private “økonomirådgivere” derude, men det er lidt ligesom tandlæger: når man ikke selv er indenfor branchen, er det svært at bedømme kvalifikationerne. Derfor leder jeg efter anbefalinger (helst på personlig baggrund) af personer, som kan rådgive mig.
    Dvs. en der simpelthen kan kigge alle papirer igennem og så råt for usødet give mig en tilbagemelding 🙂

    Smid endelig et link, hvis I kender en der er god – og som er til at betale 🙂

    Ha’ en god aften 🙂

    #199776
    Anonym

    Jeg kender Hans Peter Christensen fra uvildige.dk fra min tid som underviser i sektoren. Dengang underviste han også. Han er siden blevet selvstændig som uvildig rådgiver. Jeg kender ikke prisniveauet men der er i hvert fald intet i vejen med mandens kvalifikationer.

    #199782
    HalliHallo

    Det er stadig, for mig, et meget mærkeligt spørgsmål, men du kan gå ind på http://www.banktorvet.dk, der er henvisning til en masse eksperterne på området, lige fra Susanne Arvad til Finanshuset i Fredensborg og Økonomicentret og mange flere.

    Det der undrer mig er at du påstår at du har fået afslag i 2 kreditforeninger. Desuden skriver du, at Nordea godt ville godkende dig, hvis dine km.penge blev beskattet og ikke blev opkrævet direkte fra kunden skattefrit. Hvordan en selvstændig kan gøre det har personlig heller aldrig hørt kan lade sig gøre? Nogen der ved om det er lovligt?

    Vi har ikke hørt noget om hvad den anden bank eller kreditforening har givet afslag på.

    Hvis man driver en virksomhed har man jo også en revisor til at lave i hvert fald selvangivlsen ud fra den daglige bogføring med mindre man ikke er selv godt inde i sagerne, hvad det desværre tyder på at du ikke er selv. Denne vil jo med de samme kunne sige hvorfor du har fået afslag eller evt. spørge ind til det i dine banker.

    Held og lykke med dit huskøb! Jeg tror det nok skal lykkes til sidst, især hvis en uvildig person kan fortælle banken, at de har bedømt dig på et forkert grundlag.

    #199790
    Mikey 68

    Jeg har været hos Uvildige i Lyngby og er godt tilfreds med resultatet…

    Vi tog en indledende samtale over telefonen, for at finde ud af hvad der skulle kigges på… derefter fremsendte jeg de ønskede papirer og endelig mødtes vi efterfølgende til opfølgende samtale…
    Mener jeg gav omkring 5000kr for sådan en tur, hvor vi var omkring lån, pensioner, budget og daglig økonomi – jeg mente inden jeg havde god styr på min økonomi; men han formåede alligevel at påpege nogle ting og kom med helt konkrete forslag til ændringer… Fik efter mødet et skriftligt referat med de ting vi havde vendt – og siden har jeg været i gang med at følge dem 🙂

    #199798
    Solsort

    @Laursen: Tak, super – personen er i Jylland – jeg selv på Sjælland. Men han kan jo måske henvise til en der er her på øen 🙂
    @Morten: Dejligt at høre! Kan du huske, hvem du snakkede med – og hvor lang tid der blev brugt?

    #199800
    Mikey 68

    Hvis ikke jeg husker galt, så hed han Anders… Det var den eneste fra Uvildige på Sjælland på det tidspunkt husker jeg… Selve den afsluttende samtale tog omkring halvanden times tid

    #199812
    HalliHallo

    Ja, han hedder Anders Bosteen og har et direkte telfonnummer 41 14 75 58, mailadr.:skbh@uvildige.dk

    Et godt råd er at du vedlægger en kopi af denne chatside, da han så hurtigt kan danne sig et indtryk af dit problem og give dig en ca. pris for ydelsen. Da der er tale om en virksomhed skal du jo nok regne med ca. 15.000 kr. plus moms. Også vigtigt med kopi af skattemappen.

    Solsort: Når Anders så om nogle dage har gennemgået din sag, vil du så ikke være venlig at oplyse os herinde hvad han har fundet frem din afslag på ansøgning om realkreditgodkendelse, da det da interesserer mig nok så meget, og sikkert også andre debattører.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.