F1 vs F5

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 14 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #93429
    Anonym

    Hejsa.

    Jeg står overfor at skulle refinansiere mit F1-lån hos Nordea Kredit (1,5mio) til Januar (det er mit eneste lån jeg har så det er derfor også det eneste jeg afdrager på).

    Valget står mellem at fortsætte med F1 (med afdrag) eller skifte til en F5’er (ligeledes med afdrag).

    1000krs spørgsmålet for mig har været:

    – Hvad koster ’sikkerheden’ i F5’eren mig om året i kr/øre efter skat – direkte holdt op imod F1’eren?

    – Hvor meget skal F1’eren stige i % over 5år før jeg skulle have valgt F5 fra starten?

    Jeg kan simpelthen ikke gennemskue effekten af fradrag og ændrede bidragssatser, så jeg håber lidt at nogen kan være behjælpelig?

    /Møller

    #192980
    thsv

    Jeg tvivler på at du kan skifte profil nu, det skulle du have meddelt inden 31/10.

    De forskellige renter kan du se her:
    http://www.nordea.dk/Privat/Lån/Bolig/Følg+auktionen/1446982.html

    F1 og F2 har et højere adm.bidrag end F3-F5, og derfor er F3-lånet marginalt billigere end F1, da en lille del af afdraget betales senere.

    “Fristen for ændring af rentetilpasningslån med rentetilpasning 1. januar 2013 udløber 31. oktober 2012.”

    #192988
    Anonym

    Korrekt – Selve refinancieringen er først til Marts eller April. Jeg skal bare have besluttet mig om hvad jeg ønsker, inden udgangen af Januar.

    #192992
    thsv

    Sønnens lille flexlån bliver skiftet til F3 her ved nytår, grundet den lavere kursskæring og adm.bidrag. Syntes at renten på F5 er for høj, men det er jo et personligt valg.

    #193018
    Anonym

    Hej igen.

    En af de ting der undrer mig er hvis jeg kigger på tabellen her:

    http://www.nordea.dk/Privat/Lån/Bolig/Fø…82.html

    Ligner det at F1-lånet koster netto 39.843kr om året og F5 koster 40.973kr om året – altså kun en forskel på 1100kr/mio/år.

    Kan det passe? Det er kun 5.500kr mere for at sikre renten for 1 million lånte kroner i 5 år?

    #193024
    Michael

    @Møller1

    Dit link virker ikke, men det kan såmænd godt passe hvis jeg kigger på tilsvarende tal for Totalkredit

    http://totalkredit.dk/?js=t#?action=page&pageId=617&_suid=1354783751701079919871599813

    Her er en forskel på 1932 kr. netto om året. Forskellen består primært i, at afdraget på F1-lånet er lidt højere end på F5-lånet (ihvertfald det første år hvor renten på F1 er noget lavere end F5).

    Jeg er selv gået fra F1 -> F5 fordi jeg planlægger at omlægge lånet om præcis 5 år. En gennemsnitsrente på 1,2% over 5 år er efter min mening et fremragende tilbud, men F5 er naturligvis ikke for alle. Jeg kan så glæde mig over en garanteret fast lav rente indtil 2018 og det giver da en behagelig sikkerhed i økonomien.

    #193026
    thsv

    http://www.nordea.dk/Privat/Lån/Bolig/Følg+auktionen/1446982.html

    Du glemmer at tage højde for det forøgede afdrag på F1-lånet.
    Merrenten kan du ca. se ved at sammenligne lånene uden afdrag.
    F1 = 10.029
    F5 = 14.750

    Altså 4.721 kr i merrente efter skat for F5 pr. år.
    Det koster altså 23.600 kr mere i renter at vælge F5 fremfor F1.

    Og du skal kopiere linket fra Internet Explorer for at det virker og ikke min tekst i indlægget, så ryger noget af linket.

    #193032
    Michael

    Nej, det er 4721 kr. i merrente for F5 det FØRSTE år. Du kan ikke forudsige hvordan renten udvikler sig i 2014, 2015, 2016 og 2017

    Kig også på det historiske renteniveau for F1 de seneste 5 år (2013 inkl) jf. dit link. Den giver et gennemsnit på 1,973% hvilket jo fint sætter F5-renten på 1,2% i perspektiv.

    Men igen: F5 er bestemt ikke velegnet for alle og F1 kan jo godt vise sig at være billigere over de næste 5 år. Ikke desto mindre er merprisen for F5 meget attraktiv i et historisk perspektiv.

    #193034
    thsv

    Jeg kommenterede blot udfra uændret rente, på samme måde som TS, der tog ydelsen ved F5 med afdrag og sammenlignede med F1.
    Jeg tager blot højde for at det øgede afdrag på F1-lånet er en opsparing, og beregner merrenten i 2013 og estimerer beløbet til 5 år, på samme måde som TS med 1.100 kr i forskel!
    Hvad F1-renten er i 2014, -15, -16 og -17 er ganske ukendt nu, og det kan blive uændret rente, 2% eller 5% who knows?

    #193038
    Anonym

    thsv – Du svare faktisk lige præcis på det jeg var i tvivl om. Tak! 🙂

    Det ender med at jeg napper endten F3 eller fortsætter med F1 kan jeg se.

    Igen, tak for svar!

    #193040
    Anonym

    Jeg har nu selv siddet og simuleret lidt på koncekvenserne af en rentestigning på F1’eren ift hvornår man skulle have valgt en F5 i stedet. Givet at jeg har regnet rigtigt vil det faktisk kræve en (jævn) stigning på 500% over 5år (fra 0,445% til 2,2%) før man rammer breakeven.

    Det tror jeg nu alligevel ikke på, så jeg tror jeg holder mig fra F5’eren.

    #193042
    Anonym

    Fortsætelse af ovenstående –

    … og det er faktisk uden at medregne effekten af yderligere afdrag (sparede renter) over de 5år!

    Til gengæld har jeg heller ikke taget højde for den lidt lavere biddagssats på F5’eren og det er jo også lidt snyd. Lad os antage at disse to går lige op, så er det stadig en stigning på 500% der skal til.

    #193044
    Michael

    @Møller1

    Jeg har ikke regnet på dine tale og 500% lyder jo også meget voldsomt.

    Ikke desto mindre er det altså ikke mere end 1,755%-point og det er altså ikke et særligt stort udsving i historisk perspektiv. Jf. Nordeas historiske F1-renter har det årlige udsving i gennemsnit været på 0,88%.

    Men ingen kender jo fremtiden og F1 eller F3 kan såmænd være glimrende nok for dig.

    #193068
    thsv

    En 500% stigning vil svare til en rente på 2,7%, regn selv efter!
    Derimod er 5-dobling lig med de ca. 2,2%.

    Omregning til forventede F1-renter i fremtiden:
    2013 F1 0,445
    2014 F2 0,504 0,563
    2015 F3 0,753 1,251
    2016 F4 0,973 1,633
    2017 F5 1,249 2,353
    Den fjerde kolonne i ovenstående er den F1-rente, du kan tåle i de forskellige år ved at optage lånetypen fremfor F1.
    For F5 betaler du faktisk hele 2,353% i 2017 for at kende renten i et år mere end F4.
    Hertil skal så lægges adm.bidraget der er 0,1% lavere for F3-F5 end for F1-F2, nemlig 0,75% hhv. 0,85% ved 80% belåning.

    Ud fra denne betragtning har jeg valgt F3, der medfører en samlet rente på 1,53% i 3 år, fremfor en rente på 1,295% i blot et år.
    Og frekvensskifte væk fra F1-2 er jo gratis ved 1. refinansiering i 2012-13 grundet ændringerne i adm.gebyret. (det hedder retteligt adm.bidrag!) 😉

    F5-lånet kan godt komme til at koste lidt at komme udaf grundet den højere rente, skal der f.eks. indfris om 3 år ved uændret renteniveau.

    #193072
    Anonym

    thsv – Super tak!

    Jeg lander helt klart også på F3, da jeg (lidt ligesom du også skriver) finder rentehoppet til F5 for stort og forskellen på F1 og F3 for småt til ikke at låse rente i 3 år.

    Jeg tror ikke på en 5-dobling af renten i de næste 5år, dertil er der alt for store problemer syd for grænsen.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.