Gebyr-gribben

  • This topic has 6 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Michael
    Forfatter
    Indlæg
  • #86711
    Michael

    Hermed en lille advarsel mod NykreditBank:

    Jeg overvejer bankskifte i øjeblikket (har faktisk valgt BasisBank), og havde derfor øje på bla. NykreditBank. De reklamerer med lønkonto for max. 120 pr. år i gebyr (75 øre pr. postering, dog max 30 kr. pr. kvartal). Man får 2% i rente og gratis VisaDankort. Det lyder jo ikke så tovligt, men ved nærmere studie ser man, at de tager 10 kr. pr. kontoudskrift. Disse kontoudskrifter bliver automatisk sendt ved:

    1) Årsopgørelse
    2) Rentetilskrivning (som er hvert kvartal)
    3) Brug af Dankort på nettet
    4) Brug af Visa-kort i udlandet

    I praksis ville dette betyde for mig, at jeg ville modtage én kontoudskrift hver måned. Jeg kontaktede Nykredit for at høre, om man kunne fravælge disse udskrifter, men det var ikke muligt.

    De 120 kr. pr. år bliver altså til 240 kr?! Måske ikke en formue, men sikkert mange penge for banken totalt set. Hertil kommer diverse gebyrer, som BasisBank ikke har, f.eks. hævning af kontanter i automater.

    Det kunne være sympatisk hvis banken ville skrive dette med lidt større bogstaver. I bund og grund er disse kontoudskrifter værdiløse, når man har Internetbank. Er man meget glad for udskrifterne, kan man jo blot udskrive dem online.

    #103120
    Anonym

    Tak for din advarsel….. Jeg sidder netop og ser på nye muligheder for at skifte fra nuværende bank, og havde Nykredit inde i overvejelserne…. – og jeg kan ikk engang få øje på det som du siger, på deres hjemmeside, ja måske er det mig der er lidt halvblind og ikk har set ordentlig efter, men det falder i hvert fald ikke en i øjenene….

    #103200
    Anonym

    Hej. Hvad med markedsføringsloven – har du checket om de bryder den..?? Måske en sag for DR’s Kontant…?

    #103204
    Michael

    Jeg har ikke checket markedsføringsloven, men tror ikke at de bryder den, idét man kan finde oplysningerne på nykredit.dk. Det står bare lidt “skjult” – man skal rode en del rundt for at finde det. Det at man ikke kan afmelde udskrifterne, står der dog intet om.

    Sagen er ihvertfald for lille til at jeg vil gå til forbrugerombudsmanden – istedet vil jeg blot advare andre mod banken, som jeg har gjort her.

    Det er jo også en kendt sag, at bankerne tager gebyrer for snart sagt hvad som helst. Derfor er det er meget vigtig parameter, når man skifter bank synes jeg. Gebyrer er jo heller ikke fradrags-berettigede, ligesom renter er.

    #103260
    Anonym

    Vi overvejer også at skifte vore ganske omfattende engagementer, de er faktisk i flermillionklassen, til Nykredit Bank, fordi renter er højere og gebyrer (tilsyneladende) lavere her.

    Men de oplysninger, der fremgår af denne mailrække, får os til at tøve. Tak for dem.Det ser ud som om Nykredit Bank forsøger at fuppe. Ærlig talt, Nykredit Bank, pas på med det. Nettet er opfundet!

    afhsd

    #103412
    Anonym

    Nu har Nykredit fået åbnet op for brug af e-boks. Det gør, at de tvungne kontoudskrifter fås til 2 kr. i stedet for 10. Det er da til at leve med.

    #103418
    Michael

    Ja, det må man da sige er en pæn reduktion i gebyr-byrden. Jeg vil dog stadig mene, at det burde være muligt HELT at afskrive sig disse udskrifter.

    #103422
    Anonym

    Det er vist imod loven at fravælge kontoudskrifter fuldstændigt. Kan dog alt. leveres via en netbank istedet…

    #103424
    Michael

    Øh?? I BasisBank får man da ingen kontoudskrifter – her skal man selv printe dem ud, hvis man har lyst til det

    I Lån&Spar kan man også fravælge udskrifterne, men her får man ingen økonomisk gevinst ved det

    #104194
    Anonym

    Dejligt indlæg som beviser værdien af et forum som dette her. Seneste forskning viser, at langsigtet afkast afhænger mere af gebyrer og administrationsomkostninger end hvor høj renten er, så det er meget vigtigt.

    Har selv Nykredit bank i tankerne pga. den høje rente, men disse oplysninger gør at jeg da helt sikkert vil spørge mere ind til gebyrer.

    Jeg har idag Nordea, hvor jeg har fravalgt papirudskrifter, og kan blot hente dem over internetbanken. Og her kan jeg enddag få hele året på en liste, som jeg også kan gemme på min harddisk som en fil til revisoren. Det virker kanongodt.

    #106056
    Holger (3)

    Hvis man anskaffer sig en e-boks og får nykredit bank til at sende konto udtog dertil koster det 2 kr per gang.

    #106058
    Anonym

    Der er da heller ingen, der er ved sine fulde fem, der kunne vælge et pengeinstitut som Nykredit.

    Alt for mange gebyrer, som er næsten uigennemskueligt at finde rundt i.

    Vælg altid en bank uden gebyrer fremfor en bank med lidt mere i indlånsrente; det betaler sig altid i den sidste ende, da gebyrer jo aldrig kan trækkes fra i skat, mens renter altid er skattepligtige.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.