På mandag kl 20 starter dokumentaren “Sikken en fest” på DR1

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 28 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93361
    AnonymForfatter

    Det skal blive spændende og se hvor uansvarlig og inkompent den danske bank sektor
    har været og hvordan de såkaldte økonomiske eksperter har håndteret deres ansvar(fraskrivning)

    Endnu mere bliver vel handlingslammelsen som indtraf på Christiansborg da krisen ramte
    og politikerne delte gaver ud på skatteydernes vegne

    book kalenderen

    #191216
    AnonymForfatter
    #191228
    AnonymForfatter

    Nu er der mange årsager til at finanskrisen blev så meget dybere i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

    1. Nyrup havde for det første et stort ansvar fordi han i 1997 indførte de variabelt forrentede lån, som siden hen voksede den finansielle sektor over hovedet og skabte massive og helt uacceptable systemiske risici på et makroøkonomisk plan.

    2. Fogh havde også et stort ansvar i og med han i 2003 indførte uhindret adgang til de afdragsfrie lån og derved kastede benzin på bålet. Derudover var SDO/SDRO konstruktionen, hvor bankerne ved forringelse af pantsikkerheden skulle stille supplerende sikkerhed et misfoster fra dag et.

    3. Bernstein, Vismændende og økonomerne i Finansministeriet har også et betydeligt ansvar. De var eksperterne som langt tidligere, og i langt kraftigere vendinger, burde have råbt op om, at bankerne var i færd med at låne alt for store summer ud til private boligspekulanter (almindelige boligkøbere) og ejendomsinvestorer og at den alt for hastige kreditvækst ville resultere i store tab og bankkrak lige som i 1980’erne. De uafhængige økonomer skulle i så kraftige vendinger, at politkerne ikke blev efterladt med noget valg, have advaret mod følgevirkningerne af kreditvæksten. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Nationalbanken og Finanstilsynet kunne tillade, at bankerne opbygge så massive ubalancer mellem udlån og indlån over en så relativt kort periode. Al erfaring siden kornsalgskrisen i 1870’erne tilsagde, at det ville gå galt!

    4. Men den sandhed jeg først og fremmest håber DR afdækker er bankernes hovedansvar for kriseforløbet. Hvorfor lod man boligbelåningen nå disse højder? Hvorfor greb branchen ikke ind, når alle vidste at Amagerbanken, Roskilde Bank, Fioniabank og mangle flere havde en yderst lempfældig kreditpolitik, hvor man til eksemepl lod to studerende på SU låne til ejerlejligheder på 1,8 – 2 mio. kr.? Hvorfor lod man prisvæksten på boligmarkedet være 2-4 gange højere end lønudviklingen? Og hvorfor sendte de griske banker og realkreditinstitutterne deres cheføkonomer på banen i 2000-2008 for at kaste endnu mere benzin på bålet med budskaber om, at boligprisudviklingen kun kunne gå en vej og at man var idiot, hvis man ikke gjorde alt for at få foden indenfor? For bankerne må det allerede på dette tidspunkt have været tydeligt, at der potentielt kunne være en katastrofe under opsejlning? Hvad regnede man dog med? Satsede man i et delerium af moralsk hazzard på, at staten, når det på et tidspunkt gik op for danskerne at der var tale om et pyramidespil (eller en stoledans, hvor sidste stol var taget) ville gå ind og redde boligmarkedet ved eksempelvis at fordoble skatteværdien af rentefradraget?

    Og hvor mange gange har vi ikke set Danske Banks manipulator, Steen Bocian og mange af bankøkonomerne i de øvrige institutter tone frem på skærmen med løgnehistorier om at vendingen på boligmarkedet er lige om hjørnet. I både 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 mente han, at boligpriserne enten havde nået bunden eller var ved at have nået bunden. Historierne havde kun et formål – at tale markederne igang for at begrænse bankernes tab. Problemet er bare, at boligkøberne ikke længere naivt tiltror banksælgere. Der har været et uigendriveligt maskefald!

    Sandheden er, at boligkrisen anno 2012 langt fra er overstået. Det er ikke sikkert vi får store yderlige prisfald i kroner, men der er lagt op til fortsatte reale prisfald. Krisen skal svedes ud med en nul-prisudvikling eller en prisudvikling væsentligt under lønudviklingen helt frem til 2020. De, der sidder og er teknisk insolvente med et tab på 30%, skal ikke tro at tabet bliver mindre ved at vente 2-3 år med at sælge. Tabet er fuldstændig reelt uanset om man sælger nu eller venter. Den modbydelige sandhed er, at priserne ikke kommer op, hvor de var i fordoms tid. Det skal BASEL-III kapitaldækningsreglerne og EU’s CRD-IV regler nok sørge for. De lempelige kreditdages tid er forbi!

    #191230
    testForfatter

    Fastforentede bolig lån er et meget lokalt dansk produkt, så vidt jeg ved bruger man det slet ikke i Sverige. Krise er vist ovre i Sverige

    #191234
    AnonymForfatter

    … og det efterlader jo så spørgsmålet om det er der forskelle i kreditregulering og tilsynsmyndighederne der forårsager forskellene mellem landende, eller om det er forskelle i sektorernes adfærd, der forårsager landende.

    Jeg er ikke i tvivl om at den danske banksektor har udvist langt mindre ansvarlighed end den svenske. Men uansvarligheden opstår jo ikke i et tomrum. Uansvarligheden opstår indenfor en ramme, som vi passende kan kalde offentlig lovregulering og sektortilsyn. Jeg er slet ikke i tvivl om, at sektoren i Danmark har også været svagere reguleret end i Sverige. Derudover hører det jo med til historien at bankkrisen i sverige fra 1987-1993 var meget meget værre end den tilsvarend danske. Med det in mente har formentlig både sektoren og lovgiverne udvist større påpasselighed.

    Når det så er sagt, så er der faktisk meget der tyder på at boligprisudviklingen i Sverige fra 2008-2012 muligvis kan have været uholdbar. Flere og flere taler om at Sverige nu står overfor en periode med større boligprisfald.

    Endnu være er det i Norge, der efter mit bedste gæt kommer til at opleve et regulært kollaps på boligmarkedet i 2014 eller 2015. Boligpriserne i Norge er kommet helt ud af trit med boligkøbernes fundamentale betalingsevne.

    #191236
    testForfatter

    På længere sigt er der vel også muligt at globaliseringen generelt vill kunne gi den effekt? Så er det måske ikke banksektoren der har hoved ansvaret men de regeringer som både den nuværende og den forrige der deler penge vi ikke længere har ud til højre og venstre.

    Lønnen skal ned, løn spredningen skal op og sociale passive ydelser skal ned. Det er og har altid været den eneste løsning på globaliseringen.

    #191246
    AnonymForfatter

    Jeg er mere spændt på at høre diverse politikere vaske hænder, og ævle bævle sig ud af deres enorme andel i miseren.
    F.eks. Sass Larsen, som jo selv scorede omkring 2 millioner arbejds og skattefri kroner, da han solgte sin bolig på toppen. Det syntes han ikke der var noget galt i. Nu sidder klaphatten så og kritiserer andre for at have begået Danmarkshistoriens værste tyveri overhovedet. Øh hvad kalder han mon hans eget røveri?

    Jeg er faktisk ligeglad med hvor meget lort Bankerne har lavet, og det er ikke småting, skal jeg hilse at sige. Men ansvaret er 100% politisk. Det var politikerne der hånligt overhørte alle advarsler, og det var politikerne der med åbne øjne tillod dette svineri velvidende hvad de gjorde.

    Og det er de selvsamme politiker, som nu efterfølgende nægter at rydde op. Som de siger: Undskyld vi kom til at stjæle millioner og ruinerede hundredetusindevis af mennsker, men hvis i tager pengene fra os igen, så bliver det endnu værre for jer selv. Altså kære Dansker, undskyld vi ruinerede dig, men alternativet havde været meget værre.

    Nb. Der kommer ikke noget væsentligt ud af den udsendelse. Hvis nogen ønskede at rydde op i det her svineri, så var det sket allerede.

    #191256
    AnonymForfatter

    Jeg er enig med Brian.

    Vi kan skælde nok så meget ud på banksektoren, og tæsk fortjener de, men ved enden af dagen og vejen var og er det politikernes ansvar at finanskrisen blev så dyb og langvarrig som den er blevet.

    Problemet i Danmark skyldes ikke først og fremmest det der kommet til os ude fra. Problemet skyldes helt grundlæggende at de private boligejeres gældsætning var blevet for stor og at der nu skal arbejdes 10 år på en bedre lønkonkurrenceevne og en bedre sammenhæng mellem lønninger og gældsætning.

    Lønnen i Danmark skal over de kommende 10 år 15% ned i forhold til udlandet, dvs. at der er kun plads til meget små lønstigninger som kun lige vil holde trit med inflationen. Derfor kan jeg ikke se hvordan boligpriserne skulle kunne stige de næste 10 år overhovedet. Hvis bankøkonomer som Steen Bocian siger det modsatte, så tro ham ikke. Alt hvad han sagde før, under og siger efter finanskrisen er løgn fra ende til anden!

    #191264
    AnonymForfatter

    Lur mig om ikke ethvert kritisk spørgsmål til politikerne bliver undgået eller forplumret så seeren ikke er en millimeter klogere efter udsendelsen.
    Jeg vil godt garantere for, at INGEN politiker stiller op til reelle spørgsmål ift. finanskrisen. Det ville jo være politisk selvmord.

    #191268
    AnonymForfatter

    Danmark er jo ikke med i Euroen.

    Konskvensen af at tage devalueringsvåbnet i brug ville være ? (altså en Kina model med at svække kronen kunstigt)

    Og hvorfor den hysteriske tilgang til at køre fastkurspolitik ?
    Vi har jo pt. store overskud på betalingsbalancen og en kæmpe valuta reserve

    Ku nogen måske gi mig en lektion i “economics for dummies -“

    #191280
    testForfatter

    Uha vbturbo, du kan ikke sammenligne en lille åben økonomi med en stor en.

    #191286
    AnonymForfatter

    Fordi de ældre har set – og vi yngre har hørt om – hvordan Anker Jørgensen i 1970’erne kørte inflationen i sænk med sin inflationære politik.

    Konsekvensen af en devaluering er stigende inflation og forventninger om at devalueringer gentages igen og igen.

    Indenfor økonomisk teori er der et begreb som hedder forventningsløftede phillipskurver som indebærer, at investorer, lønmodtagerorganisationer, erhvervsvirksomheder, butikker osv. ikke alene inddiskonterer inflationsforventningen men også inflationsacceleration i deres krav til investeringskalkuler, lønkrav etc.

    Resultatet er accelererende inflation som et selvopfyldende profeti. Og problemet er, at accelerende inflation er meget omkostningsfyldt at bremse op. Accelerende inflaiton kan kun standses ved en meget alvorlig hestekur, som den nationens redningsmand Schlütter gennemførte i 1980’erne.

    Efter festen kommer tømmermændende og det ved Tyskerne om nogen efter Weimarrepublikkens fald.

    Desuden er inflation udtryk for politisk bestemt omfordeling fra kreditorer (ansvarlige folk som sparer op) til debitorer (eksempelvis boligejere med store lån). En sådan omfordeling er som udgangspunkt ikke rimelig. Enhver bør selv bære den gæld man påtager sig.

    #191288
    thsvForfatter

    Altså lønstigninger omkring 2% årligt fremover, fremfor de ca. 4% vi efterhånden har vænnet sig til.

    Selvffølgelig kan boligpriserne stige målt i nominelle kroner når indkomsten stiger hvert år. Stigningstaksten bliver blot lavere.

    #191308
    AnonymForfatter

    Kineserne beskyldes for at holde værdien af deres Yen kunstigt nede
    og de devaluerer ikke i igen og igen

    Hvad er deres kunstykke ? Resten er verdenen brokker sig jo også,
    over denne konkurrenceforvridning.

    Lidt en anden problematik (og så alligevel lidt det samme scenarie)
    Island har lige haft gang i devaluereingsvåbnet og jeg antager at de heller ikke
    devaluerer ikke i igen og igen

    Har vel fået dem ud af deres statsbankerot og konkurrenceevnen + eksport etableret op
    stå igen

    At kunne gøre kronen mindre værd kunstigt , ville teoretisk kunne forbedre vores
    konkurrence evne og løse nogle problematikker omkring det høje løn niveau i DK
    (ja ved godt at dette er politisk skabt , grundet de kroniske lommesmerter statskassen altid har haft – og løsningen har været stigende skatter og dermed lønpres)

    #191312
    AnonymForfatter

    @vbturbo

    Kina’s fastkurspolitik er overfor dollaren, ikke uroen – så helt fast er den ikke.. Dette er dog politisk bestemt og ikke via ført pengepolitik, derved kan de gøre det ved ikke at devaluere..

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.