3% vs. 3,5%

Forside Fora Privatøkonomi 3% vs. 3,5%

  • This topic has 2 stemmer and 3 svar.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #93314
    Anonym

    Efter en vellykket totalrenovering af mit hus er jeg nu klar til at indfri et banklån i mit pengeinstitut og optage et realkreditlån.

    (Det er et havehus med helårstatus i Københavns Kommune. Det er noget af en niche og derfor har jeg ikke kunnet ansøge om realkreditbelåning før nu – OG der er pt. kun ét realkreditinstitut som vil lege med)

    Vurderingen er 2,3 men lånebehovet lige omkring 1,8. og jeg vil kunne “nøjes” med realkreditlånet. Jeg er bare helt grøn på området. Er kursen på det fastforrentede 3% stadig så skidt (95,8) at 3,5% (kurs 99) er mere fordelagtigt?

    Hvad skal man gøre sig af overvejelser i den situation. Altså vi taler “realkredit for dummies” 🙂

    #189808
    Michael

    Det kommer an på hvornår du forventer at indfri lånet. Jo længere tid inden indfrielsen desto mere taler for 3%, men du kan jo selv regne på (ud fra 2 lånetilbud) hvornår break-even indtræder. Der går formentlig temmelig mange år.

    De færreste kan forudsige fremtiden og boligsituationen meget mere end 5-10 år så jeg ville personligt vælge det lån der lå tættest på kurs 100.

    Vælger du 3%-lånet vil din hovedstol være 57.600 kr. højere end 3½%-lånet med de kurser du oplyser.

    En hurtig simpel udregning fortæller mig (hvis jeg ellers har gjort det korrekt), at rentebesparelsen på 3%-lånet er 5000 kr. om året netto efter skat hvilket falder efterhånden som du afdrager. Break-even ligger derfor omkring 12 år, men jeg skal lige bede dig tage tallet med et gran salt og i stedet checke lånetilbuddene.

    #189816
    thsv

    En mere korrekt udregning, der tager højde for det højere afdrag og lavere nettoydelse på 3% lånet giver break-even på 9 år, og samlet over over alle 30 år er 3% lånet ca. 23.000 kr billigere omregnet til nutidsværdi og med 2,5% inflation om året.
    I rå kroner er nettoydelsen hele 37.000 kr dyrere over de 30 år for 3½% lånet.

    #189818
    thsv

    Jeg får nu forskellen til at være 60.900 kr.
    Husk ligeledes, at adm.bidraget vil være noget højere for 3% lånet, men det indgår nu i mine beregninger.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.