Tidligere dårlig betaler – hvad er mine muligheder for at købe en andelsbolig?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93298
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg er en ung kvinde på 28, der i de “nemme" tider lod mig overtale at min ex kæreste til diverse forbrugslån, og alt for mange af dem – vi er jo selvfølgelig ikke sammen mere og jeg står med en samlet gæld på ca 350.000 kr nu. Deraf er de 130.000 et banklån, de 100.000 er studiegæld og resten 120.000 er rimelig højt forrentede forbrugslån. De højtforrentede har tilbudt mig nedslag hvis jeg kunne indfri dem med det samme, men det har jeg ikke været i stand til.

    Jeg er nu blevet færdig med uddannelse og har brutto ca 350.000 kr pr år, har bonus ordning og fast løn, så det kan godt være lidt højere nogle år. Jeg er netop kommet fri af RKI da 5 års grænsen er nået. Min gæld er der jo stadigt, betaler 1300 på bankløn pr måned og 5 % af min løn hver måned til studiegæld.

    Jeg er endelig betalingsdygtig, og vil super gerne igang – samtidigt har jeg et ønske/håb om at få mulighed for at købe en andelsbolig, da jeg pt lejer og føler at jeg bare poster penge i et stort sort hul.

    Hvad tror i mine muligheder er for dette?

    #189410
    MichaelForfatter

    Uendeligt små

    #189414
    AnonymForfatter

    Tak for det kontruktive svar.

    #189422
    Morgens.Larsen12Forfatter

    Jeg tror du skal tage en snak med din bank og høre om du evt. kan få samlet alt gæld et sted. Altså få et lån hos banken og betale alt andet du skylder tilbage, undtagen dit SU-lån.

    Derefter må du sammen med banken gå igennem din økonomi og se om der er plads til noget. Nu har du ikke nævnt hvor meget du vil låne og hvilken bank du har – Der er jo en del forskel på en andelsbolig til f.eks. 100.000 med en lav husleje eller en på 500.000 på en høj eller omvendt.

    Jeg tror du vil få lidt svært ved at låne til en bolig generelt, med de tal du har oplyst. Men det vil da ikke være helt umuligt.

    Dit bedste “bet" vil nok være at få samlet alt gæld et sted, betale så meget af på det du kan samtidig med at du laver en “lille" opsparing til udbetaling af en bolig i fremtiden. Kan banken se du kan overholde disse aftaler, så kan det jo være at du har bedre mulighed for bolig køb, efter 3-6 måneder eller 1 år – Samtidig har du også sparet op til en udbetaling.

    Held og lykke med det.

    #189424
    ChrisMForfatter

    1300 i afdrag på et lån på 130.000 kr, det var satme ikke meget. Det dækker vel ikke engang renterne?

    Glem tanken om køb af noget, før du som minimum har betalt kviklån væk og banklånet er under 50.000 kr.

    #189428
    thsvForfatter

    Læg et budget med alle dine udgifter og indkomst.
    Regn med afdragsperiode på 5 år på din gæld, det vil give en månedlig ydelse på ca. 2.800 kr på banklånet (ved 10%) og på 2.900 kr på forbrugslånet (ved 15%). En lavere rente vil ikke gøre lånene ret meget billigere, da en stor del er afdrag på gælden.
    Hertil kommer så dit studielån.
    Hvis du stadigvæk mener du at du har råd til køb af bolig med disse poster i dit budget, så tag en snak med banken, om de vil låne penge til en andel til dig.

    En god ide, var hvis du kunne få banken til at låne dig penge, så du kan indfri det dyre forbrugslån og kun have gæld til bank og så studiegælden.

    Hvad betaler du i husleje nu?

    #189434
    AnonymForfatter

    ChrisM: Det er banken selv der kom med udspillet på de 1300.

    Thsv: Jeg betaler 5500 i husleje..

    Jeg har Danske Bank

    Tak for jeres svar indtil videre

    #189448
    MichaelForfatter

    Det hænger slet ikke sammen. For det første er det meget lidt sandsynligt at finde en andel der koster under 5500 kr/md i ydelse på lån + andelsafgift. For det andet betaler trådstarter tilsyneladende ikke en krone af på de dyre forbrugslån og for det tredje dækker ydelsen på banklånet stort set ikke andet end renterne.

    Summa summarum: Trådstarter betaler reelt kun af på SU-gælden mens den anden gæld står uberørt hen og så har man altså ikke kinamands chance for at få et andelsboliglån uanset hvordan man vender og drejer det.

    #189450
    thsvForfatter

    Der eksisterer da masser af 2-V’ere til 4-500.000 kr og med en boligafgift omkring 3.000 kr, så tag lige og check fakta, før end du slynger sådant noget sludder ud.
    Selv en billig ejerlejlighed kan da kome på tale til en nettoudgift på 5.500 kr
    http://www.boliga.dk/map.aspx?id=714277
    F.eks. er denne 2V’er i Valby under 5.000 kr netto ved fastforrentet belåning.
    Så selv ved 100% belåning vil den være et pænt stykke under 5.500 kr i nettoydelse.

    Og vi ved jo faktisk ikke om trådstarter betaler på forbrugslånet, mens banklånet afdrages ganske langsomt (kommer helt an på renten).

    Andelsbolig, lidt roligere beliggende:
    http://www.boliga.dk/map.aspx?id=799318
    Lige under 400.000 og ca. 3.100 kr i mdl. boligafgift.

    #189452
    thsvForfatter

    Hvor henne vil du bo?
    Og hvor stor bolig?

    Afdrager du på forbrugsgælden nu?

    Din prioritet bør være at afdrage forbrugsgælden først, så banklånet og evt. bede om minimal ydelse på SU-lånet indtil dette er gjort.

    Du har en pæn indkomst, men ikke prangende, så tror ikke at du pt. kan godkendes til køb af bolig, da din gæld er for stor og dit rådighedsbeløb derfor bliver for lille.
    Husk at banken ikke tjener særligt meget på at låne dig penge, og yderligere gæld på 4-500.000 kr vil jo blot forværre din situation set fra bankens side.
    Så er din kendte husleje på 5.500 kr bedre, og få maksimeret afdraget på gælden, så kan du være gældsfri (udover SU-lånet) om 5 år.

    #189456
    MichaelForfatter

    Det er en værre gang nonsens du kommer med thsv og du er jo klogere end det.

    Trådstarter har ikke en klink til udbetaling, så de 40K der kræves for ejerlejligheden skal også lånes og det bliver til en meget høj rente. I det hele taget vil boliglånet eller andelsboliglånet blive til en rente væsentligt over markedsniveau grundet den dårlige kredithistorik så det er totalt urealistisk at holde en månedlig ydelse på 5500 kr.

    Og selv HVIS det skulle lykkes så er 5500 kr. jo også for meget idét trådstarter jo ikke kan afdrage tilstrækkeligt på den nuværende gæld.

    Så nej: Tingene hænger overhovedet ikke sammen

    #189460
    thsvForfatter

    Der er jo også rimeligt langt fra de 4.870 kr og op til 5.500 kr!

    Så stop dit nonsens med at der ikke kan findes lejligheder til 5.500 kr i nettoydelse.
    Om det er reelle alternativer ved jeg dog ikke, men mange kan købe disse meget billige lejligheder, som jo reelt er billigere end tilsvarende lejeboliger. Specielt om 5-7 år, når nettoydelsen kun er steget en smule og huslejen blot reguleres med inflationen.

    Som bankmand ville jeg for øvrigt se væsentligt bedre potentiale i en 28-årig med et godt job, fremfor en person, der nærmer sig pensionsalderen.

    PS: det er ikke mange år siden, at Nordea finansierede disse boligkøb op til 105% inkl. alle købsomk. medbelånt som boliglån, det er pt. til rente 6,7%.

    #189468
    testForfatter

    KMTER

    naturligvis er det aldrig håbløst men som du også selv har mærket på egen krop kan letsindig omgang med penge koster virkelig dyrt.

    Læser du de to kamphaners duel på om du har råd ovenfor kommer svaret jo i grunden helt af sig selv.

    Du kunne måske med hiv og sving ha råd til at købe noget nu, men få nu styr på din gæld før du stifter mere. Måske kommer tilbudet om drømme jobbet i en by hvor der ikke er offentlig transport til? Måske bryder vaskemaskinen sammen?

    Antagelse om at husleje er et stort sort hul i forhold til at ha en andelsbolig eller ejerbolig er i øvrigt ikke korrekt. Der er rigtigt mange omkostninger ved at eje selv eller via en forening. Den præmie du betaler på din husleje i forhold til de rå finasieringsomkostniner går jo bla, til vedligeholdelse, skatter og så videre, ting du selv hænger på hvis du ejer.

    #189480
    MichaelForfatter

    Det er egentlig også nyttesløst at diskutere videre. Forestil jer følgende:

    Trådstarter går ind i en hvilken som helst bank og spørger:

    “Hej, jeg har noget gammel gæld jeg ikke er i stand til at afdrage på. Har I lyst til at låne nogle penge så jeg kan købe en bolig?"

    Svaret fra banken tror jeg vist giver sig selv…

    #189482
    AnonymForfatter

    Hvis du på nuværende tidspunkt adrager maksimalt på dine lån – og det stadigvæk ikke er nok – så bliver det mere end vanskeligt at låne til køb af bolig. Du tror det bliver billigere at eje end at leje, men du skal nok regne med at bankerne i hvert fald vil se et regnskab med minimum 2000 kr mere som du så kan afdrage. Da du pt. betaler 5500 kr i husleje, hvilket altså ikke er en høj husleje, kan du selv prøve at se om du ved et køb kan nå nå ned på 3500 kr som dækker afdrag på det nye lån (regn med fastforrentet), boligudgift og et fast beløb sat af til uforudsete udgifter vedrørende ting som du som ejer selv hænger på. Jeg tror ikke på, at du kan finde såden en bolig og derfor vurderer jeg det som mere end vanskeligt. At du måske kan spare et par hundrede kroner er ikke nok til at bankerne vil give dig lov til at kaste dig ud i endnu mere gældsstiftelse. Det er simpelthen for usikkert.

    Som jeg ser det skal du have langt det meste af din gæld væk først. Læg en plan hvor du først afdrager dem med den højeste rente og derefter arbejder dig ned af. Og endnu mere vigtigt så læg en budget hvor alle dine udgifter gåes efter i sømmene. Med din indtægt og din husleje så lyder det umiddelbart til at det burde være muligt at skære noget unødvendigt væk således, at du kan afdrage noget mere på din lån. Det bliver nogle hårde år, men det er hvad der skal til. Når du så kommer ned på kun at have dit SU lån tilbage så bliver bankerne straks lidt nemmere at tale med – og de vil være mere positive overfor dig generelt da de kan se, at du har taget den hårde tur og afdraget max. på at få din gæld ud af verden.

    Held og lykke.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.