Kritisk spørgsmål ang. Nordea.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93165
    AnonymForfatter

    Baggrund: To personer ejer et lille firma, der kun har givet overskud i de sidste 10 år. På intet tidspunkt har firmaet givet underskud. Grundet omrokeringer i banken, får I ny bankrådgiver, der er erhvervsrådgiver. Hvad ville I sige til, hvis I, som ejere, havde fået besked om, at I ville få 90.000,- kr. tilbage skat, hvorefter bankrådgiveren selv tager initiativ til at flytte de 89.000,- kr. over på en anden konto, hvor I havde haft en fast forretnings kassekredit de sidste 8 år (vel at mærke uden nogen former for betalings problemer eller for sent betalte afdrag) på 150.000,- kr., hvorefter han nedskriver kassekreditten til 60.000, kr., så der kun lige er rum nok til de kommende udgifter, der står under pbs, men det bliver umuligt at udbetale løn, da han lige har slettet den buffer, der var på kontoen, som skulle sikre lønnen til to medarbejdere? Dette holdt sammen med, at I ikke har nogen anden former for klatgæld og kun har et mindre kreditlån på 1.1 mil. kr. i et fælles hus vurderet til 4.2 mil. kr. samt et kreditlån på 1.0 mil. kr. i firmaets bygning vurderet til 1.5 mil. kr. Samtidigt har den ene af jer mere end 200.000,- kr. stående i aktier og obligationer, der har formeret sig med 34% de sidste fire måneder. I har som par altid betalt jeres regninger til tiden. Og jeres fælles firmas regnskabs balance for 2012 viser et fremskridt på ca. 15% i forhold til sidste år. Ud fra dette, hvad siger I til den form for adfærd, som Nordea lægger for dagen?

    #187198
    fk2001Forfatter

    Det virker som en mærkelig adfærd. Står der noget i aftalen om kassekreditten, der giver banken ret til at nedbringe kreditten med andre indestående midler, uden nærmere aftale?

    #187228
    Mr RForfatter

    Ja det virker meget mærkeligt. Den adfær tyder på at de er bange for at miste deres penge.

    #187252
    AnonymForfatter

    Dette var ikke pænt gjort, kan i ikke tage en dialog med dem. Skal ikke forsvare Nordea, men har hørt, flere banker agere sådan. Hvis man ikke kan stole på sin bank har jeg et
    lille råd, hvis man ved man får et likviditetsoverskud af den ene eller anden art. Få dem flyttet over i en anden bank. Så man ikke bliver udsat for likviditets tyveri.
    Mener det er usmageligt af en bank at gøre, uanset hvilken bank der gør det.
    Når man har en aftale med sin bank, så er det ikke kun kunden der skal overholde den.

    #187256
    HalliHalloForfatter

    Hvilken Nordea-afdeling er det, der da handler sådan?

    Jeg kan ikke forstille mig, at nogen bank ændrer noget som helt i indgåede aftaler uden at give kunden besked, hvis ikke der på noget tidspunkt har været økonomiske problemer.

    Hvorfor skulle en bank ødelægge et måske godt kundeforhold ved at gøre på den her beskrevne facon? Jeg tror bare ikke på det, jeg beklager………

    #187280
    AnonymForfatter

    Alt beskrevet er sandt. Selv revisoren står uforstående overfor bankens handlinger, da firmaet hele tiden har vist fremgang på nær for to år siden, hvor udviklingen stod stille fordi Vejdirektoratet lukkede virsomheden i tre måneder, på grund af brobyggeri, og ikke var villige til at kompensere for tabt indtægt i tilstrækkelig grad til at dække det reelle tab. Derfor blev det samlede resultat som året før. Dette var Banken fuldt bekendt med, da daværende bankrådgiver bor i samme område, der var påvirket af brobyggeriet. Så vedkomne kendte fuldt ud til vilkårene på daværende tidspunkt og Nordea havde ikke noget problem med dette på daværende tidspunkt.

    Herefter begynder Nordea en omrokering af deres medarbejdere. Den pågældende bankrådgiver bliver filial direktør i en anden afdeling. Kassenlinien lukkes og filialen laves om til en rådgivnings bank. I den forbindelse bliver der tildelt en anden bankrådgiver, der laver så mange felj, at der forespørges om tildeling af en ny rådgiver da tilliden er væk. Det er så denne nye rådgiver, der åbentbart synes, at det er i orden at flytte rundt med folks penge og lave likviditetstyveri og kommer med den undskyldning, at kassekreditten skal genforhandles hvert år. Dette står der dog intet om i den indgåede kontrak og der har heller aldrig før været tale om, at det var nødvendigt, at der skal stilles sikkerhed for pengene, da økonomien hele tiden har været sund. Enten er der en, der forsøger at hævne sig ved at give ukorrekte informationer til den nye rådgiver, eller også har den nye rådgiver haft så travlt, at vedkomne ikke har sat sig ordentligt ind i hele den økonomiske situation og vidergivet halve oplysninger til ledelsen, der evt. har taget beslutninger på et løst grundlag. Hele den her sag er fulstændig absurd.

    Nu skiftes der bank og forhandlinger er påbegyndt med anden bank, der umiddelbart har tilbudt langt bedre vilkår.

    #187282
    AnonymForfatter

    Kun givet overskud de sidste 10 år, betyder, at imens virksomheden har eksisteret, har der kun været overskud. Det var lidt kluntet skrevet.

    #187320
    grgForfatter

    Jeg har set et tilsvarende eksempel hos Nordea (kbh erhvervsafd.) hvor en erhvervskassekredit på 500.000 nedskrives til 0 da den var i plus (igen et selskab med positiv drift), så tror desværre ikke det er uanmindeligt.

    #187324
    AnonymForfatter

    Kan godt se det, når der står den årlige genforhandling.
    Der er 5 mio mennesker i dk. Men tror hvis man tager alle banker og ligger antallet af deres kunder sammen, kommer vi over 10 mio mennesker. Bankerne er selv skyld i at man har flere konti i andre banker. Og der er flere banker der laver likviditets tyveri.

    #187326
    HalliHalloForfatter

    Er det ikke et lidt løst grundlag at skifte bank på? Og bliver vilkårene så bedre i den nye bank?

    Hvis økonomien nu skulle være så sund som beskrevet, så er det jo bare at tage en en lille snak med banken, som så selvfølgelig hurtigt vil annullere nedskrivningen af kassekreditten, hvorefter alt er som førhen. Samt måske få en lille undskyldning for “fejlen".

    #187328
    AnonymForfatter

    Der står ikke, i kontrakten, at den er til årlig genforhandling. Der står indtil videre og der er tegnet forsikring på den. Det er ren likviditetstyveri. I alt har medarbejderen fjernet en likviditet på 119.500,- kr. med et enkelt klik med musen. Hvoraf vi havde budgetteret med de 105.000,- kr. til resten af måneden. Det ville da have været mere reelt, at indgå en nedskrivnings ordning, hvis de de så absolut ville have fjernet den kassekredit. Vi forstår simpelthen ikke denne politik.
    Det mest tåbelige er, at de lige har godkendt os til at få et ekstra fastforrentet obligationslån med afdrag på vores private hus på 560.000,- kr. Så vi i alt kommer til at skylde 1.6 mil kr. i vores hus. Så der er et eller andet sted, at kæden er hoppet af for vores bankrådgiver.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.