Ingen hjælp fra banken

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93132
    AnonymForfatter

    Min kæreste og jeg står i hver vores bank. Hun i danske bank og mig selv i Nordea.
    Vi har spurgt begge banker om de ønsker at flytte en af os, så vi kan få samlet vores økonomi. Ingen af bankerne vil hjælpe.

    Lidt om os selv, Min kæreste har en ejerlejlighed med en ex-kæreste. Ex-kæresten betaler alle udgifter på den og bor selv i den. Lejlighed vil blive solgt med tab når den bliver solgt, ca 500000 som de så skal dele. Ellers har hun et forbrugslån. Jeg selv har et bil lån og et forbrugslån. Vi har et barn, men er ikke gift, vi bor til leje. Vi har et rådigheds beløb omkring de 10000,- om måneden selv når maden er betalt. Vores ønske var at få lagt vores lån sammen, så vi hurtigere kunne få disse afviklet og stå stærkere til den dag hendes lejlighed var solgt.

    Nordea ville ikke have min kæreste over, grundet den lejlighed hun har. De vil gerne have hende som kunde når den er solgt og vi ved hvad tabet bliver. Det tog dem to måneder og regne på hendes økonomi og vi måtte sende en skriftlig klage inden der kom svar. Jeg har desværre stadig den rådgiver og der er ikke meget hjælp fra dem nu. Vi står og skal flytte i en ny lejlighed og hørte Nordea om de kunne hjælpe med et bevilliget overtræk til indskuddet. De ville få beløbet tilbage indenfor 3. Det ville de ikke. Grundet at vi ikke kunne skaffe bevis for, præcis hvornår vi ville få indskuddet tilbage på vores nuværende lejlighed og hvor meget vi ville få. Det er jo noget man ikke kan skaffe da man tager penge fra indskuddet til at sætte lejligheden i stand for. Nordea var ligeglade og vi fik afslag. Heldigvis har jeg en kassekredit vi kan bruge.

    Jeg prøvede at flytte til Danske bank, som min kæreste står i. De ville ikke have mig, selvom min kæreste ville stå 10 gange bedre, hvis jeg kom over. De gav begrundelsen at det var grundet min kæreste’s økonomiske historik. Mere kunne jeg ikke få det uddybet.

    I begge banker har vi oplevet at den rådgiver vi snakker med, ikke selv kan tage en beslutning. De skal altid lige spørge en chef eller en debitor gruppe. Hvordan kan de så kalde sig rådgiver.

    Vi har i løbet af de sidste 3 måneder betalt forbrugslån ud og sparet 7000,- sammen. Min kæreste starter på barsel 1 november, så rådighedsbeløb vil kun stige.

    Det vi gerne vil med dette indlæg, er at fortælle vores historie og eventuelt får gode råd fra nogen.

    Med venlig hilsen

    Et fortvivlet par

    #186712
    AnonymForfatter

    Prøv da at finde en nybank som i kan flytte sammen i. Der er da stadigt banker der genne vil have kunder, så find en 3 stk. og få tilbud fra dem.
    Held og lykke med bankskiftet.

    #186716
    AnonymForfatter

    Vi har forsøgt med et par banker, men uden held. Den nye lejlighed vi flytter i er 1500,- billigere om måneden. Vi har altid alle papirer i orden, når vi snakker med en bank og vi har et grundigt budget.

    #186720
    pppedeForfatter

    Det er sandelig en uheldig situation I er havnet i.

    Når det så er sagt, så har I jo stadig mulighed for at have jeres forretninger adskilt. Der er intet til hinder for, at én af jer åbner en konto i et pengeinstitut i enten Nordea eller Danske Bank, hvis I ønsker fælleskonti til faste udgifter mv. Der kan dog være oprettelsesgebyrer forbundet hermed. Det er selvfølgelig lidt omstændeligt..

    Når ingen banker ønsker at overtage hverken dit eller din kærestes engagement, så kan det kun være et signal om, at jeres økonomi er i uføre (hvad enten det er selvforskyldt eller ej) eller også har I ramt ind i nogle meget sære privatrådgivere, da bankerne selvfølgelig gerne vil have nye kunder med orden i økonomien. At Danske Bank afviser dig med baggrund i din kærestes økonomi hænger i hvert fald ikke ikke sammen i mine ører.

    Min egen personlige holdning er i øvrigt, at hvis man som voksent menneske med arbejde skal bruge et bevilget overtræk for at kunne betale indskud til en lejlighed, så sender det et signal om, at man ikke har helt styr på økonomien. Hvor er bufferen i jeres økonomi?

    #186734
    AnonymForfatter

    Jeg syntes at vi har ret godt styr på vores økonomi og vi har endda en opsparing. Men at hive 25000,- ud af budgettet indenfor 2 måned, er ikke helt nemt. Så derfor løsningen med overtrækket. Overtrækket ville være tilbage betalt indenfor 3 måneder, da vi vil få indskud tilbage fra nuværende lejlighed. Plus at første månedshusleje bliver betalt via indskud og sidste måneds husleje er betalt via tidligere indskud. Så vi har en måned hvor vi ikke skal betale husleje. Men stadig nej fra banken.
    Min kæreste har gået på barsels dagpenge i 6 måneder og stadig har vi rådighedsbeløb på 8000,- plus en madkonto på 5000,- om måneden.

    Så jeg syntes bestemt at vi er ansvalige og tænker over de ting vi gør.

    Vi har overvejet at flytte min kæreste’s løn og budget konto til Nordea, så hun kun havde hendes lån tilbage i Danske bank. Men vi kan ikke rigtigt finde ud af om det er en god ide. Planen var jo at får vores lån lagt sammen, så de hurtigere kunne betales ud.

    #186738
    testForfatter

    Hvis i kan indfri lånet er det bestemt en fin ide men der er nok sådan at danske bank opsiger lånet nå i flytter de øvrige konti

    #186750
    AnonymForfatter

    Der skal være en væsentlig grund til at opsige lånet. At kunden flytter sin lønkonto er ikke en væsentlig årsag.

    Derfor skal det fremgår af kontrakten – og det gør det eksempelvis på alle boligprioritetslån – at banken kan opsige lånet til fuld og hel indfrielse, såfremt kunden ikke længere har nemkonto/lønkonto i banken.

    Jeg tror dog ikke dette krav normalvis gælder for almindelige boliglån og forbrugslån.

    #186752
    testForfatter

    er det søndag i dag GP?

    #186774
    AnonymForfatter

    Forhåbentlig en lykkelig afslutning. Jeg har skiftet til min tidligere rådgiver i Nordea, som var glad for at jeg skiftede tilbage. Utroligt at der kan være så stor forskel på rådgivere i samme bank.
    Jeg skiftede rådgiver i sin tid grundet at vi flyttede.

    #186778
    AnonymForfatter

    Måske er jeg langsom i optrækket, men jeg forstår ikke, hvorfor lånene bliver betalt hurtigere ud, hvis begge har den samme bank. Kan nogen forklare det?

    #186786
    ChrisMForfatter

    Jeg forstår heller ikke helt problematikken, der må ligge noget til grunde som du fortier.

    Jeg har selv Danske Bank, min kæreste har Nykredit og de ville ikke overtage mit lån, så jeg flyttede min Nemkonto over til nykredit og nu har vi fælles konto.

    Det har betydet at jeg hele tiden har et beløb stående til næste måneds afdrag i Danske Bank, min bankrådgiver lød lidt mobset da jeg ringede og sagde jeg flyttede min konto, hun sagde i øvrigt at mit lån ville falde til indfrielse hvis der ikke var penge til dækning bare 1 enkel måned, derfor står der altid næste måneds afdrag klar.

    Kan i ikke blot gøre det samme?

    Jeg havde i øvrigt 7 lån da jeg mødte min kæreste, idag har jeg 3. Det kræver bare lidt indsats fra jer, så skal det nok lykkes.

    #186988
    AnonymForfatter

    Hvis spørgsmålet er, hvorfor hverken Nordea eller Danske Bank vil overtage den anden part og vedkommendes forbrugsgæld, er svaret ret enkelt. Et forbrugslån, uden sikkerhed, er alt for risikabelt for en bank, og kræver en voldsom stor kapitalbinding, hvilket er dyrt for banken.

    Undrer mig meget over, hvis Nordea er villige til at overtage din kærestes gæld fra lejligheden når denne er solgt – virker usandsynligt i disse tider.

    I skal være opmærksom på, at gælden på de 500.000 kr. efter lejlighedssalget, ikke umiddelbart vil kunne deles mellem din kæreste og hendes eks. Banken vil i de fleste tilfælde kræve, at din kæreste fortsat hæfter for hele gælden, og omvendt.

    #187006
    AnonymForfatter

    Lykkedrengen :

    Banken vil i de fleste tilfælde kræve, at din kæreste fortsat hæfter for hele gælden, og omvendt.

    Kan bankerne det ? Når gældenen deles på to personer, Virker ikke så logisk, for hvis gælden deles, kan den ene person jo også flyttes til en anden bank, og tage sin del af gælden med.

    #187008
    AnonymForfatter

    Det er helt normalt praksis, at store fælles gældsposter ikke bare deles, ved eksempelvis skilsmisse. Hvis et stort lån endelig deles i to lån, kræves ofte krydskaution, hvor begge hæfter for hinandens lån.

    Krydskaution ved to lån, eller fælles hæftelse på ét lån, stiller banken og kunderne ens, men for mange er det rarere at have hver sit lån. Det er dog ikke anderledes, end at hvis den ene part ikke betaler for sit lån, hæfter den anden.

    At banken ikke bare halverer gælden er vel egentlig fair nok, for de er typisk bedre stillede med to hæftende, frem for én, uanset parternes individuelle kreditværdighed.

    Hvis endelig den ene part flytter den ene halvdel af gælden til en anden bank, vil den gamle bank ofte forlange, at den der flytter bank, fortsat hæfter for den gæld der er tilbage.

    Ovennævnte praksis gør ofte, at par der bliver skilt med stor tilbageværende gæld, ofte er økonomisk bundne af hinanden i mange år.

    #187048
    AnonymForfatter

    Lykkedrengen

    Så bankerne aksepter ikke deling af gælden på 2 personer. Det kan da ikke være rigtigt.
    Gælden deles jo når de skilles, hvorfor skal den ene part hæfte for den anden. Gælden deles jo med ½ til hver person, som så skal betale ½ delen. ellers kan den ene jo komme til at betale det hele. Måske derfor bankerne mange gange forlanger 2 personer hæfter for lånet. Godt der er banker der ikke er så krævne.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.