Hvad skal jeg gøre?? Bank problemer evt Skifte

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93128
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg er helt ny i dette forum og håber at i kan hjælpe mig på rette vej.

    Jeg har pt Sydbank og har været kunde der i ca 10 år.
    De har lige indraget mit visa/dankort som jeg altid har haft og påduttet mig et mastercard debit istedet.

    jeg er gift med eget hus. Hele min økonomi er skilt helt fra min kones da hun har noget uafklaret gæld fra før hun mødte mig. af samme grund fik vi lavet særeje da vi blev gift.

    jeg har en privatkonto som svinger omkring de 0 det meste af tiden hen over året er der nok mest til den negative side. men jeg formår altid at få minusset dækker inden for en måned.
    jeg ligeledes har en budgetkonto som er fuldt dækket således at den ikke burde gå i minus henover året

    Til budgetten går der hver 14 dag 7750 kr som dækker alle udgifter undtagen mad som min kone betaler
    Jeg får cirka 8750 kr udbetalt hver 14 dag som så giver mig ca 2100 kr i rådighedsbeløb hver måned.. Dette er jo så alt for lidt for Sydbank som vil have at jeg skal have min. 5000

    Herudover har jeg så et boliglån på 300.000 som bliver afdraget med 3600 og realkredit lån på 423.000 som kører på afdragfri med ca 5300 hver 3 måned. Huset er vurderet til cirka 700.000 så det er fuldt belånt.
    Det afdragsfri løber til 2017 hvor mit banklån endnu ikke er indfriet men på dette tidspunkt er kone færdigudlært og vi vil herved have flere pengene mellem hænderne til at dækker dette.

    Så lige et billån på 140.000 til min halvanden år gamle bil, 30.000 på et energi lån(nyt fyr) og 25.000 på et LoPlus mastercard

    Alt gæld som jeg har er under afdragelse og med i budgettet.

    Grunden de har givet til at de har indraget kortet er en kombination af lavt rådighedsbeløb, negativ formue (dine samlede gældsforpligtelser – også dem jeg har ud over Sydbank) samt disharmonien
    mellem udløb af boliglån og udløb af afdragsfrihed på Totalkredit-lånet.

    Er det kun mig som ik kan se meningen i at de begynder at behandle mig sådan?
    Der er ikke noget som har ændret sig i min økonomi som skulle retfærdiggøre at de skulle foretage denne ændring. Eller hvad?

    Jeg har så nærmest besluttet at skifte bank da jeg er blevet lidt harm over den behandling, men her har jeg så haft fat i en bank som dog ikke ville have mig som kunde da min kone har de uafklarede ting selvom vi har det særeje og derved ikke hæfter for hinandens gæld eller formue ved evt skilsmisse.
    Men hvad kan man så gøre?

    Jeg håber at vi kan komme med nogen konstruktive svar, råd og forslag til hvad jeg skal gøre..

    På forhånd tak.

    #186652
    OBSForfatter

    Hej Cortina

    Min første tanke er: Hvad er det konkrete problem i at banken har givet dig et debitkort i stedet for Dankortet? Umiddelbart er der jo ikke noget du kan med Dankortet som du ikke også kan med debitkortet, ud over at du ikke kan trække over på debitkortet. Det at du jævnt hen har underskud på lønkontoen synes jeg er god nok grund til at skifte til debitkort, og jeg synes at du skulle vælge at se på det som en hjælpende hånd til at sikre at du ikke ryger ud over kanten, i stedet for at se det som en fornærmelse.

    Det lyder i mine ører også lidt foruroligende at huset er belånt > 100% og at du derudover har gæld for 195.000 kroner, hvoraf noget af det er på et kreditkort som du sikkert betaler > 10% i rente p.a. på. Afdragsfriheden på realkreditlånet udløber om 4½ år, og det lyder ikke som andre dele af din gæld vil være fuldt ud afviklet til den tid så der bliver ekstra penge til at kunne afdrage på realkreditlånet.

    Uden at ville male en vis herre på væggen så læser jeg umiddelbart dit indlæg som at du kun er en større udgift (til f.eks. et nyt tag på huset eller lignende) fra at ryge ud over kanten, men der kan selvfølgelig være forhold som du ikke har opgivet og som vi derfor ikke kender til.

    Det lyder også for mig som om at banken ikke tager hensyn til din kones økonomi når de ser på deres engagement med dig, og det mener jeg heller ikke de kan al den stund at I netop har særeje og at du formentlig står som ene ejer på skødet. Hvis det forholder sig sådan er det kun der hæfter for gælden på huset og derfor er det også kun din økonomi og dine indtægter der kan indgå i beregningen. Det er formodentlig også grunden til at du blev afvist i den anden bank da du dermed har et meget lille rådighedsbeløb.

    Så jeg synes I skal sætte jer ned og få lavet en langsigtet plan, eventuelt sammen med banken, for at se hvordan I kan sikre at økonomien også kan holde fremadrettet. Se på de forskellige gældsposter, notér hvornår de er betalt ud, og lav beregninger på dit budget flere år frem i tiden så du f.eks. kan se hvordan dit budget ser ud i 2017 hvor afdragsfriheden udløber. Kig dig også omkring og se om du kan få øje på noget som kan give ekstra udgifter, som f.eks. udskiftning af tag eller vinduer eller lignende ting. Det er altid bedre at reagere proaktivt i stedet for reaktivt.

    Jeg håber du vil læse dette som værende et konstruktivt indlæg, for det er absolut skrevet som et sådant.

    #186654
    AnonymForfatter

    Hej OBS..

    Mange tak for dit svar. Og jeg ser det også kun som værende konstruktivt.. 🙂

    Mit største problem er nok at min bank ikke kan taget en snak med mig inden dette. De ringede bare og sagde at sådan var det og der var intet jeg kunne gøre ved det..

    Ang. mastercard debit’et så er mit problem nok bare at jeg ved hvor begrænsende dette kort er.. ikke at jeg ikke kan trække over for det kan jeg såmænd sagtens se det fornuftige i men at det desværre ikke kan bruges lige så mange steder som dankortet.

    ang det gøld som du mener ikke er dækket så er det meste af det dækket ifm bil men ja lånet til fyret er reelt set ikke dækket med mindre man kan regne det ind som en værdiforøgelse af huset.
    og de sidste 25000 på mastercardet ja de er stort set ikke dækket.. da der både har været noget forbrug samt hårde hvidevarer i beløbet.

    jeg synes jo bare selv at jeg altid har haft styr på det og været forsvarlig med min økonomi. feks med budgetkonto som jeg også har haft altid.

    men ja det kan da godt være at jeg har været forkert på den hele tiden..

    endnu engang tak for dit svar..

    #186662
    testForfatter

    Crouton tja det er jo disse små stød livet giver os.

    Hvis du er sur på banken så tá en snak om hvordan du oplevede deres behandling, tal venligt og fortæl dem om den følelse af …., så gir de nok en undskyldning.

    Vedr debit kortet er løsningen nok at få styr på din gæld. Nu skriver du ikke hvad du tjener men det ser lidt ud til at din gæld er høj i forhold til dine aktiver. Du er måske teknik insolvent. Bring gælden ned det er kuren.

    Held og lykke

    #186664
    thsvForfatter

    Lyder til, at du har underskud og for store faste udgifter i forhold til din indkomst.
    Når nu I har adskilt økonomi lyder det på mig som om at du betaler en stor del af de fælles udgifter, mens din kone måske står for husholdningsudgifterne?

    Jeg kan godt forstå bankens beslutning, hvis din konto hele tiden er i underskud.

    Vejen frem er en mere fælles økonomi, hvor din kone betaler halvdelen af alle udgifter ved huset, og du betaler et beløb til en fælles husholdningskasse.
    Dernæst må du koncentrere dine afdrag om den dyreste gæld først, altså forbrugslånet.

    #186670
    MichaelForfatter

    Hvis din konto nærmest konstant er i minus forstår jeg udmærket bankens beslutning. Det er et alvorligt sygdomstegn at man jævnligt har behov for at trække over for det er jo åbenlyst et tegn på at din indkomst ikke er stor nok til dine udgifter.

    Der er ingen banker der vil se positivt på din situation så et bankskifte inkl. flytning af lån forekommer helt urealistisk. Se positivt på det: Debetkortet hjælper dig til at undgå fremtidige overtræk og så må du jo ellers prøve at foretage nogle ændringer i din økonomi der enten giver en større indkomst eller mindre udgifter.

    #186672
    AnonymForfatter

    Cortina

    Jeg tror sydbank vil af med dig som kunde !!!!
    Find en anden bank og få evt. en advokat til at se på jeres gældsposer også konens.
    Så kan advokaten give de råd i skal bruge for at komme videre.

    Debetkortet : generelt skal man undgå debitkortet da det er fyldt med gebyr ved brug. Kan tjækkes under kortbestemmelser i de forskelige banker.

    #186676
    AnonymForfatter

    –>cafe
    Hvad er det for nogle gebyrer du tænker på?

    Mig bekendt er der dybest set samme gebyrer forbundet ved brugen af kortet, som der er ved Dankortet. Her tænker jeg gebyrer for kontanthævninger i pengeautomater eller brug af af kortet som betalingsmiddel i fysiske forretninger, hvilket der pt. ikke må opkræves gebyr for.

    #186680
    testForfatter

    En advokat er langt fra gratis og kan næppe ændre på fakta.

    #186688
    testForfatter

    Ps kunne værer sjovt at få at vide specifikket hvilken gav en advokat skulle gøre i denne sag for de ca 8000 sådan et hurtigt kan komme til at koste

    #186702
    AnonymForfatter

    Den hemmelige : Her er noget af svaret, men kik nu selv under bankernes regler. Jeg har jo ikke skrevet at det var let at finde ud af gebyrene. Sydbank oplyser prisen på mastercardt debet på prislisten til : Fra 0,00 kr. og leder man længere står der gebyr tilskrives hver 3 mdr. Så mon ikke der nok skal være nogle så. Men sydbank gemmer dem godt, kan finde der står hvad de kan tage gebyr for, men ikke en pris på det.

    Her er noget til dem fra danske bank.
    Forretningerne må kun opkræve gebyr ved brug af MasterCard kreditkort. Ved brug af MasterCard Debet må forretningerne ikke opkræve gebyr.Uanset korttype må en forretning godt opkræve gebyrer ved transaktioner i den ikke-fysiske handel (bl.a. internethandel).

    Test : Ja, Advokat hjæp er ikke gratis. Men det er jo et valg de selv kan se om de vil bruge. Det enste der er sikkert er at det er ikke uden grund sydbank handler som de gør i dette tilfælde. De vil af med kunde, og det beste er han går selv, for sydbank vil gør alt for at slippe af med ham. Næste skridt kan være de opsige hans lån til indfrielse om 3 mdr. som de kan gøre.

    Cortina : Du kan oprette en lønkonto i en hvilken som helst bank, det kan bakerne ikke nægte nogle, heller ikke sydbank selv om tror de kan. Nemkontoen er det samme.
    Lånene du / i har kan de nægte at tage.

    #186704
    OBSForfatter

    Det er dog kun muligt at have én Nemkonto på tværs af alle pengeinstitutter.

    #186706
    testForfatter

    Advokater er ikke økonomi rådgivere og tager penge fra time et.

    #186708
    AnonymForfatter

    test :

    OK : Hvad er en advokat så ???

    #186718
    AnonymForfatter

    Jeg synes det lyder som en dårlig undskyldning : “disharmonien
    mellem udløb af boliglån og udløb af afdragsfrihed på Totalkredit-lånet", du kan (eller burde kunne) omlægge kreditforeningslånet, når den afdragsfrie periode ophører og få 10års afdragsfrihed mere.
    Mit rådigheds beløb er 1600 kr. pr mdr. Min kone er ved at køre firma op, det giver ikke særlig meget pr mdr, men hun klare at betale de huslige ting (ala mad) og tøj til hende og vores datter.
    Jeg bliver virkelig harm over bankernes fokus på rådighedsbeløb. Så længe I kan få den daglige økonomi til at hænge sammen, så må det da være jeres egen sag hvordan I vælger at bruge pengene.
    Vi kigger ind i at skal finde et nyt forretningslokale til kones firma. Give 5000 i leje eller købe en ejendom? Jeg går efter det sidste, hvis Nordea ikke vil være med, så finder jeg en ny bank. At eje er den bedste løsning på lang sigt. Nordea er meget konservativ = forlanger højt rådighedsbeløb.

    Du skriver intet om I kan styre forbruget på dankortet. Hvis ikke, så vil jeg også udleverer et kort der ikke kan overtrækkes.
    Kan du der i mod styre forbruget, vil jeg finde en ny bank. Det kan være noget af din “klat gæld" kan samles i et bank lån med væsentlig lavere omkostninger. Du skal kikke på ÅOP (årlig omkostnings procent), når du låner, selve renten er irrelevant – den er en del af ÅOP.

    Sydbank har et medansvar, de har vel været medvirkende til at du har fået den gæld du har. Den gang det gik godt kunne man låne til hvad som helst. Nu er Bankern blevet bange for at tabe penge og går med livrem og seler. Og forlanger et urimeligt højt rådighedsbeløb. “Vi behøver altså ikke leve af røde bøffer og dyr rødvin hverdag".

    Det tager sig sikker godt betalt for dine lån, Sydban har ikke ry for at give de bedste vildkår.
    Hvis jeg var dig ville jeg tage en udskrift af dine konti via netbank og så bede andre banker om tilbud. Du kan ikke få mindre end du har ved at spørge.
    Ring og få en email adresse og aftal du sender materialet, følg op efter 3-4 dage. Tage evt et møde… Når du har et tilbud kan du sammenligne rentesatser.

    Er det et F1 lån du har? Ellers vil jeg anbefale at skifte til F1, der er udsigt til lave renter meget langt frem i tid – mit gæt er mindst 10år. For dig gælder det om den månedlige ydelse og ikke så meget restgælden (der vil stige lidt ved omlægning).

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.