To delt belåning.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93121
    AnonymForfatter

    Hej

    #186590
    AnonymForfatter

    TODELT BELÅNING.

    Hej . Påtænker at optage nyt realkreditlån i ejendommen. 1.650.000 kr. Det svarer ca. til max belåning. Kan det “svare" sig at lave halvdelen i F1 og resten i et fastforrentet 3 % med afdrag, for at sprede risikoen.

    #186606
    pppedeForfatter

    Efter min mening – nej! Du får det bedste fra begge verdener, men står efterfølgende med ingenting af begge dele. Stiger renten, så falder din restgæld på 3% lånet (som du i øvrigt optager med et vist kurstab lige pt). Den fortjeneste du evt. kan få ud af den rentestigning i form af faldende restgæld sætter du over styr med flekslånet, hvor renten jo så stiger.

    Derudover er der også flere omkostninger til etablering af lånene.

    Jeg får lyst til at spørge om følgende:

    Hvordan er din økonomi?
    Hvad er dine fremtidsplaner?
    – fraflytning inden for en årrække?
    – forbedringer af din bolig?
    – hurtig afvikling af fx boliglån?
    Hvad er vigtigst for dig? (kan du sove med risikoen ved flekslån)

    Umiddelbart er der 3 scenarier (men der er sikkert mange flere)
    1 – 3% obl. Kursen vil stensikkert falde senere, og du kan konvertere og stå tilbage med en restgæld. Spørgsmålet er bare hvornår.
    2 – Du har råd til flekslån og tror på lave renter i mange år fremadrettet. Din økonomi er robust og du kan tåle rentestigninger. Du er klar over, at renten på F1 har været oppe på 5% for ca. 5 år siden og den situation vil din økonomi godt kunne klare.
    3 – Du har et boliglån, som du gerne vil afvikle hurtigst muligt. Her kan det være fornuftigt med et F5 med fx afdragsfrihed. Skulle renten være steget inden for 5 år, så står du trods alt kun med maksimalt 80% belåning.

    Men der er jo også andre muligheder..

    #186640
    thsvForfatter

    Sikket noget ævl!
    Restgælden på lånet med fast rente falder da ikke, blot fordi renten stiger!
    Kursen, der kan indløses falder, og man kan evt. konvertere lånet med kursgevinst, men forøget restgæld.
    Det er en udbredt misforståelse, at restgælden på et fastforrentet lån falder, når renten stiger!

    #186730
    pppedeForfatter

    thsv:
    Når du selv bevæger dig i generelle vendinger, synes jeg det er en hård medfart du giver mit indlæg. Jeg undlader dog at kalde dig indlæg for det rene vrøvl, selvom jeg måske burde.

    Naturligvis er det kursen på den bagvedliggende obligation der falder og dennes reducerede kurs kommer kun husejer til gode ved konvertering/indfrielse.

    Når renten stiger, så falder kursen på den bagvedliggende obligation. Konverterer du lånet, så vil din restgæld alt andet lige være lavere end ved optagelse. Det er helt grundlæggende viden inden for almen finansiering.

    Et eksempel (for god ordens skyld).

    Afdragsfri Obl. 3% kr. 1.000.000 optaget til kurs 100.

    Stiger renten 1% er det ikke usandsynligt, at kursen falder til 90. Men det er ikke vigtigt i eksemplet. Du kan indfri dit lån for kr. 900.000. Vælger man et nyt obl. lån (fx 4% til kurs 100) så stiger ydelsen (sandsynligvis), men restgælden er reduceret med kr. 100.000. Længere den vist ikke.

    Hvis jeg i øvrigt har misforstået dig, så er du meget velkommen til at uddybe dit indlæg.

    #186766
    thsvForfatter

    Og dette er en vigtig oplysning, da dette let koster 15.000 kr eller mere i konv.omk., så ingen tvivl om at dit oprindelige indlæg var det rene ævl, når du postulerer at gælden falder, når renten stiger!

    Den rigtige formulering er jo netop, at kursen på obligationerne falder, så lånet kan indfris til en lavere kurs.

    Og dine 10 point kursfald ved blot 1 % i renteforhøjelse er vildt overdrevet, der er nærmere tale om ca. 7 point ved en stigning på blot 1 %.

    Se f.eks. kurserne i efteråret 2008 på 4% 2038 og 2035 serierne, da den lange rente var over 7%, og selv en 8% obligation var på tale i medierne.

    #186768
    Mr RForfatter

    Jeres diskussion er bare blah blah blah.

    I er begge enige og kender reglerne, men diskutere formuleringen.

    Jeg kan virkelig ikke se det er vigtigt.

    #186790
    pppedeForfatter

    Haha Mr. R. Jeg er mere end enig med dig, men enig med thsv bliver jeg vist aldrig.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.