Månedlig ydelse på andelsboliglån vs. kredit

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92877
    Anonym

    Hej

    Jeg har læst en masse om dette emne, men kan simpelthen ikke hitte ud af det. Jeg står og skal købe en andelsbolig med min kæreste, og min bank har tilbudt mig enten et almindeligt andelsboliglån eller et lån som kassekredit. Begge lån har samme rente. Vi kan dog ikke finde ud af, hvad den månedlige ydelse vil blive. Vi forstår det sådan, at et andelsboliglån har den samme ydelse hver måned (såfremt renten forbliver den samme, naturligvis) gennem hele låneperioden. Men kassekreditten vil vel derimod have en månedlig ydelse, der falder kontinuerligt i løbet af låneperioden, siden beløbet der betales rente af falder i takt med at man afdrager? Er det korrekt?
    I så fald er det vel ikke praktisk for os at vælge kassekreditten, selvom det måske vil være billigere i det lange løb, da den månedlige ydelse her og nu vil være højere?

    Jeg håber I kan hjælpe os afklare dette. På forhånd tak

    Med venlig hilsen
    Svend

    #181724
    HJL

    Hej Svend kassekreditten er klart at foretrække forudsat at den ikke er med månedlige nedskrivninger, da har du ret.

    Ellers betaler man normalt kun rente på en kassekredit og dermed kan du nøjes med at betale rente og så konstant skylde det lånte beløb.

    Hvis du på kassekreditten vælger at indbetale det samme som du skal på lånet vil du efter nogle år have en fin buffer stående i kan bruge til diverse forbedringer, bilkøb etc.

    Håber mit svar kan bruges.

    #181728
    HalliHallo

    Hej Svend Poulsen, HJLs råd er det rigtige, hvis du har fuld styr over din økonomi og løbende nedbringer gælden på kassekreditten.

    #181734
    HJL

    God pointe hallihallo, ud fra det du skriver Svend lyder det som om du har gjort dig noge klåge overvejelser, men siden du ikke selv har kunnet overskue den fulde konsekvens bør i måske vælge lånet for at sikre at i får lagt afdrag.

    #181738
    Anonym

    Hej igen

    Mange tak for jeres svar. Jeg havde egentlig ikke tænkt over ikke at afbetale det samme på lånet, som man ville, hvis det var et normalt lån, men det kan da godt være, det er en fordel.
    Nu er det sådan at vi låner 585.000 kr. Regner jeg på det, vil det koste ca. 2500/md for det normale lån. Dette er inkl. afdrag. En kassekredit derimod vil koste omkring 2000/md den første måned, men dette er jo kun renter. For at betale lånet ud på 30 år, vil vi skulle betale ca. 1600/md oveni. Det bliver altså ca. 3600/md på kassekreditten. Dette tal vil naturligvis falde i takt med, at vi betaler af på lånet, men der går lang tid, før det nærmer sig samme niveau som det normale lån.
    Hvis vi bare betaler det samme månedligt som ved det almindelige lån, vil vi ganske rigtigt have en god buffer efter noget tid, men det samlede beløb, vi har afdraget på lånet, vil vel være en del lavere, end ved et normalt lån?
    I det lange løb, kan jeg godt se fordelen ved kassekreditløsningen, men hvad hvis vi nu sælger lejligheden om 5 år? Så når vi jo ikke at få glæde af den lave rente, som kassekreditten på sigt kan tilbyde?
    Er dette rigtigt tænkt, eller er jeg helt galt på den? Igen på forhånd tak!

    Mvh, Svend

    #181742
    Anonym

    Der er ingen forskel på de to, andet end at lån SKAL afdrage med et aftalte beløb hvor måned (aftalen lyder i dit tilfælde på 30 år). Andelsboligkreditten skal også være tilbage betalt over de samme 30 år, og renten er også den samme.

    Forskellen ligger i, at med lånet er du låst og kan ikke frit vælge hvor meget du vil afdrage med og hvornår. Med andelsboligkreditten kan du NÅR du har skabt frirum bruge det igen hvis du får brug for det. Eks. Du har efter 5 år betalt 100.000 ned på lånet og bliver nu arbejdsløs i en periode, i den periode på eks. 6 måneder vælger du så ikke at betaler renter eller afdrag – den mulighed har du ikke med et lån.

    Ergo andelsboligkreditten er beder for alle som ikke mangler selvdisciplin, kun dem uden rygrad har brug for et lån (for at tvinge dem til at sætte tæring efter næring til alle tider, uden fleksibilitet).

    #181746
    Anonym

    Ok, jeg tror jeg forstår. Hvis jeg bruger en låneberegner, kan jeg se, at vi i vores tilfælde vil skulle betale 3590/md før skat, hvis der er tale om et normalt lån. Så hvis vi vælger kassekreditten og så sørger for at betale 3590 til lånet hver måned, så vil det gå op i sidste ende, da afdragene stiger i takt med at renterne falder? Er der korrekt?

    Mange tak for jeres hjælp. Vi har umiddelbart fin styr over vores økonomi, men jeg kunne ikke lige få det med renter og afdrag til at gå op, så det gav mening. 🙂

    Mvh, Svend

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.