Friværdi lån til opsparing

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92874
    Anonym

    Med en friværdi på ca 1 mil. vil det kunne betale sig at
    tage et F3 lån og sætte pengene på en låst opsparing
    Konto i 3 år?
    Lone

    #181706
    OBS

    Hvis de samlede renteindtægter efter skat overstiger summen af renter + bidrag (fratrukket skat) og stiftelses-, tinglysnings- og indfrielsesomkostninger ved optagelse af lånet, og du i øvrigt ikke skal bruge pengene på noget andet, så ja.

    Men det kræver nok lige en gennemregning af tallene ud fra de tilbud du kan få. Derudover skal du lige huske på at Indskydergarantien kun dækker indeståender op til 100.000 EUR (ca. 745.000 kr) inklusive de renter der forventes tilskrevet.

    #181720
    HalliHallo

    Lone: Rentearbitrage har altid kunnet betale sig.

    Emnet har på ny været omtalt i medierne for et par dage siden, så det er nok der du har læst at det kunne betale sig. Men ikke alle råder til det, medmindre man er 100% sikker på at man ikke skal bruge pengene.

    Hvis ikke man har et pantebrev i forvejen, så bliver gevinsten minimal.

    Det var ikke som i 70erne og indtil først i 80erne, hvor der der kunne hentes 7-8% pr. år i gevinst ved at låne og investere i obligatiner/pantebreve. Det var tider……………

    Lone, tag din bankrådgiver med på råd, han/hun kan lave detaljerede beregninger for dig.

    #181722
    Anonym

    Det er noget forfærdeligt vrøvl Halli Hallo, og du burde smides ud af forum for dine fordummede påståelige indlæg!

    Uden at lave nogen egentlig gennemregning, så lad mig give et eksempel.

    Antag at husets værdi er 2.500.000 kr. og at belåningen er 1.500.000 kr., således at der er en friværdi på 1.000.000 kr.

    Da der kan optages realkreditlån op til 80% af ejendommens værdi, så kan der lånes op til 2.000.000 kr.

    Med andre ord – der kan tages et realkredit tillægslån 500.000 kr.

    De direkte og indirekte omkostninger er følgende:
    Pris for tinglysning 7.500 kr.
    Lånesagsgebyrer mv. til instituttet er yderligere ca. 7.500
    Prisen for førindfrielse ved udløb er 1.000 kr.
    Kurstabet eller gevinsten er ukendt.

    Dvs. at de sikre udgifter er minimum 16.000 kr. svarende til 3,2% af lånesummen. Fordelt ud over 3 år giver det 1,07%

    Hertil skal du så lægge renten på et F3 flexlån, som lige nu er 1,01%

    Du skal lægge et bidrag der for Realkredit Danmark udgør 0,8215%

    Du skal lægge en bidragsstigning på de eksisterende 1,5 mio. kr. på ca. 0,20% fordi belåningsgraden nu er steget. Det svarer til 3.000 kr. pr år, eller 0,6% af tillægslånet.

    (Hvis du vælger Nykredit vil det give nogenlunde samme resultat, men med en differentieret rentesats grundet to-lagsbelåning).

    Hvis vi nu lægger tingene sammen, så lander vi på en rente på 3,5%.

    Du kan lige nu få 3,75% i ved binding i 36 måneder, hvilket mig bekendt er noget af det højeste i markedet. Det giver i bedste fald en rentegevinst på 0,25%.

    Læg så dertil:

    1. At du aldrig kan opnå et perfekt match mellem realkreditperioden og bindingsperioden, så du vil tabe rentedage.

    2. At du ingen garanti har for at realkreditinstituttet ikke hæver bidraget yderligere indenfor de næste 3 år.

    3. At du ingen garanti har mod et kurstab på indfrielsestidspunktet.

    Alt i alt. Det er igen igen et tåbeligt råd Halli Hallo giver og som altid bør du gøre det modsatte af anbefalingen!

    #181726
    HalliHallo

    Det er muligt at mine råd ikke er lige så gode som dine, General Prior, men det er jo netop derfor at jeg deltager i sådan et forum. Hvis nogen påpeger fejl i mine indlæg vil jeg, i modsætning til mange andre, være den første til at indrømme det. Det står stadig lyst levende for mig, at du anbefalede en sygemeldt person med en gæld på ca. 300.000 kr. at ansøge om gældssanering, et råd der var helt hen i vejret.

    Jeg har altså heller ikke rådet Lone til at benytte sig af metoden, men har blot gjort opmærksom på at nogle anbefaler metoden/andre ikke. Endvidere har jeg for nogle dage siden læst, at direktør John Norden fra dette Website/Mybanker udtalte til en avis at man over 5 år kunne tjene til et krydstogt til en værdi af ca. godt 40.000 kr. ved denne fremgangsmetode og at riskikoen var faktisk “ikke eksisterende”. Det drejede sig om et lån på 1,2 million. Dagen efter var det samme emne omtalt i en anden avis med Danske Bank som kilde.

    Jeg går heller ikke, som dig general, ind til et større regnestykke med eksemper o.l., og gætter på hvor meget Lones ejendom er værd osv, det har jeg hverken tid eller lyst til, idet de fleste personer, der stiller spørgsmål herinde, som oftest er gode til selv af regne.

    Nu har du været væk fra debatten i længere tid, i hvert fald har du ikke benyttet dig af navnet “General Prior”, men at komme her og spille den store verdensmand og bestemme hvem der må deltage i debatten er efter min opfattelse lidt for meget.

    Jeg skal prøve at finde de omtalte avis/netartikler som dokumentation.

    #181730
    HalliHallo

    Se venligst indlægget i EPN af 7.5.d.å., hvor direktør John Norden udtaler sig om ordningen:

    http://epn.dk/privat/bolig/finans/article2770190.ece

    #181732
    HalliHallo

    Her er så den anden artikel af 8.5. d.å., som jeg har henvist til og med Las Olsen fra Danske Bank som kilde:

    http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/232194/tjen_penge_paa_frivaerdi_til_lav_risiko.html

    Herefter er til op til Lone at vurdere om det er nogen for hende efter at have drøftet det grundigt med sin bankrådgiver.

    #181736
    HJL

    Underlig personhetz. Forfejlet angreb af gp, fornuftigt forsvar af hh.

    Ny vinkel i epn’s artikel hvor uvildiges direktør hp bringer 3,5 % fastrente lån på banen for dem som tror på rentestigninger.

    3,5 % og rentestigninger vil fremover give gode renter i banken og et billigt kreditforeningslån at indfri, MÅSKE

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.