Nedsættelse af rente på bolig-/billån

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92873
    AnonymForfatter

    Vi skal snart til det årlige Budgetmøde i banken og have “det hele" gennemgået. Vi har kigget lidt på vores banklån og betaler ret høje renter synes vi. Boliglån: 10,25% og Billån: 11,65%. Vi skal mindst have renterne ned med 2% (gerne mere) for at der er noget at komme efter. Vi har været kunder i banken i 15 år og har oplevet “hjælpsomhed" når det var vanskeligt, men også knap så meget villighed de sidste år. Vores argumenter for rentenedsættelse er: -at renten generelt er faldet, -at vi skal snart låne igen (nyt tag). Er der nogle der har stået og skulle forhandle renter? Har i gode råd/argumenter?

    På forhånd tak
    Henrik

    #181674
    MichaelForfatter

    Hvis du skal forhandle skal du have noget at forhandle med, dvs. et helt konkret (bedre) tilbud fra en anden bank. Hvis I har en rimelig fornuftig økonomi burde det være muligt at hente noget med de rentesatser du oplyser her.

    Det kan godt være at “renten generelt er faldet", men det er bankernes krav til solvens også og derfor strammer de stort set alle renteskruen i øjeblikket. Så det vil være det svar I hører fra banken.

    #181684
    HalliHalloForfatter

    Jeg har desværre ingen gode råd til dig, men hovedreglen er naturligvis, at hvis det kan betale sig at flytte, så gør dog det.

    Et andet godt råd er også at man helst bør spare op til nyanskaffelser, også til et nyt tag. Skulle der være utætsproblemer indtil pengene er sparet op kan problemet måske løses med at stille et par plastikspande under, men det må selvfølgelig ikke gå ud over selve tagkonstruktionen, så den begynder at rådne.

    #181698
    HJLForfatter

    Den med spanden havde jeg ikke set komme, klasse!

    Det Michael siger er korrekt, jeg mener dog ikke at konkrete tilbud altid er nødvendigt.

    Jeg ser alles forhandlingssituation således, så længe man har en stærk økonomi (ingen behov for lån) så får man meget gode tilbud, har man nået eller et tæt på at nå sit max i fht. Sin kreditværdighed så skruer banken renten op til smertegrænsen.

    Med andre ord, banken må mene at i pt. Står i en dårlig forhandlingssituation, hvis ikke skruer de med garanti renten mindst de ønskede 2 % ned. Så med andre ord, din opgave er at bevise overfor banken at i ikke har brug for dem og har så meget overskud at andre banker vil stå i kø for at få jer som kunder. Dermed ikke sagt at i er dårlige kunder, banken tjener som bekendt på at låne penge ud. Pt. Er i måske bare ikke så kreditværdighed som i måske har været før i lånte til bil og bolig.

    Et godt råd; vis overskud så meget som muligt og eller hvis det er umuligt spørg om banken mener at det gør jeres situation bedre når de løbende sætter renten så meget op.

    Jeg undre mig over at i har et boliglån og et tag der skal skiftes, hvor længe har i boet i huset?

    #181702
    MichaelForfatter

    Tak for din håndværksmæssige store indsigt.

    Kan du ikke snart bare holde dig væk herfra i stedet for at fortsætte din evindelige trollen?

    #181708
    AnonymForfatter

    Tak for alle debatindlæggene. Rart med lidt at tænke over. Vi har haft huset i snart 12 år.

    #181710
    AnonymForfatter

    Man står desværre ikke særlig stærkt, hvis man efter 12 år stadig ikke har været i stand til at få betalt boliglånet ud. Det vidner jo om at der ikke er den store frihed i budgettet og hvis det er tilfældet bliver det overordentligt svært at overbevise en bank om at I er så gode papirere, at hvis ikke de giver jer bedre vilkår så smutter i over til konkurrenten, der vil fryde sig.

    #181712
    HJLForfatter

    Aalborg; det var også noget i den stil jeg tænkte, omvendt ved du ikke om trådstarter sidder med fastforrentede lån med afdrag, da trådstarter købte var det ikke muligt med afdragsfrie lån og derfor mener jeg ikke din antagelse er helt fair.

    Hvor meget ekstra der bør kunne afdrages afhænger vel også af hvor i livsforløbet man er, med hjemmeboende børn får hver en krone hurtigt ben at gå på, måske flytter børnene snart hjemmefra og så får trådstarter måske snart meget luft i økonomien og dermed et es i forhandlingsermet.

    Der er mange muligheder, vi ved kun lidt 🙂

    #181714
    HalliHalloForfatter

    Jeg er sikker på at Henrik har en acceptabel økonomi, alene det at han har fundet Mybanker tyder på det.

    Et boliglån løber som bekendt normalt over 20 år, så det er først nu at afdragene begynder rigtigt at slå igennem.

    Aalborg, jeg syntes at du gætter på en alt for løst grundlag.

    #181752
    pppedeForfatter

    Hvis jeres økonomi i øvrigt er rimelig sund, så tror jeg godt I kan få renten ned. Især på billånet. Alternativt kan I jo overveje afdragsfrihed på realkreditlånet og afvikle boliglånet hurtigere. Det kræver dog større indsigt i jeres økonomi, for at gennemskue dette.

    #181764
    ToftenForfatter

    Vi forhandler løbende med vores bank. Det sker via telefon, mail og personlig henvendelse. De ved aldrig hvornår det sker, det kan være når en af deres konkurrenter kører gode lånetilbud m.v. (indlån/udlån) osv. Hvorfor vente til et årligt budgetmøde.

    Følgende tanker har vi vendt inden vi går igang:

    – Hvad er niveauet på markedet pt. (vi kan fremlægge dokumentation herfor)
    – Vi finder frem til et ønsket “resultat" og starter med at ligge over/under
    – Ændring af bindingsperiode (slippe for betaling af dekort ved hævning)
    – Vi har styr på vores argumenter
    – Hvad er vores alternativ, hvis vi ikke når til enighed

    Til sidst, så er vi 100% klar til at gennemføre vores alternativ, hvis vi ikke bliver imødekommet helt eller delvist.

    Hvis man “truer" med et bankskifte og man så ikke gør det, så er man bagud til næste forhandling.

    Og man får ikke noget forærret………så der skal kæmpes.

    #181768
    testForfatter

    En af mine venner holdt op med at daytradende aktier for mange år siden, da det tog for meget tid i forhold til gevinsten sammenlignet med en langsigtet strategi. Tænker bare på at hvis man brugt samme energi mængde på sit arbejde kunne man måske tage et par overtimer, øge bonus, få retur kommision, eller få mere i løn ved næste løn forhandling. Selv har jeg på låne fronte bare holdt mig til realkredit produkter bortset fra den bolig prioriet jeg har nu så jeg har desvære ingen råd at give til det konkret spørgsmål ud over hvad min tanke om optimering på “tværs" måtte give anledning til.

    Held og lykke med valget

    #181772
    AnonymForfatter

    Efter at have læst alle de skrevne indlæg, synes jeg at der er kommet rigtig mange gode input til, hvordan du skal takle forhandlingen. “Toften"s indlæg synes jeg i sær rammer godt plet.
    Men jeg synes bestemt også at det er værd at kigge på den samlede økonomi og ikke kun renterne. Hvis du udelukkende fokusere på renterne er det vigtigt at vide hvad den økonomiske gevinst bliver i kr.-øre. Ellers er det i mine øjne for ukonkret. Hvis ikke du opnår de ønskede rentenedsættelser, se så på hvad du ellers kan få af økonomisk gevinst på andre produkter. Måske de kan opveje. Kigger du på dit samlede engagement i banken og danner dig et overblik over hvad du betaler på alle produkter, har du også langt bedre forudsætninger for, at indhente tilbud andre steder fra.
    Omkring dit boliglån skal du også have for øje om lånet fortsat kan holde sig indenfor 100 % belåning. Kan det ikke det, besværliggøre det muligvis forhandlingen omkring denne rente. I hvertfald hvis ydelsen holdes på samme niveau.
    I den perfekte verden, fastsættes renten på et lån udfra risikofaktoren. Dvs. hvad er sikkerheden værd og hvordan ser tilbagebetalingsevnen ud. (læs. rådighedsbeløb).

    Men gå på med frisk mod og god forberedelse, så står du stærkest.

    #181776
    HJLForfatter

    Hej den hemmelig og i andre, jeg syntes sådan set også godt om toftens indlæg, jeg tillader mig blot at stille mig spørgende overfor trådstarters muligheder.

    Er rådighedsbeløbet højt nok til at stille krav?
    Og hvordan går det med viljen, er den god?
    Er der nogle udefrakommende faktorer der kunne tænkes at true kreditværdigheden?

    Hvis ikke rådighedsbeløbet er ok, er det fuldstændig spil af tid at undersøge markedet.

    Jeg går ud fra at viljen er ok, her tænker jeg på, rykkere og overtræk.

    Din pointe med belåningsgraden er rigtig god, er de over 100 % er det igen en meget svær forhandlings situation.

    Eneste mulighed hvis der er problemer med nogle af de omtalte punkter er at tale til rådgiverens ansvarsfølelse (hvis han/hun har en sådanne) og stille det spørgsmå jeg skrev; hvad det hjælper din økonomi at banken konstant hæver renten.

    Jeg er enig i din pointe med at kigge på total økonomien når man kigger på renten, har de fleste ikke efterhånden gratis hverdag med krav om selvbetjening?

    #181790
    thsvForfatter

    Hvad er huset værd nu?
    Hvordan ser jeres samlede belåning ud?
    Kan boliglånet evt. omlægges til realkreditlån, så det kommer under de 80% af gældende salgspris?

    Nordeas takster:
    Billån: 7,75% (20+ % i udbetaling)
    Boliglån (boligkøbsprioritet): 6,45%
    I forbindelse med tagrenoveringen bør I nok overveje et skifte, så der 80% realkreditbelåning og et samlet lån med sikkerhed i boligen, meget gerne som et prioritetslån, hvor i får samme rentesats på opsparing på budgetkontoen, og opsparingen kan genbruges til køb af ny bil når denne skal udskiftes. Derved vil i fremtiden kunne spare en del oprettelsesgebyrer.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.